Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Unge kræftramte ændrer fremtidsplaner |
|
Yngre kræftpatienter har mange eksistentielle overvejelser. Og det er ikke noget tabuemne for dem. - Tværtimod værdsætter de, hvis sundhedspersonalet tager sig tid til både at spørge og lytte til de tanker, den enkelte gør sig midt i et ofte kaotisk livstruende sygdomsforløb, fastslår religionssociolog Nadja Ausker, der forsker i unge kræftsyges religiøsitet og eksistentielle overvejelser.
En kræftdiagnose får yngre patienter til at se med helt nye øjne på deres fremtid. De kaster alle brikker op i luften og gør sig klar til at ændre livsmønster. Det er en af de mange iagttagelser, religionssociolog Nadja Ausker har gjort under sit ph.d.-projekt, hvor hun på nært hold følger en gruppe patienter i alderen 18 til 40 år. Alle behandlet på Rigshospitalet for forskellige former for blodkræft.
 |
| Nadja Ausker er ph.d.studerende på Københavns Universitet og tilknyttet Region Hovedstadens Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte. |
En ganske ung mand på 18 år udtrykker eksempelvis sine overvejelser således:
"Jeg vil prøve flere ting. Jeg bliver ikke mindre fornuftig, men mere vovemodig. Lige pludselig er det gået op for mig, at livet er skrøbeligt."
Tro kan skabe mening Nadja Ausker er endnu ikke helt færdig med sit ph.d.-projekt, der netop har modtaget støtte fra Komiteen for Psykosocial Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse. Men allerede nu tegner der sig et klart billede af, at de ikke-religiøse ikke nødvendigvis bliver religiøse i løbet af sygdomsforløbet. De henter styrke på andre måder, eksempelvis ved at trække på egne eller nære pårørendes ressourcer. Derimod synes der ingen tvivl om, at for den religiøse kan troen skabe mening i kaos.
- De bliver faktisk bestyrket i deres tro, siger Nadja Ausker og fortsætter:
-For alle har kræftdiagnosen været et wake-up-call. De tager deres prioriteter op til overvejelse.
"Jeg har troet på, at jeg med en god psyke selv kan kæmpe mig igennem sygdomsforløbet. Det er nok mere det, jeg har holdt fast i, frem for troen på en Gud, som jeg kunne sætte mig ned og bede til."
(kvinde sidst i tyverne)
Et liv efter døden Nadja Ausker har også tidligere beskæftiget sig med danske patienters religiøse og eksistentielle tanker, bl.a. sammen med hospitalspræsterne på Rigshospitalet. En tidligere undersøgelse viste således, at over to tredjedele af patienterne under 36 år fortalte, at de tror på et liv efter døden, mens det kun var 36 pct. af patienterne over 55 år, der svarede ja til det samme.
-For mange er det religiøse en slags dør, man kan gå ind og ud af igen – alt efter den aktuelle situation. På den måde er det religiøse altid til stede. Også selv om man ikke har været religiøs før, fremhæver hun.
"Nu hvor jeg har fået at vide, at der ikke er flere kræftceller tilbage, ved jeg jo, at det skyldes kemoterapien. Det er ikke en Gud, der har holdt hånden over mig."
(Mand, tyve år)
Tænker positivt Nadja Auskers ph.d.-projekt baserer sig på interviews med en gruppe yngre patienter. Første interview finder sted umiddelbart efter, at de har fået deres diagnose. Andet interview foretages året efter. Oprindelig havde 21 sagt ja til at medvirke, men én er desværre siden død af sin kræftsygdom.
Et gennemgående træk ved de interviewede er, at stort set ingen af dem har følt behov for at stille spørgsmålet: Hvorfor skulle kræften lige ramme mig?
-Sådan har de ikke tænkt, siger Nadja Ausker og forklarer, at de fleste unge derimod betragter sygdommen som en form for tilfældighed.
-De mener, at det vigtigste er at tænke positivt. Og de ser sygdommen som en mulighed for at ændre en masse ting i deres liv. En ung kvinde fortalte mig, at hun ikke ville have været sygdommen foruden. Hun var så dybt taknemmelig over, at sygdommen havde bragt hende meget tættere på moderen, end hun ellers ville være kommet, siger Nadja Ausker.
Til top Tilbage
Af journalist Lone Zilstorff
Sidst ændret: 28-12-2010
Nøgleord på siden: