Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Lysten var væk – men det var viljen ikke |
|
En krop der er forandret, smerter, træthed og diarre. Det er ikke omstændigheder, der ligefrem sætter blus under sexlysten. Derfor var det også mere viljen end lysten, der drev Mette Rosendal til at få gang i den del af samlivet med hendes mand, efter at hun var blevet behandlet for livmoderhalskræft.
45-årige Mette Rosendal blev behandlet for livmoderhalskræft for fem år siden. Lige så lang tid har det taget at få sexlivet til at køre på bare nogenlunde regulær basis. Kroppen er en anden, skeden for kort og altid øm, og tanken om sex er i det hele taget røget lidt i baggrunden. Men hun har været indstillet på, at det skulle i gang igen.
 |
| Efter behandlingen for livmoderhalskræft følte Mette Rosendal (her sammen med sin mand), at der havde været så mange indgreb i hendes underliv, at hun slet ikke kunne tænke på sex. |
- Det er lidt tidligt at stoppe som 40-årig, og jeg tror, at mange går fra hinanden, fordi de ikke kan få sexlivet til at fungere. Så vi kom langsomt i gang igen, men det var med overvindelse. Det var ikke lysten, der drev det, men fordi jeg ville. Og jeg kan stadigvæk have det så dårligt, at jeg føler, at jeg godt kunne undvære sex, fortæller Mette Rosendal.
En tålmodig mand
Mette Rosendal er helbredt for kræften, men døjer stadigvæk med bivirkninger fra strålebehandlingerne i underlivet. Smerteanfald i maven, kvalme, diarre og træthed, som alt sammen fylder så meget, at hun ikke orker noget, når hende og manden kommer i seng om aftenen. Heldigvis har han været fuld af forståelse:
-Jeg har en rigtig sød mand, som er meget forstående. Han har fortalt, hvor bange han var de gange han kørte hjem fra hospitalet uden mig, fordi jeg var så dårlig, at jeg ikke kunne komme hjem. Han var helt derude, hvor han var bange for at miste mig helt, så han har været utrolig tålmodig, fortæller Mette Rosendal, der sammen med sin mand har to børn.
Og tålmodighed var der brug for. Mette husker ikke, hvor lang tid, der gik, men det skal nok have været et halvt år, inden de kom i gang med den del af samlivet igen.
-Jeg kunne slet ikke have det psykisk. Der havde været så mange indgreb i mit underliv, og det hele føltes og så anderledes ud, fortæller hun.
Gror stadigvæk sammen
På grund af strålebehandlingerne i underlivet, skulle Mette Rosendal efter behandlingen føre en stav (en hegar) op i skeden tre-fire gange om ugen i 5-10 minutter for ikke at gro sammen. Et fuldstændigt uoverskueligt og grænseoverskridende projekt på det tidspunkt. Og problemet med at gro sammen er desværre ikke forsvundet selv efter fem år:
-Hvis der går for lang tid, er jeg groet en lille smule sammen. Det gør ikke voldsomt ondt, men jeg er øm. Det er jeg altid. Men vi har fundet ud af, at det hjælper, hvis jeg ligger på siden, fortæller hun.
Den naturlige hormonproduktion er også blevet ødelagt af behandlingen. I starten betød det, at Mette Rosendal var så tør i skeden, at det gjorde ondt at gå, men det har hormonbehandlinger heldigvis hjulpet på. Nu håber hun, at de seks ugers behandling i trykkammeret på Rigshospitalet, hun netop har afsluttet, har hjulpet på stråleskaderne.
Til top Tilbage
Af journalist Mai Brandi Ludvigsen
Sidst ændret: 21-12-2010
Nøgleord på siden: