Normalt igangsættes den såkaldt palliative indsats først, når kræftpatienten ikke kan tilbydes yderligere behandling, og måske kun har få uger eller måneder tilbage. Den palliative behandling skal først og fremmest sikre, at patienten ikke har smerter og andre plagsomme symptomer, men skal også sikre at både patienten og de pårørende får den nødvendige støtte og omsorg. Og den skal de have langt tidligere end i dag.
Hvad er palliation
Palliativ indsats er den samlede behandling og omsorg for patienter, hvis sygdom ikke kan helbredes. Det dækker over behandling af smerter og andre symptomer, samt lindring af psykologiske, sociale og åndelige problemer. Målet med den palliative indsats er at hjælpe både patienten og de pårørende til at opnå den højest mulige livskvalitet.
En undersøgelse offentliggjort i det ansete tidsskrift The New England Journal of Medicine viser, at en tidligere indsats giver et langt bedre sygdomsforløb for patienterne. Den bekræfter, hvad eksperter har haft stærkt på fornemmelsen.
Mogens Grønvold, overlæge og lektor på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet, kalder det en af de vigtigste artikler, der nogen sinde er skrevet inden for det palliative område:
-Der er tale om en enormt velgennemført undersøgelse af, hvad det betyder, at kræftpatienter med fremskreden sygdom får tilbudt hjælp fra palliative specialister ved siden af kræftbehandlingen. Det der har vakt mest opsigt er, at det ligefrem kan give ekstra levetid, men det vigtigste er, at man kan hjælpe dem til et langt bedre liv. Det er en undersøgelse, der kommer til at flytte hegnspæle, lyder vurderingen fra Mogens Grønvold.
Alle bør have hjælp til at opnå bedre livskvalitet
I undersøgelsen fik 151 patienter med fremskreden lungekræft enten
 |
| Flere undersøgelser tyder på, at man faktisk sparer penge, hvis man etablerer palliativ specialistbehandling. Bl.a. fordi man forebygger unødvendige problemer og indlæggelser, lyder det fra Mogens Grønvold. |
tilbudt specialiseret palliativ behandling sammen med standardbehandling allerede på diagnosetidspunktet eller bare standardbehandling. Forskellen var til at få øje på. De patienter, der fik specialiseret palliativ behandling, havde højere livskvalitet, færre symptomer på depression (16 mod 38 pct.), og de levede 2,7 måneder længere.
-Det er den første undersøgelse, der viser en overlevelsesgevinst, og det kan vi ikke være sikre på vil gentage sig, hvis man indførte noget lignende i Danmark. Men jeg er ikke i tvivl om, at ikke bare lungekræftpatienter, men alle kræftpatienter med fremskreden sygdom vil have gavn af at kunne få supplerende palliativ specialistbehandling, lyder det fra Mogens Grønvold.
-Tager man de her resultater alvorligt, bør det være et tilbud til alle kræftpatienter med fremskreden sygdom. Det mest realistiske vil dog være, at man i første omgang satser på finde de patienter, der har de største behov, og tilbyde dem adgang til specialisterne, fortsætter han.
Tidligere indsats med i Kræftplan III
Ifølge Kræftens Bekæmpelse understreger undersøgelsen, hvor vigtigt det er, at få løftet den palliative indsats. Det sker forhåbentlig med Kræftplan III, der forhandles på plads i løbet af efteråret, og som har palliation som et af fokusområderne.
-Vi ved, at det hjælper at sætte tidligt ind, og det gælder sådan set ikke bare palliation, men også rehabilitering. Derfor er der hårdt brug for, at der sker noget på det her område nu. Det der betyder noget er, at den professionelle både kan skabe en troværdig, empatisk, vedvarende kontakt med patienten, og at han lægefagligt er god til sit fag og ved, hvad der skal gøres i situationen. Og så gælder det om, at vi får os organiseret på en måde, så dem, der har den fornødne viden også er dem, der magter og har kontakten til patienten. Det skal sikres med Kræftplan III, siger Frede Olesen, formand i Kræftens Bekæmpelse.
Livskvalitet og ikke bare levetid
I dag tager den palliative behandling i Danmark i reglen først over, når kræftlægerne ikke har yderligere behandling at tilbyde, og når der kun er kort tid tilbage. Og alt for ofte tager den i virkeligheden slet ikke over. Ifølge Mogens Grønvold er kapaciteten i de palliative teams meget begrænset i forhold til behovet, og derfor er mulighederne for at tilbyde patienterne hjælp tidligere i forløbet ikke ret gode.
-Idealerne i den palliative indsats er, at man tager sig tid til at kommunikere med folk, og også får snakket om liv og død, når det er relevant. Det er der ofte ikke tilstrækkelig tid til på de travle onkologiske afdelinger. Det giver en ro og lettelse hos patienterne og gør også, at patienten ved, at der er nogle til at samle dem op og tage sig af dem, hvis de får brug for det, eller hvis de stopper aktiv behandling. Nogle gange kan det betyde, at patienterne vælger at sige fra overfor kemoterapi lidt tidligere, end de ellers ville have gjort, siger Mogens Grønvold.
Det betyder dog ikke, at de nødvendigvis mister levetid. I undersøgelsen skete der netop det, at behandlingen blev lidt mindre aggressiv, men patienterne levede både bedre og længere. Måske fordi den palliative indsats ikke bare er at holde i hånd. Det er ideelt set en bred vifte af tilbud fra psykologer, præster, socialrådgivere, diætister, sygeplejersker, læger og fysioterapeuter. På den måde får patienten netop hjælp fra den person, som bedst kan hjælpe afhængig af om problemet er smerter, åndenød, manglende appetit, angst, depression eller noget helt femte. Og en tidlig indsats kan forebygge problemer.
-Det er jo dejligt, at vi kan hjælpe patienterne med de her ting i de sidste uger eller måneder, men hvorfor dog ikke udbygge kapaciteten, så vi kan gøre det noget før, lyder det fra Mogens Grønvold.
Hvis kræften ikke forsvinderTil top Tilbage