Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Hvert år mister omkring 22.000 danskere deres ægtefælle/partner. En stor sorg som kan koste den sidste livsgnist. Alligevel har under 10 procent af landets hospitaler, plejehjem og hjemmeplejer en sorghandleplan om støtte til ældre i sorg. Det faktum søger projekt ’Fra to til én’ at råde bod på.
-Der findes stort set ikke sorghandleplaner for ældre. Derfor beror hjælpen til ældre efterladte, eller manglen på samme, på tilfældige initiativer fra den omsorgsperson, det ældre mennesker møder. Det dur ikke. Hverken for den efterladte eller personalet, siger projektleder og sygeplejerske Jorit Tellervo fra Palliativt Videncenter (PAVI), som står bag projekt ’Fra to til én’.
Ny viden giver handlemuligheder
Et hold sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter deltager i disse dage i et sorg/krise efteruddannelsesforløb. Derefter skal de tilbage på deres respektive arbejdspladser og udarbejde sorghandleplaner – tilpasset de lokale forhold.
Social- og sundhedsassistent Tonny Annette Nielsen fra Holmegaardsparken i Charlottenlund, er en af kursisterne. Hun arbejder til daglig med mennesker, der f.eks. modtager palliativ (lindrende) behandling. Og hun er godt klar over, at de professionelle ikke har været nok opsøgende i forhold til de ægtefæller, som har mistet.
-Det er ikke af ond vilje, men det hele går utroligt stærk, når en person dør, for så skal der jo fluks en ny beboer ind, og derved kommer vi let til at glemme den efterladte ægtefælle, siger hun.
Sorgplaner er et godt værktøj
Tonny Annette Nielsen mener, at de professionelle allerede skal begynde at lave opsøgende arbejde i forhold til den/de pårørende, når en beboer bliver terminal (døende). Hvad er det, han/hun kommer hjem til? Kan manden f.eks. selv klare at lave mad? Hjemmehjælp?
-En sorggruppe kunne også være en mulighed eller samvær med andre i dagcenteret. Der er mange muligheder for at hjælpe ældre i sorg, og det skal vi i den grad være opmærksomme på. En handleplan er helt sikkert et godt værktøj, for der står det jo skrevet, hvad vi som professionelle kan gøre for at hjælpe og støtte, siger Tonny Annette Nielsen.
Sorghandleplanen tilpasses hver enkelt institution
Platformen til handleplanen er den omsorg, som bliver ydet fra palliative institutioner f.eks. hospice til de efterladte. Der har man f.eks. som rutine kontakt til alle efterladte, og de fleste steder findes der en guide, som personalet støtter sig til i forbindelse med kontakten.
-Det, vi har lavet, er skelettet til en sorghandleplan. Så er det den enkelte hospitalsafdeling, plejehjem eller hjemmeplejen i den enkelte kommunes opgave at udfylde planen, så den passer til netop dem, forklarer Jorit Tellervo.
De, som i første omgang deltager i projektet, er omsorgspersonale fra Københavns-, Gentofte- og Rødovre Kommuner samt Glostrup Hospital. I løbet af sommeren 2011 forventes projektet klar til at blive et landsdækkende tilbud.
Spot på ældres sorg
-Det er fuldstændig misforstået at tro, at man bliver bedre til at håndtere sorg des ældre, man bliver. Ægtefællens død bliver meget nemt det, der får bægeret til at flyde over. Forestil dig ældre ægtefæller, der gennem mange år har givet hinanden gejsten til at stå op hver eneste morgen og være noget for hinanden. Er der noget at sige til, at man kan miste sin livsgnist? spørger Jorit Tellervo.
Jorit Tellervo håber i den grad, at projektet får sat spot på ældres sorg, og at en sorghandleplan kan være med til at forebygge både mistrivsel og selvmord. Men også, at omsorgspersonalet kommer til at føle, at arbejdet med ældre mennesker bliver mere attraktivt.
Et andet mål er, at ældre efterladte og deres nærmeste med tiden kan få et tilbud om at komme med i en sorggruppe, uanset hvor i landet man bor.
Tæt på kræft
Kræftens Bekæmpelses medlemblad tæt på kræft udkommer i dag fredag den 3. december. I bladet kan man læse et interview med Jørgen Christoffersen fra Vallensbæk Strand, som mistede sin kone i 2009.
I bladet kan man blandt andet også læse om kræftrehabilitering og om mandeklubben i Esbjerg.
Fakta om PAVI
Palliativt Videncenter er et nationalt center etableret med det formål at sikre udvikling, høj faglig kvalitet og spredning af viden i den samlede palliative indsats samt fremme samarbejde og erfarings- og vidensudveksling mellem aktører inden for det palliative område i Danmark. Centret er finansieret af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse. www.pavi.dk
OmSorg-handleplaner for børn og unge
I dag har 96 procent af landets skoler og 79 procent af daginstitutionerne en OmSorg-handleplan. Ud af de 21 procent af daginstitutionerne, som endnu ikke har en plan, er 37 procent i gang med at udarbejde en. Kræftens Bekæmpelses ambition er 100 procent dækning på grundskoleniveau og i daginstitutioner.
Til top
Tilbage
af informationsmedarbejder Jytte Dreier
Sidst ændret: 03-12-2010
Nøgleord på siden: