Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Mange kræftpatienter oplever psykiske senfølger efter raskmelding |
|
Flere og flere kræftramte overlever heldigvis deres sygdom. Men for mange kræftpatienter er sygdommen ikke overstået efter raskmeldingen. Mange kræftramte oplever psykiske senfølger, som kan have konsekvenser for livskvaliteten efter sygdomsforløbet.
32.000 danskere får hvert år konstateret kræft. En af dem, der kender til psykiske senfølger og især angsten for tilbagefald, efter selve kræftsygdommen er behandlet, er Michael Graversen. Han fik som 4-årig konstateret akut leukæmi og testikelkræft. Efter fem år i behandling blev han erklæret rask. Men efter raskmeldingen fyldte angsten meget, og den dukker stadig op tyve år efter.
 |
|
Angsten for at blive syg igen har fulgt Michael Graversen i 20 år siden han blev erklæret kræftfri.
|
- Noget af det, der har fulgt mig gennem årene er angsten for at blive syg igen. Det har i større eller mindre grad fulgt mig lige siden. Det er en ubeskrivelig følelse, men det er som om en større kraft tager fat i dig og holder dig fast, og du kan ikke komme ud af det igen, fortæller Michael.
Ikke to forløb er ens
Det kan være svært at sige noget om, hvem der får psykiske senfølger og hvem, der ikke gør. Alle kræftforløb er forskellige og det vil den efterfølgende tid også være. Der er mange faktorer, der spiller ind på, hvilke psykiske eftervirkninger man får, og om man overhovedet får nogen.
Faktorer der spiller ind kan for eksempel være: Hvornår i livet, man får kræft, hvilket netværk man har omkring sig, hvordan er ens arbejds- og økonomiske situation og om har man fysiske senfølger efter sygdommen.
Vigtigt at anerkende problemerne
Else Marie Bjørnsen er socialrådgiver hos Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Lyngby og hun mener, at anerkendelse er en del af løsningen på de psykiske senfølger.
- Det er vigtigt, at den enkelte får oplevelsen af, at det er okay, at man ikke er jublende glad ovenpå en raskmelding, men at der kan være nogle følelsesmæssigt svære ting ovenpå et sygdomsforløb. Og at sådan er det faktisk for rigtigt mange. Hvis man får den accept, kan det også være nemmere at acceptere de psykiske senfølger selv, og så får man måske overskud til at søge hjælp, siger hun.
 |
| Anerkendelse af de psykiske senfølger er en vigtig del af løsningen, siger socialrådgiver Else Marie Bjørnsen fra Kræftens Bekæmpelse.
Se video om psykiske senfølger |
|
De professionelle skal være opmærksomme på problemet
Det kan være svært, selv at gøre noget, hvis man som kræftramt oplever, at det er svært at komme sig ovenpå en kræftsygdom. Og det kan også være svært at afgøre, hvornår almindelig tristhed går over i depression. Derfor er det vigtigt, at omgivelserne og især de professionelle er opmærksomme på psykiske senfølger, mener Else Marie Bjørnsen:
- Hvis man først er kommet ned i et sort hul, kan det være rigtigt vanskeligt at se lyset forude. Derfor er det vigtigt, at især de professionelle er opmærksomme på, at der kan være behov for samtale og støtte i en sådan situation. Min erfaring viser også, at det kan være forløsende at tale med andre i samme situation, siger hun.
Hos Kræftens Bekæmpelse kan man få hjælp til at tackle psykiske senfølger. Man kan få hjælp på rådgivningscentrene rundt om i landet, på Kræftlinjen og på cancerforum.dk.
Læs mere:
Kræftrådgivningerne
Kræftlinjen
Cancerforum
Foreningen for kræftoverlevere med senfølger
Til top
Tilbage |
Af journalist Sabine Andersen
Sidst ændret: 09-08-2010
Nøgleord på siden: