Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Stamcelletransplantation er blevet mere sikker |
|
I løbet af et årti er teknikken med at udføre stamcelletransplantation på patienter med f.eks. leukæmi eller lymfekræft blevet væsentligt forbedret. Risikoen for at dø efter indgrebet er blevet meget mindre, viser erfaringer fra et af de største amerikanske centre.
Stamcelletransplantation bruges som en del af behandlingen af nogle patienter med blandt andet leukæmi, lymfekræft og kræft i knoglemarven. På Fred Hutchinson Cancer Research Center i
Seattle i USA har forskere undersøgt, hvordan det er gået for 1.418 patienter, der er blevet transplanteret enten mellem 1993 og 1997 og 1.148 patienter, der blev behandlet mellem 2003 og 2007. Det viste sig, at der var sket en stor udvikling i løbet af de ti år. Risikoen for at dø efter transplantationen var hele 41 procent mindre i den sidste periode. Og risikoen for at dø i løbet af de første måneder efter transplantationen var faldet endnu mere. Resultaterne er offentliggjort i New England Journal of Medicine.
Knoglemarvstransplantation eller stamcelletransplantation?
Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven – og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Men nu er det blevet muligt at trække stamceller ud fra blodet.
Det vil altså sige uden at have været inde i knoglemarven på hverken donor eller patient.
Mange steder bruger man derfor begrebet 'stamcelletransplantation' i stedet for knoglemarvstransplantation.
Ifølge forfatterne er der taget med i beregningerne, at de patienter, der blev behandlet i mellem 2003 og 2007 gennemsnitligt var både ældre og mere syge end dem, der blev transplanteret i midten af 1990’erne.
Bedre overlevelse og færre komplikationer
Ud over bedre overlevelse, viste det sig også, at færre fik komplikationer så som infektioner på grund af virus, bakterier og svamp samt skader på lunger, nyre og lever.
- Alt hvad vi så på var forbedret i løbet af det årti, siger Dr. George McDonald, Fred Hutchinson Cancer Research Center.
Ændret praksis og bredt samarbejde
Han og de andre forfattere vurderer, at resultaterne er nået på grund af en række ændringer, som er sket på baggrund af solid forskning. Det drejer sig om mere grundig farmakologisk overvågning af doserne for bl.a. kemoterapi og ændret brug af anden medicin som f.eks. medicin, der skal forebygge leverkomplikationer. Der er også indført nye metoder til at forebygge virus- og svampeinfektioner og til at spore dem på et tidligt tidspunkt. Desuden er der i den sene periode brugt blod i stedet for knoglemarv fra donor til at udvinde stamcellerne, og man er blevet bedre til at matche patienten med den bedst egnede donor.
- Denne forskning og de forbedrede resultater er resultatet af en fælles tværfaglig tilgang til en af de mest komplicerede procedurer i lægeverden, siger George McDonald.
På Hutchinson Center arbejder kræftlæger og transplantionsbiologer sammen med specialister indenfor infektionssygdomme, lungesygdomme, nyresygdomme, mave-, tarm- og leversygdomme samt højtuddannede sygeplejersker og plejepersonale.
Kilde: NEJM 2010;363:2091-101
Læs mere:
Stamcelletransplantation
Af journalist Helle Falborg
Sidst ændret: 29-11-2010
Nøgleord på siden:
amyloidose