Sitemap

NYHEDER

Vitaminer er ikke genvejen til lavere kræftrisko

Vitaminer er livsnødvendige og en forudsætning for en sund krop. Men flere vitaminer giver ikke nødvendigvis mere sundhed, og slet ikke hvis de kommer fra kosttilskud. For bare ti år siden var tiltroen til de såkaldte antioxidanter ellers stor, men flere og flere studier må konkludere, at vitaminer ikke har nogen videre effekt på vores kræftrisiko. Samme resultat når af en ny ph.d. afhandling fra Kræftens Bekæmpelse frem til.
 

På den positive side kan folat(B9) mindske risikoen for tarmkræft og betacaroten mindske risikoen for lungekræft. Det kedelige er, at man ikke bare kan tage en pille. Betacaroten er nemlig skadeligt, når det kommer fra kosttilskud og ikke mindst for rygere, som ligefrem øger deres risiko for lungekræft. Man kan dog med fordel kaste sig over gulerødderne, som er en af de fødevarer, der har et højt indhold af betacaroten.
For deltagerne i undersøgelsen havde det ingen betydning, om mængden af vitaminer var lidt højere eller lavere end gennemsnittet. Men det er alligevel altid en fordel at spise sundt, lyder det fra Nina Roswall. 


Heller ikke folat fra kosten kan erstattes af kosttilskud. Den gode effekt ses nemlig kun, når folat kommer fra bl.a. grønbladede grøntsager og fuldkorn, og den varierer fra individ til individ.

-Folat ser ud til både at have en beskyttende og skadelig effekt. Det forebygger tyk- og endetarmskræft hos raske, men øger risikoen for samme sygdomme hos dem, der har forstadier til sygdommen. Vi ved ikke, hvad det er for en biologisk mekanisme, men det bekræfter, at det her med vitaminer er uhyre komplekst. For hver kræftform, ser der ud til at være et unikt mønster, og det er derfor svært at bruge til generelle anbefalinger, siger Nina Roswall, der er forsker i Kræftens Bekæmpelse og netop har forsvaret i sin ph.d. afhandling om vitaminer og kræft.

Ingen lette genveje med vitaminer
I sin ph.d. afhandling ser Nina Roswall nærmere på fire vitaminer; C, E, folat (B9) og betacaroten (A), og deres betydning for henholdsvis bryst, lunge, blære og tarmkræft.

Resultaterne bygger på spørgeskemaer fra flere end 56.000 danskere i den såkaldte Kost, kræft og helbred kohorte, og er kedelige på den måde, at de ikke anviser nogen lette genveje til at forebygge kræft.

Undersøgelsens resultater

Blærekræft
Betacaroten fra kosten, men ikke fra kosttilskud, mindsker risikoen for blærekræft hos rygere. Ingen af de andre vitaminer havde effekt.

Lungekræft
Der er positiv sammenhæng mellem højt indtag af E-vitamin og lavere risiko for lungekræft. Kosttilskud med betacaroten øger risikoen for lungekræft, mens det ser ud til at mindske risikoen, hvis det kommer fra kosten.

Tarmkræft
Folat fra kosten mindsker risikoen for tyktarmskræft. Folat fra kosttilskud havde derimod ingen effekt.

Brystkræft
Ingen vitaminer havde nogen effekt, uanset om de kom fra kosten eller kosttilskud.



-Det jeg finder, og som også støtter andre undersøgelser, er, at der ikke er nogen gavnlige effekter af kosttilskud. I kosten ser der i højere grad ud til at være nogle beskyttende effekter, men de er små og ikke generelle, siger Nina Roswall.

Dermed ikke sagt at det ikke er en fordel at spise sundt. Men blandt deltagerne i undersøgelsen spiller det ikke den store rolle, om mængden af indtaget af vitaminer er lidt højere eller lavere. Blandt andet fordi de alle spiser relativt sundt.

Derimod har undersøgelser blandt kinesiske bønder vist en gavnlig effekt af flere vitaminer, men her var deltagerne også decideret fejlernærede.

Ingen gavnlige effekter af kosttilskud
En enkelt anbefaling kan det Nina Roswall dog godt byde på: Man skal være forsigtig med at tage kosttilskud. Forskerne ved endnu ikke hvorfor, men det der er godt i kosten, har vist sig ikke nødvendigvis at være godt som kosttilskud. Det kan blandt andet skyldes, at det ikke er vitaminerne alene, men hele sammensætningen i fødevarerne, der betyder noget.

-I betragtning af, at der er så lidt, der taler for at spise kosttilskud, er det slående, at over halvdelen af danskerne gør det. Det kan være fint nok, men i de fleste tilfælde vil det være helt overflødigt og i nogle tilfælde decideret skadeligt, lyder det fra Nina Roswall.

Vitaminerne A, B, C og E

C-vitamin er vandopløseligt og kommer fra frugt og grønt – blandt andet fra citrusfrugter.

E-vitamin er fedtopløseligt og kommer fra blandt andet nødder, olier, margarine, og bælgfrugter.

B9 – også kaldet folat – er et vandopløseligt vitamin, som primært findes i mørkegrønne bladgrøntsager, men også i fuldkornsprodukter, mælk og animalske produkter.

Betacaroten omdannes til A-vitamin i kroppen og kommer fra frugt og grønt, særligt gulerødder og andre gule og orange frugter og grøntsager.

Kilde: Roswall; Micronutrient consumption and cancer risk – Effects of diet and supplements

Alternativ behandling, kosttilskud og vitaminer

Til top
Tilbage


Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 15-07-2010



Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf. 80 30 10 30

Åbningstider:
Hverdage: 9.00 - 21.00
Lør - søn: 12.00 - 17.00
Helligdage lukket