Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Ny metode skal målrette kemoterapi |
|
Kemoterapi af typen camptothecin lindrer sygdommen hos mange patienter med kræft i tyktarmen, lungerne eller æggestokkene. Men mens mange har gavn af behandlingen, oplever andre kun bivirkninger. Nu er et forskerhold fra Århus Universitet imidlertid godt på vej med en metode, der kan forudsige, hvordan patienterne vil reagere.
Kræft i tyktarmen, små-cellet lungekræft samt æggestokkræft udgør i alt omkring 30 pct. af det årlige antal kræfttilfælde i Danmark. Patienter med en af disse kræfttyper kan tilbydes kemoterapi af typen camptothecin, som lindrende behandling. Camptothecin virker ved at hæmme enzymet topoisomerase I, og det kan bremse kræftcellernes deling.
Som med så mange andre behandlinger er modstandsdygtighed hos kræftcellerne imidlertid et stort problem. Det betyder, at mange kræftpatienter ikke har gavn af behandlingen og kun oplever bivirkninger, eller at de efter en periode med respons udvikler modstandsdygtighed.
Nu er et forskerhold fra Århus Universitet godt på vej med en metode, der kan vise lægerne hvilke patienter, der har gavn af behandlingen, inden den sættes i gang.
Vil studere hver enkelt celle
I dag ved forskerne ikke, hvorfor kræftcellerne bliver modstandsdygtige overfor camptothecin. En teori er, at fordi kræftceller ofte er ret forskellige, kan aktiviteten af topoisomerase I også variere betydeligt fra celle til celle. Det kan betyde, at celler med meget lav aktivitet overlever kemo-kuren og vokser videre.
– Det nye i vores metode er, at vi har udviklet en metode, hvor vi deler en stor portion kræftceller ud i enkelte celler, så vi kan måle topoisomerase I-aktiviteten på hver enkelt celle. Dernæst behandler vi cellerne med camptothecin over en længere periode, og så ser vi hvilke celler, der overlever behandlingen, og kan studere deres egenskaber, siger forskningsleder Birgitta Knudsen.
Kræftstamceller er måske skurken
Forskerne har en teori om, at det måske er kræftstamceller, der har en lavere topoisomerase I-aktivitet end de almindelige celler. For at undersøge det, er de er ved at lægge sidste hånd på en metode, der kan vise, om cellen er en kræftstamcelle eller en almindelig kræftcelle, efter sorteringen til enkeltceller.
Målet med projektet er, at finde en eventuel sammenhæng mellem topoisomerase I-aktiviteten hos de enkelte celler i forskellige klynger af kræftceller, og hvor godt kræftknuden reagerer på behandlingen med camptothecin. Med den viden vil en analyse af en patients kræftknude kunne forudsige, om behandling med camptothecin vil virke.
– Vi mener, det er et realistisk mål, og i vores arbejde indgår også at udvikle en teknik, så analysen kan laves klinisk og ikke kun i et forskningslaboratorium. Den regner vi med er færdigudviklet indenfor få måneder, siger Birgitta Knudsen.
Bag om forskningen
Projektet er et forskningssamarbejde mellem lektor Birgitta Knudsen, lektor Jørn Koch, overlæge Eigil Kjeldsen og adjunkt Felicié Andersen alle fra Århus Universitet, og Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse støtter projektet med 2.965.200 kr. Projektets fulde titel er: ”Forbedring af kræftbehandling med camptotheciner via detektion af topoisomerase I aktivitet på enkelt-celle niveau”.
Til top
Tilbage
Af informationsmedarbejder Mette Vinter Weber
Sidst ændret: 24-11-2010
Nøgleord på siden: