Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Live på facebook - om livmoderhalskræft

Vær med, når Maria fortæller om konsekvenserne af sin livmoderhalskræft til Felix Smith. Det foregår på Facebook 18. november kl. 19.30.

Maria var 31 år gammel, da hun fik konstateret livmoderhalskræft. Det er fem år siden nu, men operation, strålebehandling og kemoterapi har sat alvorlige spor. Blandt andet har Maria fået stomi, ligesom hun må leve med, at hun ikke selv kan få børn.

Fortæller om forløbet og svarer på spørgsmål
Torsdag fortæller Maria sin gribende historie om livet med livmoderhalskræft live på Facebook. Det sker i en samtale med Felix Smith, der er ambassadør for Kræftens Bekæmpelses kampagne Vidunderlivet. Kampagnen har som formål at gøre opmærksom på, at vaccination mod og screening for livmoderhalskræft i høj grad er noget, der vedkommer unge kvinder. Livmoderhalskræft rammer også unge kvinder.

Brugere på Facebook kan stille spørgsmål til Maria og Felix undervejs i samtalen, der filmes og vises live torsdag den 18. november 2010 klokken 19.30. Overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse sidder samtidig klar til at besvare lægefaglige spørgsmål. Samtalen vil desuden kunne ses på Vidunderlivets Facebook-side bagefter.

Man skal snakke om livmoderhalskræft
-Facebook samtalen er et forsøg på at få fokus på emnet livmoderhalskræft blandt unge. Vi vil gerne have folk til at snakke med hinanden om livmoderhalskræft, vaccination og screening. Det er et emne, som skal være en del af unge kvinders – og mænds – bevidsthed. Noget, man husker hinanden på, og noget man bare gør. For rigtig mange tilfælde af livmoderhalskræft kan undgås, hvis alle tager imod tilbuddet om at blive screenet, siger overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse. 

Fakta om livmoderhalskræft i Danmark

 
• Livmoderhalskræft skyldes en seksuelt overført virus, HPV. Med vaccination mod HPV kan vi forebygge 70 % af livmoderhalskræfttilfældene i Danmark.

• Hvert år får ca. 400 danske kvinder livmoderhalskræft

• Halvdelen af dem, der rammes, er under 45 år

• Ca. 150 kvinder dør hvert år af sygdommen

• Alle kvinder mellem 23 og 65 år bliver hvert tredje/femte år inviteret til en screeningsundersøgelse for livmoderhalskræft

• Ca. 15.000 kvinder får hvert år konstateret celleforandringer, som kan være forstadier til sygdommen

• Hvert år bliver der foretaget ca. 5.000 operationer (keglesnit) for at fjerne forstadier til livmoderhalskræft

Facebook.com/vidunderlivet

Vidunderlivet.dk

 



Sidst ændret: 16-11-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen