Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Rige og veluddannede får oftere hudkræft

Danskere med høj indtægt og længerevarende uddannelse bliver oftere ramt af den mest almindelige form for hudkræft, basalcellekræft. Den sjældnere, men mere alvorlige form for hudkræft, rammer derimod oftere førtidspensionister og folk, der bor i udkantskommuner. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Gennem de sidste årtier har det at være solbrændt været set som et udtryk for succes og velvære – og tidligere var solferier da også forbeholdt de få, der havde råd. Den kendsgerning ser ud til at afspejle sig direkte i statistikken over hudkræft. Den mest almindelige form for hudkræft, basalcellekræft, rammer oftere danskere med en høj indtægt. Derudover er der flere kvinder end mænd og flere veluddannede blandt de ca. 9.000 danskere, som hvert år får basalcellekræft.

- Risikoen for at få basalcellekræft stiger markant med indtægten. Den rigeste tiendedel af befolkningen har mere end dobbelt så stor forekomst af basalcellekræft som den tiendedel med den laveste indkomst, siger Marianne Steding- Jessen, der er forsker i Kræftens Bekæmpelse.

Hun står bag undersøgelsen, der er lavet på baggrund af 3,7 millioner danskere født fra 1925-1976 og bosiddende i Danmark fra 1994-2006. Blandt dem blev konstateret ca. 52.000 første gangstilfælde af basalcellekræft og tilsvarende ca. 5.000 første gangstilfælde af pladecellekræft. Reelt er antallet større, da hudkræft ofte opstår igen nye steder på kroppen.
De to hudkræfttyper fordeler sig skævt på Danmarkskortet. Mens folk i Hovedstaden har den største risiko for basalcellekræft og den mindste risiko for pladecellekræft, gælder det omvendte for dem, der bor i udkantskommunerne (blå områder, herunder også Bornholm). De har 23 procent lavere risiko for at få basalcellekræft, men til gengæld 26 procent øget risiko for pladecellekræft sammenlignet med københavnere.

Råd til ferier sydpå
Forklaringen på den stærke kobling mellem indtægt og basalcellekræft hedder solferier:

-Vores hypotese er, at man har haft råd til at tage på solferie og har haft det i adskillige år, samtidig med at man har dyrket solen i fritiden. Derfor vil tendensen nok også blive udvisket med årene, da der i dag er langt flere, der har råd til at tage på solferie, og da danskerne gennerel dyrker solen i fritiden. Vi ved også, at de velstillede er dem, der er mest modtagelige over for råd om sund adfærd – det gælder formentlig også i forhold til gode vaner i solen, siger Marianne Steding-Jessen.

To yyper soleksponering - to typer hudkræft
Den anden og mere alvorlige form for hudkræft, pladecellekræft, rammer ca. 1.100 om året, og er hyppigere hos mænd end kvinder. I modsætning til basalcellekræft er det nogle andre grupper, der har en øget risiko for pladecellekræft. Det gælder førtidspensionister og landboer, samt kvinder med høj indtægt. Kvinder med høje indtægter er altså i højrisikogruppen for begge former for hudkræft.

Når de to former for hudkræft rammer så forskelligt, skyldes det, at det ikke bare er solen, men hvor meget og hvordan vi opholder os i solen, der er afgørende. Basalcellekræft skyldes typisk perioder med meget sol og solskoldninger (ligesom modermærkekræft), mens pladecellekræft skyldes den samlede mængde sol, man har været udsat for over mange år.

Gammelmandssygdom vs. folkesygdom

Derfor opstår pladecellekræft sjældent før 65 års alderen, mens kurven allerede begynder at stige fra 30-års alderen, når det gælder basalcellekræft.

-Mens pladecellekræft er en gammelmandssygdom, er den anden er ved at udvikle sig til en folkesygdom, som rammer stadig flere yngre mennesker. Og når kvinder med høj indtægt har en øget risiko for begge typer, er det fordi, de har dyrket solen intens gennem mange år, og derfor også har akkumuleret mange solskinstimer, lyder det fra Marianne Steding-Jessen.

God overlevelse for de fleste
At det er de bedst stillede, der får den mest almindelige form for hudkræft, afspejler sig i statistikkerne over overlevelsen. I den nye undersøgelse, der er offentliggjort i Cancer Epidemiology, ligger overlevelsen på basalcellekræft på 100 procent, når der er justeret for socialposition. Man dør altså ikke af basalcellekræft men med den. For pladecellekræft ser det lidt anderledes ud. Her er 10-15 procent døde af sygdommen efter ti år.

Fakta om hudkræft

Almindelig hudkræft opdeles i to hovedtyper; basalcellekræft og pladecellekræft, der står for henholdsvis 83 og 17 pct. af tilfældene.

Basalcellekræft
Basalcellekræft er den mest almindelige form for hudkræft. Den opstår oftest i ansigtet og overkroppen, men kan opstå overalt på huden.

Basalcellekræft vokser i overhuden og spreder sig meget sjældent. Næsten alle, der får konstateret basalcellekræft, bliver helbredt, men ca. halvdelen får et nyt tilfælde af basalcellekræft inden for fem år.

Særligt solskoldninger, men også mangeårig eksponering øger risikoen for basalcellekræft.

Pladecellekræft
Pladecellekræft er den næsthyppigste form for kræft i huden. Kræften opstår på hud, som har været udsat for meget sollys – såsom ansigt, nakke og håndrygge. Det er den samlede mængde sollys, som man har været udsat for, der er afgørende for udviklingen af pladecellekræft.

Pladecellekræft kan i få tilfælde sprede sig til lymfeknuderne og kan derfor i sjældne tilfælde være en meget alvorlig sygdom.

Læs mere om hudkræft

Skru ned for solen
Til top
Tilbage


Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 17-08-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen