Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Cykelløb og Paul Smith designercykler støtter børn i sorg

Brian Holm, Lars Bom og Stig Tøfting er klar på pedalerne, når en gruppe kendisser i eftermiddag kører Tour de Charlottenlund og samtidig sætter gang i en auktion over fire racer-cyker designet af den verdenskende designer Sir Paul Smith. Overskuddet fra både cykelløbet og salget af cyklerne går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med at hjælpe børn i sorg.

Hvorfor ikke lufte sommerbenene på en racercykel designet af det verdensberømte britiske modeikon Sir Paul Smith? Mandag d. 9. august klokken 17 sættes fire cykler på auktion på Lauritz.com, og overskuddet går til at støtte børn i sorg.

Designeren Sir Paul Smith, der er verdenskendt for sine elegante striber, har indledt samarbejde med OmSorg i Kræftens Bekæmpelse. Han ønsker på den måde, at være med til at sætte fokus på behovet for hjælp, til de alt for mange børn, der hvert år mister en mor eller far eller oplever livstruende sygdom i den nærmeste familie.

Nu har han sat striberne på seks racercykler fra Principia. Kollektionen, der findes i tre farver, er unik. Fra i eftermiddag kan man byde på fire af dem på Lauritz.com.

Sir Paul Smiths striber er sat på cykler i disse tre farver. I alt findes der kun seks eksemplarer af cyklerne - to i hver farve. Indtægten af salget, der går i gang i dag på Lauritz.com, går til Kræftens Bekæmpelses projekt OmSorg.

Kendisser på pedalerne for børn i sorg

Auktionen skydes i gang klokken 17 i forbindelse med cykelløbet Tour de Charlottenlund, hvor blandt andre Brian Holm, Jesper Skibby, Lars Bom og Stig Tøfting deltager. Overskuddet fra både kendisløbet og salg af cyklerne går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses projekt OmSorg, der arbejder på at hjælpe børn i sorg.

-Det er vi voksnes ansvar at sørge for at ingen børn står alene i deres sorg. Hvis et barn pludselig står uden en forælder eller er ramt af en tragedie, er det vigtigt at huske, at det er vores - de voksnes - ansvar, at hjælpe og støtte barnet. Denne sag ligger mit hjerte nær og derfor har jeg bl.a. designet disse cykler for at hjælpe og støtte, siger Sir Paul Smith.

Se video:

Sir Paul Smith fortæller, hvorfor han støtter børn i sorg

Sir Paul Smith modtager sin specieldesignede La Flamme Rouge racercykel

La Flamme Rouge
Hjælpen fra Sir Paul Smith organiseres via brandet La Flamme Rouge, der fremover vil skabe mange aktiviteter - især inden for sportens verden – med det formål at hjælpe børn i sorg. Det er den tidligere professionelle cykelrytter Brian Holm, nu sportsdirektør for cykelholdet Team HTC Columbia, der står bag La Flamme Rouge.

Ud over de fire cykler, der bortauktioneres på Lauritz.com, vil to andre cykler blive solgt i forbindelse med en La Flamme Rouge velgørenhedsmiddag med tilhørende auktion. Eventen bliver afholdt sidst på året på Kronborg Slot. Til middagen vil verdens hurtigste landevejsrytter Mark Cavendish være blandt æresgæsterne.

Børn i Sorg

 
Mere end 4.000 danske børn og unge hvert år mister deres far eller mor pga. dødsfald, heraf godt 1.300 pga. kræft.

Over 40.000 børn hvert år oplever, at deres far eller mor bliver indlagt med en kritisk sygdom.

Formålet med OmSorg er at sikre ansvarlig voksenhjælp til børn i sorg på skoler, i daginstitutioner og øvrige steder hvor andre voksne end far og mor har ansvaret for barnet.
Det sker ud fra betragtningen, at den eneste beskyttelse børn har i belastede situationer, er fællesskabet med ansvarlige voksne. Derfor har barnet krav på hjælp, uanset sygdommens eller dødsfaldets årsag eller voldsomhed.

OmSorg

Tour de Charlottenlund

Lauritz.com



Af journalist Helle Falborg

Sidst ændret: 09-08-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen