Den tredje kræftpakke på ti år er blevet forhandlet på plads. Den betyder blandt andet, at alle danskere mellem 50 og75 år fra 2014 vil blive tilbudt screening for tyk- og endetarmskræft hvert andet år. Det vil redde liv, fordi sygdommen vil blive opdaget tidligere.
-Undersøgelser har vist, at dødeligheden af tarmkræft kan nedsættes med mellem 15 og 20 procent ved screening. Det skyldes at kræftknuden bliver opdaget i et tidligere stadium, end den ellers ville, siger Iben Holten, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse og har været med til at udarbejde den rapport, som ligger til grund for beslutningen om at indføre screening.
Hun henviser til en undersøgelse, Kræftens Bekæmpelse lavede i 2005-2007 i Vejle og København. Den viste, at flere end 60 pct. af de kræfttilfælde, man fandt, var i et tidligt stadium. Uden screening er ca. 45 pct. i et tidligt stadium.
Både fordele og ulemper
Screening for tarmkræft har både fordele og ulemper. Fordelen er en bedre overlevelse og i nogle tilfælde en mere skånsom behandling. Risikoen for at få en varig stomi er også mindre, når sygdommen er mindre fremskreden.
Ulemperne er først og fremmest, at der er en lille risiko for, at der opstår blødninger under kikkertundersøgelsen, og i sjældne tilfælde kan der gå hul på tarmen. I meget sjældne tilfælde er der set dødsfald.
Især ulemperne har fyldt meget i medierne, men det er helt skævt, mener Iben Holten:
-Screening for tarmkræft er ikke uden risici, og man skal altid vurdere gevinsten i forhold til ulemperne. Risikoen for at der opstår komplikationer er meget lille – det sker kun i mellem 0,07 og 0,02 procent af tilfældene - men risikoen for at få tarmkræft er ikke lille. Samtidig er risikoen størst hos de patienter, der har symptomer fra tarmen. Det vil sige patienter, der, allerede før screeningen, ikke er raske, siger hun.
Tarmkræft rammer hvert år flere end 4000 danskere, og kun omkring halvdelen overlever sygdommen.
Kritikere har ingen forstand på tarmkræft
Søren Laurberg, der er overlæge og professor i kirurgi på Århus Sygehus, kan heller ikke rigtig få øje på ulemperne. De drukner i hvert fald i fordelene.
-Jeg er mere end begejstret for, at man indfører screening for tarmkræft. Efter min mening har kritikerne ingen indsigt i tarmkræft, og jeg synes personligt, at det er bekymrende, at vi først indfører det i 2014, siger han.
Han peger på nogle af de samme fordele som Iben Holten. Der reddes en masse menneskeliv, antallet af personer, der indlægges med tarmslyng halveres, og kræftens findes i et tidligere stadie, så bivirkningerne bliver mindre.
-Det er tre klokkeklare fordele, og screeningsmetoden er jo fuldstændig ufarlig. Man får sorteret alle dem fra, som ikke er i risikogruppen, så kun dem, som er i en reel risiko for at have tarmkræft, bliver tilbudt en kikkertundersøgelse. Det er præcis det samme, man tilbyder dem, som selv har opdaget symptomer, siger Søren Laurberg.
Screener for blod i afføringen
Et af de første tegn på tarmkræft er blod i afføringen. Blodet kan ikke ses med det blotte øje, men kan afsløres i en afføringsprøve. Ved screening for tarmkræft får man derfor undersøgt afføringen for skjult blod.
Hvis der findes blod, vil man blive tilbudt en kikkertundersøgelse af ende- og tyktarmen. Her vil man ikke kun kunne se kræft, men også polypper, som kan være forstadier til kræft.
Læs mere om screening for tarmkræft