De første symptomer på tarmkræft er ofte vage og ukarakteristiske. For eksempel ændring af afføringsvaner, vekslen mellem forstoppelse og tynd afføring eller en fornemmelse af, at tarmen ikke tømmes ordentligt, når man er på toilettet. Symptomer, der ikke nødvendigvis er tegn på kræft, og derfor går mange længe med symptomer, inden de går til lægen. Det kan koste dyrt.
Ifølge en undersøgelse fra Århus Sygehus, der er offentliggjort i British Jourmal of Surgery, har patienter med endetarmskræft 69 procent større risiko for at dø af sygdommen, hvis de har gået med symptomer i mere end 60 dage, før de bliver behandlet. (Medianpatienten, altså den midterste patient, ventede i 134 dage).
-De tal vi har her viser entydigt, hvor vigtigt det er at få stillet diagnosen af endetarmskræft så tidligt som overhovedet muligt – gerne inden man har fået symptomer, siger Søren Laurberg, der er overlæge og professor i kirurgi på Århus Sygehus og medforfatter til undersøgelsen.
Svært at opdage tyktarmskræft
Undersøgelsen har fulgt 740 patienter med tarmkræft, som alle har udfyldt et spørgeskema inden operation – både om den tid de selv ventede med at gå til læge efter første symptom og ventetiden på behandling efter første besøg hos den praktiserende læge.
Modsat endetarmskræft kunne forskerne ikke se samme tendens for tyktarmskræft, hvor lang tid inden behandling ikke gav sig udslag i overlevelsen. Ifølge Søren Laurberg skyldes det ikke, at tiden ikke er vigtig for tyktarmskræft, men at symptomerne på især tyktarmskræft er meget ukarakteristiske, og det kan være svært at huske, hvornår de egentlig startede.
-Tyktarmskræft har så uspecifikke symptomer, at vi har svært ved at fange patienterne tidligt, og derfor har de også en dårligere prognose. Et af problemerne er, at blodet er skjult i afføringen ved tyktarmskræft, hvorimod det ved endetarmskræft vil være frisk blod, der lettere kan ses. Så det gør det sådan set bare endnu vigtigere, at vi fanger dem tidligt gennem screening, siger han.
Kræft opdages tidligere med screening
Når der fra 2014 indføres screening af alle danskere fra 50 til 75 år hvert andet år, er målet at opdage kræft i et tidligere stadie. Det vil redde livet på mindst 150 danskere årligt, og gøre behandlingen mere skånsom for mange.
Men screeningsprogrammet vil også betyde, at nogen, som ellers ville have udviklet tarmkræft, helt undgår den alvorlige sygdom.
-Vi vil også kunne opfange dem med godartede polypper, som kan være forstadier til kræft. Vi ved fra engelske screeningsundersøgelser, at det nedsætter risikoen for at få kræft, når polypperne fjernes. Så færre vil få tarmkræft, siger Søren Laurberg.
Kritikken er skudt ved siden af
Søren Laurberg undrer sig over den modvilje som enkelte læger har over for screeningsprogrammet og mener, at risiciene bliver overdramatiseret.
-De første undersøgelser er en afføringsprøve, som er fuldstændig ufarlig. Hos de personer, som får tilbudt en efterfølgende kikkertundersøgelse, er den ”lille risiko” især hos personer med kræft eller polypper. Blandt andet fordi, man i sjældne tilfælde kan brænde hul på tarmen, når man fjerne polypper. Hvis personerne ikke har kræft eller polypper, er risikoen ekstrem lille, siger han.
Sådan foregår screening for tarmkræft
Ved screening får alle borgere, både mænd og kvinder i alderen fra 50 – 75 år tilsendt et testsæt til en afføringsprøve. Prøven tages hjemme og sendes til et laboratorium, som undersøger, om der er blod i prøven. Hvis der er blod i prøven, er der risiko for, at blodet stammer fra en kræftknude.
Hvis der er fundet blod i afføringen, får man derefter tilbudt en kikkertundersøgelse af tarmen. Ved kikkertundersøgelsen kan man se om der er kræftknuder, eller polypper eller andre årsager til blødningen. Polypper vil i en del tilfælde være forstadier til kræft. Hvis polyppen er en cm stor eller større, er der 25–40 procent risiko for at polyppen bliver til kræft.
Screening for tarmkræft vil årligt redde 150 livTil top Tilbage