Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden: kemo rishospitalet

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Hoved-halskræft i kraftigt stigning

Kræft i mund- og halsregionen er kraftigt på vej frem. Ikke mindst de typer, som kan skyldes den seksuelt overførte virus HPV. På 30 år er antallet af nye tilfælde af kræft i mandlerne næsten tredoblet, og stadig flere yngre patienter får diagnosen. Det viser en ny undersøgelse af samtlige danske tilfælde af hoved-halskræft gennem 30 år.

De mest betydningsfulde risikofaktorer for hoved-halskræft er tobak og alkohol. Men selv om vi ryger mindre og drikker det samme, er antallet af tilfælde ikke faldet. Tværtimod får markant flere danskere konstateret hoved- halskræft i dag sammenlignet med for 30 år siden. Forklaringen ser ud til at være HPV.

Den kedelige udvikling fremgår af en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som netop er offentliggjort online i International Journal of Cancer. I undersøgelsen er samtlige danske tilfælde af hoved-halskræft gennem 30 år gennemgået.
Brugerfoto
Undersøgelsen er en del af Maria Blombergs ph.d.-studie. 


-Overordnet set er antallet af tilfælde steget med knap 50 procent. Men hoved-halskræft er mange forskellige sygdomme, og når vi går ind og undersøger hver enkelt, kan vi se, at det stiger meget kraftigt for de HPV-relaterede typer. Det gælder primært kræft i og omkring mandlerne, siger Maria Blomberg, der er forsker i Kræftens Bekæmpelse og førsteforfatter på undersøgelsen.

Ændrede seksualvaner
Hoved-halskræft dækker over mindst 11 forskellige undertyper af kræftsygdomme, hvor kræft i mundhulen er den, der rammer flest og kræft i mandlerne den, der er i størst stigning.

Mens der i 1978-1982 var ca. 180 personer, der fik konstateret kræft i mandlerne, var det tilsvarende tal i 2003-2007 ca. 670. En næsten tredobling, som sandsynligvis skal forklares med ændrede seksualvaner i form af flere seksualpartnere, og flere som dyrker oralsex – og dermed flere som får HPV-infektioner.

Færre tilfælde med HPV-vaccination
I dag bliver piger vaccineret mod HPV. Vaccinationen forebygger HPV-16 infektioner, som både er årsag til de fleste tilfælde af livmoderhalskræft, men også øger risikoen for de fleste kræftsygdomme i halsen og i munden.
Samlet set er antallet af hoved-halskræfttilfælde steget med 50 procent på 30 år. Det er meget, lyder det fra Susanne Krüger Kjær.



-Hvis HPV er årsagen til størstedelen af den kraftige stigning, vi ser i hoved-halsområdet, giver det håb om, at udviklingen kan vendes i løbet af et par generationer, lyder vurderingen fra Susanne Krüger Kjær, der er overlæge og afdelingsleder i Kræftens Bekæmpelse og medforfatter til undersøgelsen.

Flere yngre får hovedhalskræft
Med HPV som en ny stor risikofaktor rammer sygdommen ikke blot flere, den rammer også markant flere yngre danskere. De skal igennem en række skrappe behandlinger, som for nogle er forbundet med svære senfølger, blandt andet fordi spytkirtlerne tager skade af strålebehandlingen. Det gør det svært at spise almindelig mad, og det ødelægger tænderne.

-Det glædelige er, at de HPV-associerede kræftformer i hoved-halsområdet, generelt har en bedre prognose. Måske fordi de er mere følsomme over for strålebehandlingen, eller fordi patienter med HPV-relateret hoved-halskræft generelt er yngre og måske derfor har et bedre helbred. Det betyder at de bedre kan klare behandlingerne, siger Susanne Krüger Kjær.

Undergrupper af hovedhalskræft

1978-1982

2003-2007

Mundhule 791 1675
Mandler 179  666
Mundsvælg  88 270
Nedre del af svælg 109   417
Hoved-halskræft i alt 3639 5234

 
Størst stigning blandt yngre
Blandt kræfttilfælde, som menes at være HPV associerede og måske HPV associerede (mandlerne, mundhulen,
mundsvælget og struben), ses størst stigning hos dem under 60 år.

1978-1982  2003-2007
Under 60 år 683 1539
Over 60 år 1358 2146

Om HPV

HPV overføres seksuelt og er en meget almindelig infektion hos både mænd og kvinder. En HPV-infektion giver ingen symptomer, og oftest forsvinder den af sig selv, men hos en lille gruppe bliver infektionen kronisk.

Der findes mere end 100 forskellige typer HPV, som hver især har et nummer. De mest almindelige er HPV 16 og 18, som tilsammen er skyld i 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark. HPV 16 og 18 er også de typer som hyppigst findes i hoved-halskræft.

Hoved-halskræft
Til top
Tilbage



Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 19-10-2010


Nøgleord på siden: kemo rishospitalet
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen