På baggrund af spørgeskemaer og vævsprøver fra mere end 3200 brystopererede kvinder, kunne en gruppe forskere fra Rigshospitalet sidste efterår dokumentere, at knap hver anden kvinde har smerter et til tre år efter operationen. De kunne også vise, hvem der havde størst risiko for smerter. Det viste sig, at ung alder, fjernelse af lymfeknuder i armhulen og strålebehandling var de tre vigtigste risikofaktorer for smerter.
Nu fortsætter samme forskergruppe under ledelse af professor Henrik Kehlet arbejdet for i sidste ende at kunne give et bud på, hvad man kan gøre før, under og efter operationen for at forebygge og behandle smerterne.
 |
| Professor Henrik Kehlet, Rigshospitalet, står for en stor undersøgelse af, hvilke kvinder, der har størst risiko for at få smerter efter brystkræftoperation, og om, hvordan man kan forebygge eller behandle smerterne. |
- Vi anser det for meget betydningsfuldt, da kvinder med brystkræft har en bedre overlevelse end for blot få år siden, og det er derfor et stigende antal kvinder, der lever med disse gener, siger Henrik Kehlet.
Hvorfor får nogen smerter og andre ikke?
Et af de vigtigste spørgsmål, forskerne vil kaste sig over er, om der er en genetisk forklaring på, hvorfor nogle kvinder får smerter, mens andre ikke gør af den samme form for behandling. Det sker i samarbejde med Pittsburgh Universitetet.
-Det er en unik chance, vi har for at undersøge netop det. Vi har detaljerede oplysninger og væv fra et stort antal kvinder fra alle dele af landet, og det findes simpelthen ikke andre steder i verden, fortæller Henrik Kehlet.
Er det anderledes med nye behandlingsmetoder?
De seneste par år er der kommet ny medicinsk behandling, og der er også startet et forsøg med at give strålebehandling som en lokaliseret dosis under en operation i stedet for den konventionelle strålebehandling, som foregår over 15 – 25 gange. Projektet skal afklare, hvad disse nye behandlingsmetoder betyder for risikoen for at få smerter.
Desuden skal kvinderne følges op i en længere årrække for at se, om smerterne bliver ved med at være lige så stærke, om de aftager eller ligefrem bliver værre.
Lymfeknuder i armhulen
Fjernelse af lymfeknuder i armhulen er det, der giver størst risiko for nervesmerter. En lodtrækningsundersøgelse skal afklare, om man kan mindske den risiko ved at give en forebyggende smertebehandling i form af medicin før operationen og i op til tre uger efter. Derudover ønsker forskerne at få udviklet og beskrevet den optimale nervebesparende operationsteknik til at fjerne lymfeknuder.
-Det er vigtigt, for nerverne ved lymfeknuderne er udsatte ved operationen. Vi har erfaringer fra lymfebrokoperation med at reducere senfølger og smerter efter en tilsvarende procedure, fortæller Henrik Kehlet.
Har ømskindede kvinder større risiko?
Erfaringer fra lyskebrokoperationer er også, at man kan se en sammenhæng mellem, hvordan patientens smertefunktion er før operationen og risikoen for kroniske smerter. Forskerne vil gerne finde ud af, om det også gælder hos brystkræftpatienter.
-Vi laver en undersøgelse før operationen for at se, hvor ondt patienten får ved en særlig varmepåvirkning. Hvis dem, der får meget ondt, også har højere risiko for at få kroniske smerter, vil det være meget væsentlig viden, når man skal sætte undersøgelser i gang af, hvad der kan forebygge og behandle de kroniske smerter. Det er nemlig vigtigt i den slags undersøgelser, at man fokuserer den gruppe af patienter, der er specielt disponerede for kroniske smerter, siger Henrik Kehlet.
Afprøvning af ny smertebehandling
Det er også målet, at der skal afprøves nye metoder til, hvordan man kan give hjælp til de kvinder, der i dag lider af kroniske nervesmerter på grund af, at de har fået fjernet lymfeknuder i armhulen.
- Armhulen er anatomisk god at afprøve lokal smertebehandling i, for nerverne ligger tæt på huden. Det kunne f.eks. være, at vi sætter et plaster på med et eller andet medikament i og ser, om det kan afhjælpe nogle af smerterne, siger Henrik Kehlet.
Forskningsprojektet foregår blandt andet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der via det Videnskabelige Udvalg bidrager med 1.350.000 kroner over de næste tre år.
Læs også:
Lav indkomst fordobler smerter efter brystkræft
Yngre kvinder har størst risiko for smerter efter brystkræft
Senfølger efter kræft skal tages alvorligt
Til top
Tilbage