Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Håb om mere målrettet behandling af modermærkekræft

Antallet af danskere, der får modermærkekræft, er i voldsom stigning. Derfor arbejder forskere landet over intensivt på at udvikle mere effektive behandlingsmetoder, så dødeligheden kan nedsættes. Et forskerteam på Odense Universitetshospital er således ved at undersøge blod- og vævsprøver fra 900 patienter i håb om, at den fremtidige efterbehandling bedre kan målrettes den enkelte patient.

17-18.000 danskere lever i dag med diagnosen modermærkekræft - en aggressiv kræftform i voldsom vækst. Alene de seneste ti år har der været en stigning i antallet af nye tilfælde på 63 pct. på trods af de vedvarende opfordringer til danskerne om at færdes med fornuft i solen, beskytte sig mod for megen UV-stråling og om at holde sig fra solarier.

Læge Lise Højberg: - Vi håber at kunne skåne patienterne for ubehagelige bivirkninger.

Efterfølgende kontrol
-Når der opstår modermærkekræft i huden, fjernes kræftsvulsten normalt med kirurgi, men efter operationen skal man kontrolleres i flere år, da der er risiko for, at modermærkekræften vender tilbage, siger læge Lise Højberg, der sammen med kolleger fra Odense Universitetshospital netop nu er i gang med at undersøge, hvordan man kan skræddersy den efterfølgende behandling til de patienter, der har brug for det.

Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg har givet økonomisk støtte til forskningsprojektet, der omfatter to grupper af patienter med modermærkekræft.

Interferon-behandling
Den ene gruppe består af 600 patienter, hvor modermærkekræften er fjernet ved operation, men hvor patienterne efterfølgende blev behandlet med det biologiske lægemiddel Interferon for at forebygge tilbagefald.

-Vi undersøger, om vi via biomarkøren Interleukin-6 kan forudsige prognosen for disse 600 patienter. Med andre ord: Hvis vi på forhånd kan finde ud af, hvilke patienter der vil få gavn af behandlingen med Interferon, kan vi tilbyde dem stoffet med det samme og dermed forhåbentligt sikre dem en længere overlevelse, siger Lise Højberg.

-Interferon er ikke standardbehandling efter operation i Danmark, idet man endnu ikke i tidligere studier har fundet en overlevelsesgevinst ved at give stoffet. Men vi har et håb om, at en del at patienterne vil have gavn af medicinen. Og det er denne gruppe patienter, vi forsøger at identificere, siger Lise Højberg.

Spredning af sygdommen
Forskningsprojektet i Odense omfatter endvidere 300 danske patienter, hvor modermærkekræften har spredt sig.

Disse patienter er blevet behandlet med Interferon, suppleret med et andet biologisk lægemiddel ved navn Interleukin-2.

Håb om at skåne patienter
-Også her undersøger vi patienternes prognose via biomarkøren Interleukin-6. Dermed håber vi ud fra resultaterne at kunne forudsige, hvilke patienter der egentlig har gavn af den behandling, der er sat i værk. Vores håb er således at kunne skåne patienterne for ubehagelige bivirkninger af en behandling, der måske overhovedet ikke hjælper dem. I stedet kan vi jo hurtigt tilbyde dem en helt anden form for behandling, understreger Lise Højberg.

Selv om der generelt er sket betydelige fremskridt inden for behandlingen af kræft med kemo- eller stråleterapi, er dette ikke tilfældet for modermærkekræft. Problemet er, at modermærkekræft næsten altid er modstandsdygtig over for disse behandlingsformer.

Ud over behandlingsmuligheden med de biologiske lægemidler kan patienter med tilbagefald i dag også tilbydes forskellige former for immunterapi.

Læs mere:

Modermærkekræft

Til top

Tilbage  




Af journalist Lone Zilstorff

Sidst ændret: 20-10-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen