Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

95 byer bliver lyserøde

I morgen lørdag den 9. oktober vil 95 danske byer blive klædt i lyserødt. Flere end 100 frivillige knokler med at få stablet Lyserød Lørdag på benene med et utal af forskellige arrangementer – lige fra lyserøde hindbærsnitter hos bageren til kvindekajakløb med det samlede mål - at indsamle penge til brystkræftsagen.
 

Stort indsamlingsshow med bl.a. Johnny Deluxe på Gazstation i Århus, kvindekajakløb på Gudenåen og Furesøen, auktioner i flere byer, ladies lunch in pink i Køge. Kreativiteten er stor blandt de flere end 100 kampagneledere, der knokler med at få de sidste ting på plads, inden lyserød lørdag løber af stablen i morgen lørdag den 9. oktober.
Deltag i f.eks. kvindekajakløb på Gudenåen eller Furesøen og støt Kræftens Bekæmpelses arbejde med brystkræft. Der er Lyserød Lørdag i morgen den 9. oktober.
-Vi havde gennem nogle år fået rigtig mange henvendelser fra mennesker, som gerne vil gøre en forskel og indsamle penge til brystkræftsagen. Det er baggrunden for, at vi laver Lyserød Lørdag. Der kan man arrangere stort som småt med det sigte at skabe opmærksomhed og indsamle penge, siger markedschef Birgitte Strand fra Kræftens Bekæmpelse.

Målet er en landsdækkende aktivitet
Lyserød Lørdag er og bliver en lokal aktivitet, der så småt startede op for to år siden.

-Det handler om at få aktiveret det lokale erhvervsliv, storcentrene eller lave motionsevents – alt sammen pakket ind i lyserødt. Vi er meget taknemmelige over de frivilliges engagement og over, at de bliver mødt med velvilje, når de henvender sig hos de lokale handelsdrivende, forklarer Birgitte Strand.

Sidste år deltog 47 byer i eventen, og slutresultatet blev 500.000 kroner til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, patientstøtte og forebyggelse af brystkræft.

-Målet er, at Lyserød Lørdag med tiden bliver en landsdækkende aktivitet, siger Birgitte Strand.

www.stoetbrysterne.dk under Lyserød Lørdag kan man se, hvilke byer der er med og alle aktiviteter.

 

Til top 

Tilbage  



af informationsmedarbejder Jytte Dreier

Sidst ændret: 08-10-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen