Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
WHO rapport om risiko for kræft ved natarbejde klar |
|
En længe ventet rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO konkluderer, at der er en sandsynlig sammenhæng mellem brystkræft og natarbejde.
Den længe ventede rapport fra det internationale kræftforskningscenter IARC under WHO er nu blevet offentliggjort. I alt 24 eksperter fra 10 lande har gennemgået flere end tusinde videnskabelige artikler om udbredelsen af natarbejde, dyreforsøg, undersøgelser af biologiske mekanismer i celler, og undersøgelser af mennesker med natarbejde.
 |
| -Vi anbefaler, at man kun har få nattevagter ad gangen, og at man roterer med uret, og at man begrænser den samlede periode med natarbejde, siger Johnni Hansen. |
IARC har vurderet flere end 50 dyreforsøg, og man finder, at der er sammenhæng mellem udsættelse for lys om natten og en øget forekomst af kræft hos dyrene. Derudover gennemgik eksperterne i alt otte undersøgelser af kvinder med natarbejde.
I seks af de otte undersøgelser var der sammenhæng mellem natarbejde og øget risiko for brystkræft. Endelig bemærker IARC, at det er underbyggende for dokumentationen, at der i syv af otte undersøgelser af stewardesser, der udsættes for både natarbejde og jetlag, findes øget forekomst af brystkræft. Endelig finder eksperterne overbevisende belæg for, at de biologiske mekanismer, der medvirker til kræft hos dyr, også findes relevante for mennesker.
-Rapporten, der er på over 200 sider, omfatter al den dokumentation, der fandtes til og med 2007. Og den samlede konklusion er, at der en sandsynlig sammenhæng mellem natarbejde, der forstyrrer døgnrytmen, og brystkræft hos kvinder, siger seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.
Mistanke til andre kræftformer
IARC-eksperterne vurderede i øvrigt også andre kræftformer end brystkræft. Der er f.eks. mistanke til, at natarbejde muligvis også øger risikoen for prostata-, tyktarms- og livmoderkræft. Men for disse kræftformer er dokumentationen indtil videre for usikker, fordi der kun findes få undersøgelser for disse kræftformer.
Findes ingen forebyggelsesstrategier
Indtil videre findes der ingen sikre forebyggelsesstrategier i forhold til natarbejde og brystkræft, men Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man kun har få nattevagter ad gangen, at man roterer med uret, og at man begrænser den samlede periode med natarbejde.
Kræftens Bekæmpelse afventer i øvrigt resultaterne af flere danske undersøgelser om natarbejde og brystkræft. Undersøgelserne forventes offentliggjort i starten af 2011.
FAKTA
Skifteholdsarbejde, herunder arbejde sen aften, nat og tidlig morgen er meget udbredt. I Europa og USA er det mellem 10 og 20 procent af arbejdsstyrken, der arbejder på disse skæve tider.
Gennem hundredetusinder af år har mennesker fulgt den naturgivne 24-timers rytme, der er bestemt af jordens rotation om solen med lys og mulighed for arbejde om dagen og søvn om natten. Arbejde om natten – og dermed udsættelse for lys - forstyrrer kroppens naturlige døgnrytme og medfører derudover mindre og dårligere søvn.
Hermed opstår der uorden i den yderst indviklede regulering af hormoner samt af stofskiftet i kroppens celler, herunder i de processer, der beskytter mennesker og dyr mod kræft. Blandt andet sker der en ændring i hjernens udskillelse af hormonet melatonin, som er med til at beskytte kroppen, og især det kvindelige bryst mod kræft.
Læs IARC's rapport om natarbejde og brystkræft
Læs om brystkræft
Til top
Tilbage
af informationsmedarbejder Jytte Dreier
Sidst ændret: 05-11-2010
Nøgleord på siden: