Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Nødråb fra kræftramt familie |
|
-Hvorfor var der ingen, der tog ansvar for en hurtig udredning af min mors kræftsygdom, spørger 35-årige Nina Finch. Fire hospitaler og et utal af læger har været involveret, men familien føler sig totalt svigtet, fordi ingen koordinerede det opslidende udredningsforløb. Sagen er nu indbragt for Patientklagenævnet. Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, kræver handling nu. - Vi hører om alt for mange lignende tilfælde, siger han.
-Vi bliver simpelthen nødt til at sikre os helt klare regler for, hvordan vi bedst hjælper patienter med uklare symptomer på kræft. Vi kan ikke acceptere situationer, hvor patienten og de pårørende ikke aner, hvem der har ansvaret for koordineringen af et længerevarende udredningsforløb, fastslår direktør Leif Vestergaard Pedersen og understreger behovet for, at der sættes turbo på oprettelsen af diagnostiske centre i regionerne.
-Når hurtigere diagnoser kan lade sig gøre allerede nu i Silkeborg og Vejle, kan det selvfølgelig også ske i andre egne af landet, siger Leif Vestergaard Pedersen, der med stor beklagelse har noteret sig, at de diagnostiske centre som følge af det politiske forlig omkring Kræftplan III først etableres i løbet af 2012.
Undersøgelser fra forskningsenheden for Almen Praksis ved Aaarhus Universitet har vist, at der hvert år kan reddes kræftpatienter i hundredvis med hurtigere diagnoser.
Mareridt
For familien Finch har udredningen af den 79-årige Gurli Finchs kræftsygdom været et sandt mareridt.
 |
| Nina Finch: - Vi har i den grad følt os utrygge under hele forløbet. |
-Vi har i den grad følt os utrygge. Ingen har taget ansvar for koordineringen af udredningen, og derfor har vi selv måttet holde snor i hele forløbet, fortæller datteren Nina Finch, der med sin nyfødte baby de seneste måneder konstant har befundet sig på landevejene mellem sin bopæl i Fredensborg og skiftende sygehuse på Falster samt Syd- og Midtsjælland for at kunne støtte sin mor.
Hele fire sygehuse, diverse afdelinger og et utal af læger har været involveret i udredningen af Gurli Finchs kræftsygdom, der har vist sig dels at være en spredning til knoglerne af en tidligere brystkræft, dels en kræftsygdom i maven.
Uhelbredelig
Efter tre opslidende måneder har familien nu fået at vide, at kræften er uhelbredelig, og at lægerne på Rigshospitalet – det femte hospital Gurli Finch er blevet henvist til – kun kan tilbydende en livsforlængende behandling.
De seneste måneder har tæret hårdt på familiens kræfter. Kræfter, de nærmeste føler burde være brugt på tæt nærvær med Gurli Finch i stedet for konstant at hænge i telefonen for at rykke for næste trin i udredningen eller undersøge, hvor journalen måtte befinde sig eller være på vej hen.
De spørgsmål, Nina Finch i dag stiller sig, er, hvorfor læger på sygehusene i Nykøbing Falster, i Ringsted, i Næstved og Køge ikke tager direkte kontakt med hinanden, når de videresender en patient med uklare symptomer til nye undersøgelser og skanninger. Det samme bør ifølge Nina Finch naturligvis også gøre sig gældende, når patienten ”vandrer” mellem to afdelinger på samme sygehus
Og så fatter hun ikke, hvorfor lægerne ikke i samme forbindelse sikrer sig, hvem der har ansvar for at informere patienten og de pårørende.
Måtte selv rykke
-Jeg frygter, at hvis jeg og mine forældre ikke hele tiden havde kunnet rykke for svar på eksempelvis skanningsresultater, rykke for nye tider til samtaler eller til yderligere undersøgelser, så var min mor måske stadigvæk ikke kommet i behandling, siger Nina Finch, der især er rystet over selve overbringelsen af beskeden om moderens kræftsygdom.
-Vi fik det at vide i en sidebemærkning, da vi selv spurgte til en undersøgelse, foretaget halvanden måned forinden. Ingen af os kunne tænke klart. Derfor forstod vi først alvoren i situationen efter samtalen, fortæller hun og fortsætter:
-Det kom helt bag på os. Vi var jo overbevist om, at når læger informerer patienter og de pårørende om en så alvorlig diagnose, ville det for længst være sket og i en samtale, som er specielt indkaldt til formålet.
Familien har nu indbragt hele udredningsforløbet for Patientklagenævnet.
Overblik nødvendigt
For Nina Finch er der ingen tvivl om, at samtlige undersøgelser burde foretages på ét sygehus, at der skal være én procedure for, hvordan undersøgelsesresultater videregives til andre afdelinger på sygehuset samt at patienten og dermed også de pårørende tildeles én ansvarlig kontaktperson, der holder overopsyn med patientens vej gennem den snirklede gang af undersøgelser fra det øjeblik, en udredning sættes i gang.
-Så længe det ikke er muligt er foretage samtlige undersøgelser på ét sted, må der simpelthen afsættes ekstra ressourcer i sygehussystemet, så en slags ”udrednings-forløbs-koordinator” samler trådene og dermed sikrer en hurtig udredning, mener Nina Finch.
 |
| Leif Vestergaard Pedersen: - Det kan ikke gå hurtigt nok med at få diagnostiske centre i samtlige regioner. |
Læger skal tage ansvar
For Kræftens Bekæmpelses direktør er der ingen tvivl om, at det er de behandlende læger på sygehusene, der skal tage ansvar for patienterne i samme øjeblik, patientens egen læge
har henvist til yderligere undersøgelser.
-Ellers bliver patienterne utrygge. Sygehuslægerne må påtage sig ansvaret for at koordinere forløbet af udredningen, måske med bistand fra en erfaren sygeplejerske, der i visse situationer går ind og aflaster lægen. Men der er ingen tvivl om, at forløbskoordination er de behandlende lægers ansvar, fastslår Leif Vestergaard Pedersen.
Til top
Tilbage
Af journalist Lone Zilstorff
Sidst ændret: 30-11-2010
Nøgleord på siden: