Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Godt tilbud til yngre kræftoverlevere |
|
Yngre mennesker, der får kræft, er tit meget alene med sygdommen. Foreningen Proof of Life tilbyder fysisk træning og samvær på tværs af diagnoser og problemer for alle kræftoverlevere mellem 18 og 40 år. Der er nu lokalafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København.
Hvert år bliver omkring 1.500 danskere mellem 18 og 40 år ramt af kræft. De yngre patienter oplever ofte, at deres liv bliver sat på standby af sygdommen. Mens deres kammerater flyver af sted med uddannelse, job og familie skal kræftpatienten rive et år eller mere ud af kalenderen til hård behandling – og samtidig leve med angsten for, ikke at vinde over sygdommen.
Møder andre i samme situation
Det føre ofte til, at man føler sig meget alene med sygdommen og har svært ved at finde jævnaldrene, at dele sorger og glæder med. Proof of Life er en forening for de yngre kræftoverlevere. Her kan man møde andre i samme situation og samtidig deltage i fysisk træning, som har vist sig at hjælpe på både humør og helbred.
- Træningen sammen med andre kræftoverlevere er både fysisk- og mentalhygiejne. Her er det mig, der bestemmer, om jeg skal være træt – ikke kemoterapien. Og samtidig er der nogle usynlige bånd mellem os, når vi taler om træthed, job, parforhold og seksualitet under og efter træningen, fortæller Anders Steffensen.
Kan tænde et håb Anders stiftede lokalafdelingen af Proof of Life i Aalborg sidste år. Han har haft kræft tre gange og har hver gang trukket sig selv op igen med bl.a. fysisk træning. I en film på cancer.dk fortæller han og andre yngre kræftoverlevere om, hvad de får ud af at være med i Proof of Life, som støttes af Kræftens Bekæmpelse.
- Når man får at vide, at man har kræft, så ryger man ned i et sindssygt dybt hul. Det gjorde jeg også. Men når man så kan se, at der faktisk står en på den anden side af hullet og smiler, selvom han har været gennem det samme, så er der håb. Det er det håb, vi kan tænde for hinanden i Proof of Life, siger Anders Steffensen.
Bedre end at putte med problemerne selv Alene i Nordjylland er der omkring 250 nye kræfttilfælde årligt i gruppen mellem 18 og 40 år. Ifølge Anders Steffensens oplysninger er kun omkring 30 af dem i genoptræning. Derfor opfordrer han flere til at bruge tilbuddene som f.eks. Proof of Life.
- Hvad gør resten med deres bivirkninger? Næsten alle har problemer at kæmpe med efter kræftbehandlingen. Vi kan hjælpe hinanden rigtigt meget med at tackle problemerne frem for at gå og putte med det selv, siger Anders Steffensen.
Fysisk træning for alle niveauer Proof of Life blev stiftet i 2006 som en udløber af projekt ’Krop og Kræft’ på Rigshospitalet. Den første gruppe af unge kræftoverlevere trænede hårdt og målrettet til at deltage i den meget krævende Kiliman i Afrika.
En Kiliman består i at bestige Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg (5.895 m), cykle 248 km på mountainbike rundt om Kilimanjaro og til sidst løbe en maraton – alt inden for 9 dage. I dag har foreningen altså lokalafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København og tilbyder fysisk træning for alle uansat niveau.
Læs mere:
Proof of Life Flere film fra Kræftens Bekæmpelse
Af journalist Morten Jakobsen
Sidst ændret: 26-07-2010
Nøgleord på siden: