Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Naborøg i hver femte etagebolig |
|
23 procent af de danskere, der bor i lejlighed eller anden form for flerfamilieshus oplever, at der siver tobaksrøg ind i deres bolig fra andre boliger. Hos 10 procent siver der tobaksrøg ind dagligt eller ugentligt. Det viser den første danske undersøgelse af, hvor mange der bliver udsat for naborøg.
Tobaksrøg spreder sig. Ikke bare fra rum til rum, men fra lejlighed til lejlighed gennem utætheder og ventilationskanaler. Blandt de danskere, der bor i lejlighed, rækkehus, kollegium eller andet flerfamilieshus, oplyser 23 procent, at der siver tobaksrøg ind i deres hjem fra andre boliger. Hos 10 procent siver der tobaksrøg ind dagligt eller ugentligt.
 |
| Hos 10 procent af beboerne i etageejendomme siver der tobaksrøg ind fra naboer dagligt eller ugenligt. |
I Danmark bor over 2 millioner mennesker i etagebolig eller anden form for flerfamilieshus. Det betyder at over 200.000 mennesker dagligt eller ugentlig bliver udsat for naboernes tobaksrøg i deres eget hjem.
Det viser en ny, stor undersøgelse, hvor Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse har spurgt 5.000 danskere om deres udsættelse for tobaksforurenet luft. Dermed er der for første gang sat tal på hvor mange danskere, der bliver udsat for naborøg.
- Vi ved fra andre undersøgelser, at partikler fra tobaksrøgen flytter sig fra hjem til hjem, siger Inge Haunstrup Clemmensen, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse og henviser til et forsøg fra danskere forskere, der tændte to cigaretter i en lejlighed. Ni procent af de mindste partikler trængte op til overboen, to procent ned til underboen og en procent ind til naboen. Lejlighederne var ubeboede, så forskerne var sikre på, at partiklerne skyldtes tobaksrøgen.
-Det nye er, at vi nu ved noget mere om, hvor mange der er udsat, siger hun.
Mange ønsker rygeforbud
Undersøgelsen viser også, at blandt dem, der bor i lejlighed eller på kollegium, vil 39 procent foretrække at bo i en etagebolig, hvor der er indendørs rygeforbud overalt – også i lejlighederne. Det ønske er ikke forbeholdt dem, der ikke ryger, men gælder også rygerne, hvor 14 procent svarer, at de foretrækker, at bo i en bygning med rygeforbud.
- Det kræver en stor kulturændring at flytte rygningen udendørs, men heldigvis viser undersøgelsen, at denne kulturændring er godt i gang – allerede nu undgår mange tobaksforurenet luft i eget hjem. Næsten en tredjedel af dem, der selv ryger, oplyser at der aldrig ryges indendørs i deres eget hjem. Det er meget positivt, siger Inge Haunstrup Clemmensen.
Både i USA, Canada og Sverige har man indført røgfri etageboliger. Det vil sige bygninger, hvor alle må bo, også rygere, men hvor der ikke må ryges indendørs.
Siver der naborøg ind i dit hjem?
| Ja, dagligt |
3,6% |
| Ja, én til flere gange om ugen |
6,7% |
| Ja, månedligt |
3,4% |
| Ja, men sjældnere |
9,1 |
| Nej, aldrig |
63,9 |
| Ved ikke |
13,2 |
Ny pjece om naborøg
|
I en ny pjece fra Kræftens Bekæmpelse kan man nu og finde praktiske råd og få svar på spørgsmål om naborøg, for eksempel:
Kan man måle tobaksrøgen? Hvad kan jeg selv gøre? Hvad kan man gøre som boligforening? Hvad siger juraen? |
 |
Naborøg – Råd og vejledning om tobaksrøg, der spreder sig
Naborøg
Til top
Tilbage
Af journalist Mai Brandi Ludvigsen
Sidst ændret: 06-12-2010
Nøgleord på siden: