Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Nyt vaccinekoncept viser lovende resultater mod prostatakræft |
|
En ny vaccine afprøves i øjeblikket af gruppe prostatakræftpatienter på Frederikssund Hospital. De første resultater er lovende og viser blandt andet at der ingen bivirkninger er ved behandlingen. Fortsætter de gode resultater giver det håb om en behandling, der virker mod en lang række kræftformer, bl.a. bryst-, modermærke, bugspytkirtel og prostatakræft.
Ingen bivirkninger, og positivt respons hos 9 ud af 13 patienter. Det er de første lovende rsultater af en ny vaccine, der har fået navnet ALECSAT. Behandlingen, der først gives efter sygdommen er opstået, er netop afprøvet på 13 prostatakræftpatienter, i et fase I studie på Urologisk afdeling på Frederikssund Hospital.
Det primære formål med studiet var at vurdere, om der var bivirkninger eller gener forbundet med den nye behandling. Fordi det også er et vigtigt formål med fase I studier at finde den optimale dosis, blev patienterne behandlet med forskellige doser af ALECSAT.
Samtidig undersøgte lægerne, om der skete en forbedring af patienternes sygdom, blandt andet ved at måle på PSA (prostata specifik antigen) og størrelsen af knoglemetastaser. Resultaterne var i begge tilfælde lovende.
Vaccinen blev udviklet af seniorforskerne Karine Djandjougazian og Alexei Kirkin, der begge er ansat ved Kræftens Bekæmpelses afdeling for cancergenetik.
–Forsøget viste, at behandlingen var uden bivirkninger, og patienterne tålte behandlingen uden problemer. Derudover kunne der ses indikationer for en positiv effekt ved behandlingen hos 9 ud af de 13 behandlede patienter, hvor PSA værdierne i en periode blev stabiliseret eller faldt. Hos en af patienterne blev knoglemetastaser tilmed 30 pct. mindre. Det er interessant, fordi det ofte er svært at mindske knoglemetastaser, fordi den ringe blodforsyning i knoglerne gør det svært at få kemoterapien til dem. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at det endnu er for tidligt at sige, om de positive virkninger er permanente, og om de har betydning for en eventuel livsforlængelse, siger seniorforsker Alexei Kirkin.
Der er i øjeblikket planlagt et nyt fase I/II forsøg, hvor antallet af behandlinger per patient øges.
En målrettet behandling
ALECSAT vaccinen består af patientens egne celler fra immunforsvaret, der kan dræbe kræftceller. Cellerne i ALECSAT vaccinen er rettet imod kræftceller, der har antigener af typen CGL (cancer-germ line). Dele af disse antigener genkendes af immunforsvaret som fremmede og bliver derfor angrebet.
CGL antigener udtrykkes stort set kun i kræftceller og består af en hel gruppe proteiner, der findes i en lang række kræftceller. Det giver håb om, at behandlingen også kan bruges mod bl.a. bugspytkirtel-, bryst-, og modermærkekræft.
ALECSAT er en behandling, der er 100 pct baseret på kroppens eget immunforsvar, da det er celler fra patientens eget immunforsvar, der tages ud via en blodprøve. Dernæst aktiveres og opdyrkes de i laboratoriet, så milliarder af disse celler kan gives tilbage til samme patient.
Ved fremstillingen af ALECSAT vaccinen udføres en række af de processer, som normalt sker i immunforsvaret hos raske, i stedet i laboratoriet. Hos kræftpatienter er immunsystemet nemlig svækket og disse processer hæmmet. Således kan man ved ALECSAT produktionen direkte aktivere de celler, der dræber kræftcellerne og give dem som behandling til patienten. Metoden bag er udviklet af forskerne Alexei Kirkin og Karine Djandjougazian, og er noget som forskere rundt om i verden hidtil ikke har troet kunne lade sig gøre.
Kan måske forhindre tilbagefald
– Når ALECSAT vaccinen fremstilles, bruger vi T-hjælper-celler fra patientens eget immunforsvar. Ved at ændre cellernes DNA methylering får vi dem i en kort periode til at udtrykke CGL-antigener, mens de aktiverer en anden type celler i immunforsvaret, nemlig dræberceller. Man kan sige, at T-hjælper-cellerne bærer en maske, så de ligner kræftceller, og derfor vil de dannede dræberceller specifikt genkende kræftceller når de sprøjtes ind i kroppen, siger Karine Djandjougazian.
En anden vigtig pointe i den nye behandling er, at fordi T-hjælper-celler aktiverer immunforsvarets hukommelses-celler, vil brugen af dem resultere i dannelsen af dræber-celler der har hukommelse og både kan spredes via blodet og lymfevæsken. Derved kan de komme rundt i hele kroppen, finde kræftcellerne og dræbe dem.
Forskerne har desuden en teori om, at fordi dræber-cellerne har hukommelse, kan de blive aktiveret og genkende kræftceller, hvis kræften senere vender tilbage. Om teorien holder stik skal imidlertid først efterprøves i senere kliniske forsøg.
Forskerne samarbejder nu med afdelingsleder ved Afdeling for cancergenetik hos Kræftens Bekæmpelse, professor Per Guldberg, om en mere detaljeret forståelse af de grundlæggende processer bag behandlingen. Håbet er, at det kan gøre vaccinen endnu bedre.
Til top
Tilbage
Af informationsmedarbejder Mette Weber
Sidst ændret: 29-12-2010
Nøgleord på siden: