Hvert et sekund er vigtigt for en kræftramt familie. For 43-årige Doris Sikora, der netop har fået fjernet sit ene bryst på den brystkirurgiske afdeling i Ringsted efter en hård omgang kemoterapi, er billedet af et ur symbolet på, hvor belastende selv den korteste ventetid kan forekomme.
 |
| Doris Sikora: - Både min mand og min mor har været til stor støtte for mig. |
- Derudover har jeg også taget et herligt billede af min mand, der ligger på sofaen og får sig et velfortjent hvil. For ud over at passe sit arbejde er det jo ham, der har måttet taget sig af vores to sønner på syv og ti og ordnet alt det praktiske herhjemme, fortæller Doris Sikora fra Solrød.
Fotodagbøger Sammen med sin mor deltager hun i et nyt projekt på en af landets største brystkirurgiske afdelinger. Afdelingen på Ringsted Sygehus har via fotodagbøger og efterfølgende dybdeinterviews nemlig sat sig for at undersøge, hvordan sundhedspersonalet i det daglige arbejde kan fokusere endnu mere på at støtte, hvor der er behov for det.
Angst, sorg og eftertanke Doris Sikoras mor, den 64-årige Regina, har fulgt datteren tæt gennem hele sygdomsforløbet. Også hun er i gang med engangskameraet og har allerede to helt specielle billeder ”i kassen”. Begge symboliserer angst, sorg og eftertanke. Det ene er fra opvågningsstuen på Ringsted Sygehus, hvor Regina Sikora travede op og ned ad gulvet under datterens operation.
-Jeg sled nærmest en rille i gulvet i de nervepirrende fire timer, hvor jeg ventede og ventede, fortæller hun som begrundelse for ideen til billedet af den ridsede gulvoverflade.
Ikke alt siges højt Det andet billede er udsigten fra Regina Sikoras terrasse.
-Ved synet af de åbne marker og de store vidder passerer både min datters og mit eget liv revy. Hvorfor ramte kræften mit eneste barn? Hvorfor ikke mig, der jo trods alt er op i årene. Sorgen gør ondt, og tankerne er svære, forklarer Regina Sikora.
Selv om mor og datter er meget tæt på hinanden, er der mange ting og tanker, der ikke er blevet sagt højt.
-Jeg ved, at min datter har prøvet at skåne mig, siger Regina Sikora.
 |
| Ledende oversygeplejerske Hanne Jakobsen satser på, at Ringsted-undersøgelsen resulterer i en værktøjskasse og dermed en viden, der også kan anvendes på andre hospitalsafdelinger. |
Større arbejdsglæde Projektet på Ringsted Sygehus er et led i en større undersøgelse under Region Hovedstadens Center for Sundhedsinnovation. Med Erhvervs- og Byggestyrelsen som hovedsponsor er det hensigten, at projektet Innovativ Patientinddragelse via input fra brystkræftpatienter og deres pårørende skal inspirere til ændrede arbejdsgange. Dels så patienterne føler sig bedre behandlet, dels så sundhedspersonalet føler større arbejdsglæde.
Også på den brystkirurgiske afdeling på Herlev Hospital bliver der ført dagbøger. Her skal kvinderne fortælle om deres oplevelser i forbindelse med overbringelsen af selve kræftdiagnosen. Kvalitetsenheden i Kræftens Bekæmpelse er også inddraget i projektet, ligesom Enheden for Brugerundersøgelser og den brystkirurgiske afdeling på Rigshospitalet.
Ændrede rutiner Foreløbig har omkring 65 brystkræftpatienter og pårørende deltaget i en spørgeskemaundersøgelse på Ringsted Sygehus. Efterfølgende har en mindre gruppe patienter og deres pårørende sagt ja til at lade sig udstyre med et engangskamera. Hver deltager vælger selv, hvilke fem billeder der skal illustrere både den sorg, tanker og bekymringer, der fylder.
-Billederne danner basis for dybdegående interviews i håb om, at vi får indkredset behovet for ekstra støtte til de pårørende, fortæller ledende oversygeplejerske Hanne Jakobsen fra den brystkirurgiske afdeling i Ringsted, hvor man allerede så småt er ved at ændre på rutinerne i takt med tilbagemeldingerne fra patienter og pårørende.
Eksempelvis fokuseres nu mere på de pårørende, når patienten er kørt ned til operation.
-Alene det at spørge til, hvordan de pårørende har det, kan have stor betydning, siger Hanne Jakobsen.
Tilbud om professionel hjælp -Vi vil bestræbe os på i flest mulige henseender at være med til at tage toppen af kvindernes bekymringer for deres pårørende. Ved at støtte de nærmeste hjælper vi kræftpatienterne, for det er selvklart patienterne, der er i fokus. Vi kan jo ikke passe deres børn, men vi kan bistå med ekstra samtaler med vores erfarne sygeplejersker, med rådgivning fra en socialrådgiver eller en psykolog, hvis der er behov, siger Hanne Jakobsen.
 |
| Aase Nissen fra Kræftens Bekæmpelse hører ofte om pårørende, der har savnet opmærksomhed fra sundhedspersonalet. |
Dermed håber afdelingen, at man på længere sigt også kan være med til at forebygge de alvorlige tegn på efterfølgende depressioner, der ofte ses - både hos brystkræftpatienter og deres pårørende, især hos deres mandlige partner.
Pårørende har det svært Chefkonsulent i Kræftens Bekæmpelse, Aase Nissen, understreger vigtigheden af intensiveret støtte til de pårørende.
-De pårørende er hårdt påvirket af deres nærtståendes kræftsygdom. Vi hører fra mange, at de har savnet opmærksomhed fra personalet. De nærmeste ønsker inderligt at hjælpe den kræftramte, men mangler støtte til at blive klædt ordentligt på for at kunne yde en optimal indsats, hvad enten det er af praktisk eller psykologisk karakter, siger Aase Nissen.
Alvorlige risici
Forskere herhjemme har gentagne gange påvist alvorlig risiko hos både patienter og pårørende for stress og depressioner, når kvinden i familien rammes af brystkræft. Senest viste en undersøgelse, hvor også Kræftens Bekæmpelse har deltaget, at risikoen blandt samlevere for at udvikle en alvorlig depression øges med 40 pct., når kvinden får konstateret brystkræft.
Læs tidligere nyhedsartikler
Pårørende tabes på gulvet
Livet efter brystkræft: Hver 7. kvinde er alvorligt deprimeret
Kræftpatienters dagbøger vejen til forbedringer
Til top
Tilbage