Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
1 ud af 9 kvinder får brystkræft |
|
Kræftens Bekæmpelses kampagne Støt Brysterne åbner i dag mandag den 20. september med kampagnesitet www.stoetbrysterne.dk og Støt Brysterne Løbet i København i aften. Kampagnen slutter lørdag den 30. oktober med et stort indsamlingsshow BrystGalla på TV3.
Hvert år får 4.000 danske kvinder konstateret brystkræft. Chancen for at overleve sygdommen er steget støt gennem de seneste 30 år. Det skyldes betydelige fremskridt i behandlingsresultaterne, hvilket betyder, at brystkræft i dag er en af de kræftsygdomme med den højeste overlevelse. Flere end 50.000 danske kvinder lever i dag med sygdommen.
Stort behov for opmærksomhed
Brystkræft er en af Kræftens Bekæmpelses markante indsatsområder, fordi det er en sygdom, der rammer hver 9. danske kvinde. Derfor er der fortsat et stort behov for opmærksomhed om sygdommen, og at der hele tiden forskes i bedre behandlingsformer, der giver færre bivirkninger, samt at de kvinder, der rammes af sygdommen, hjælpes bedre.
 |
| Årets Støt Brysterne armbånd koster 25 kr. og kan købes i detailbutikker over hele landet. |
www.stoetbrysterne.dk Kampagnesitet www.stoetbrysterne.dk er netop åbnet. På sitet kan man starte sin egen indsamling, købe produkter, få nyhedshistorier og få information om alle aktiviteter i hele kampagneperioden. Fra i dag den 20. september sættes årets Støt Brysterne armbånd også til salg. Armbåndet fås i tre farver: Grå, koksgrå eller sand bomuldssnor med metalkugler. Et armbånd koster 25 kr. Armbåndet sælges i detailbutikker over hele landet.
Løb for Støt Brysterne på galopbanen Årets sidste kvindeløb finder sted i aften. Ugebladet ALT for damerne inviterer til Støt Brysterne Løbet. Løb eller gå fem kilometer og vær med til at støtte Kræftens Bekæmpelses kampagne. Løbet starter kl. 18.00 på Klampenborg Galopbane og så videre gennem Dyrehaven. Det koster 200 kroner at deltage, heraf går 25 kroner til Støt Brysterne.
BrystGalla på TV3 Lørdag den 30. oktober markerer Kræftens Bekæmpelse afslutningen på kampagnen med det store store galla- og indsamlingsshow BrystGalla. Showet bliver en kombination af god underholdning, konkurrencer og indslag om mennesker, der på den ene eller anden måde er berørt af brystkræft.
Støt Brysterne kampagnen
Til top
Tilbage
af informationsmedarbejder Jytte Dreier
Sidst ændret: 20-09-2010
Nøgleord på siden: