Christina og Claus Martin er forældre til 9-årige Emilie og 5-årige Andreas. Andreas har leukæmi. De fortalte i går, torsdag, Folketingets Socialudvalg om, hvor hårdt det er for en familie, når et barn får kræft. Og de fortalte, hvor vigtigt det har været for dem, at de ikke skulle bekymre sig om økonomi. Christina har orlov for at passe Andreas og får den tabte arbejdsfortjeneste dækket fuldt. Sådan har det været i de snart to et halvt år, Andreas har været i behandling. Men ordningen om tabt arbejdsfortjeneste skal ifølge et lovforslag laves om, så der kommer et loft på 19.613 kroner om måneden før skat.
Talerør for forældre, der rammes efter nytår
Selv om Christina og Claus Martin ikke rammes af loftet, som vil gælde forældre med handicappede og alvorligt syge børn, der søger efter 1. januar 2011, føler de sig meget berørte af sagen. De har derfor blandt andet skrevet et brev til samtlige medlemmer af Folketinget, og de fik så chancen for at uddybe i dagens samråd.
 |
| -Vi føler, det er vores pligt som medmennesker at tale de kommende kræftramte familiers sag, sagde Christina og Claus Bruhn Martin efter, de havde haft fortræde for Folketingets Socialudvalg. |
- Vi kan være talerør for andre, kommende forældre, og det synes vi, vi har pligt til. Og nu har vi fået parkeret vores budskab det rigtige sted, sagde en lettet Claus Martin bagefter.
- Vi vil så gerne have, at de forstår, hvordan det er at være almindelige danskere, der pludselig bliver ramt af lynet, for vi kan godt huske, hvordan det var, da Andreas blev syg. Det handler om familier, der skal leve videre som gode samfundsborgere. Og så nytter det ikke noget at grave så store huller for dem, at de falder i. Det er meget hårdt for familien at have et kræftsygt barn. Og hvis det økonomiske grundlag så også trækkes væk bliver det urimeligt hårdt – det er ikke fair, sagde Christina Bruhn Martin.
Mange tusinde kroner om måneden i årevis Omkring 150 børn bliver hvert år ramt af kræft i Danmark. Det betyder mange og til tider lange ophold på hospitalet. Behandlingen strækker sig ofte over flere år, og i mange tilfælde kan barnet ikke være sammen med andre børn i lange perioder, fordi en infektion kan være livsfarlig. I familien Martins tilfælde er der en rask storesøster, som der også skal være overskud til. Så de er lykkelige for, at de ikke også fik en økonomisk byrde at slås med.
Kræft hos børn
• Årligt rammes cirka 150 børn af kræft i Danmark. Mere end 75 procent overlever
• Leukæmi og hjernekræft er de to hyppigste kræftformer hos børn
• Behandlingen varer typisk mellem et halvt og to et halvt år og foregår i København, Århus, Odense og Aalborg
• En af forældrene bliver altid indlagt samme med barnet
• Immunforsvaret svækkes af behandlingen. Derfor skal barnet oftest isoleres hjemme i perioderne mellem hospitalsbehandlingerne.
-Både min mand og jeg har gennemsnitlige lønninger. Vi bor til leje og kører i en gammel bil. Men for os ville loftet betyde en nedgang i indkomsten på 8.000 kroner om måneden efter skat. At have et barn i kræftbehandling er rædselsfuldt. Men vi har dog haft vores økonomiske fundament på plads, så vi ikke behøvede at flytte, stifte gæld eller på anden måde bekymre os om den del af livet. Hvis vi hørte under den nye ordning, ville den lille rest af normalitet i vores hverdag også skride, siger Christina Bruhn Martin.
Vil arbejde for at hæve loftet
Flere af medlemmerne af socialudvalget fortæller, at familien Martins henvendelse naturligvis gør indtryk og har berørt dem.
- Det berører altid, når forældre fortæller deres personlige historier. Det vigtigste for Dansk Folkeparti har været at sikre familier med de laveste indkomster, samt sikre ro om de nuværende på ordningen. Selvom det på ingen måde er nemt, så står vi ved aftalen, men vi følger naturligvis udviklingen, siger Martin Henriksen.
Både SF og de Radikale ønsker dog at se på, om man kan finde frem til mulige ændringer.
-Christina talte i 14 minutter, og man kunne høre en knappenål falde til gulvet. Det rørte ved os. Vi har hørt sager om, at nogen får mere end en million om året i tabt arbejdsfortjeneste, men det er jo meget få. Vi vil i hvert fald arbejde aktivt på at hæve loftet for tabt arbejdsfortjeneste, så det kommer til at ramme færre familier så hårdt, som det vil gøre, sådan som forslaget ser ud i dag, sagde Anne Baastrup fra SF.
 |
| Anne Baastrup fra SF var et af de medlemmer af socialudvalget, der hørte familien Martins protest mod loftet over kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Hun vil arbejde for at forsøge at hæve loftet. |
Også de Radikale har stillet spørgsmål til ministeren for at se økonomiske beregninger på hvis man hæver loftet til det dobbelt og samtidig indfører en form for egenbetaling, så der ikke kompenseres for den første time om ugen af det beløb, der ligger over 19.613 kroner om måneden.
-Vi vil gerne prøve, om man kunne finde en anden løsning. Dem, der har de allerstørste udfordringer, fordi deres børn er mest plejekrævende, skulle gerne rammes forholdsmæssigt mindre end i regeringens og Dansk Folkepartis forslag, siger Anne Marie Geisler Andersen fra de Radikale.
-Jeg kan sagtens sætte mig ind i den kaotiske situation, og jeg lytter til det, de siger og har stillet nogle udvalgsspørgsmål til ministeren. Men jeg erkender, at vi skal rette op på landets økonomiske situation, og det her en del af det. Selv om der kommer et loft, vil Danmark stadig være et af de lande, der har den bedste ordning for forældre med handicappede eller meget syge børn. Ingen lande har særordninger for børn med kræft, men det var måske noget, man kunne se på, siger Vivi Kier fra de Konservative.
Kræftens Bekæmpelse har også sendt en kraftig protest mod det nye lovforslag til Socialministeriet.
Familien Martins søn, Andreas, ventes at være færdigbehandlet til nytår.
Læs mere:
Udsigt til økonomisk tab for kræftbørn
Læs mere om lovforslaget om tabt arbejdsfortjeneste
Læs Kræftens Bekæmpelses høringssvar
Læs mere om børn og kræft
Til top
Tilbage