Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Jeanette Ottesen ny ambassadør for Vidunderlivet |
|
Kræftens Bekæmpelses kampagne Vidunderlivets nye ambassadør Jeanette Ottesen vil arbejde for mere information om forebyggelse af livmoderhalskræft, og at dødeligheden af sygdommen bliver bragt ned på nul. I går søndag den 12. december blev der sendt 1.000 balloner til vejrs på Nytorv i København – for at gøre opmærksom på kampagnen.
Den 22-årige elitesvømmer Jeanette Ottesen vil andet end at træne og træne i svømmehallen. Hun vil også arbejde aktivt for Kræftens Bekæmpelses kampagne Vidunderlivet, der har fokus på forebyggelse af livmoderhalskræft.
 |
| Den 22-årige elitesvømmer Jeanette Ottesen er ny ambassadør for Kræftens Bekæmpelses kampagne Vidunderlivet. |
-Jeg mener, at man som ung kvinde skal tage truslen om livmoderhalskræft meget seriøst, Jeg har mange kvinder i min familie og bekendtskabskreds. Hvis jeg kan være med til at informere dem om sygdommen, og de snakker med deres veninder om den, vil informationerne kunne spredes og gøre en forskel, siger Jeanette Ottesen.
Jeanette Ottesen træner og stiller op for svømmeklubben KVIK Kastrup. Hun startede med at svømme som 12-årig. Var som 16-årig med til OL i Athen og OL i Beijing i 2008, og træningen er i den grad nu koncentreret om VM i Dubai.
-Vi er meget glade for, at Jeanette Ottesen bakker op om Vidunderlivet og forebyggelse af livmoderhalskræft. Hun er som elitesvømmer et forbillede for rigtig mange piger og unge kvinder, og det er fantastisk, at hun vil bære kampagnens budskaber ud til dem, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.
1.000 balloner til vejrs
Hver 3. dag dør en kvinde af livmoderhalskræft. En sygdom, som kan undgås med vaccination og screening. Vidunderlivets budskaber steg i går søndag den 12. december til vejrs, da 1.000 balloner blev sluppet på Nytorv i København.
Eventen var et led i kampagnen og kaldes en flash mob. Flash mobben er udviklet af to studerende på RUC, Shireen Laftha og Sophie-Alexandra Krause i forbindelse med deres bachelorprojekt.
Se flash mob fra eventen søndag den 12. decemberLæs om VidunderlivetLæs om livmoderhalskræftTil top
Tilbage
af informationsmedarbejder Jytte Dreier
Sidst ændret: 13-12-2010
Nøgleord på siden: