Med fem ugers ventetid eller længere på at få diagnosen tyk- eller endetarmskræft stiger risikoen for at dø af sygdommen så markant, at det bør være slut med at undervurdere vigtigheden af hurtig udredning. Det fastslår en ny undersøgelse fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet.
For patienter med alarmsymptomer, der venter mere end fem uger på at få stillet en diagnose, kan risikoen for at dø inden for tre år efter diagnosen være op til dobbelt så høj sammenlignet med patienter, der ventede omkring fire uger.
Uklare symptomer giver lang ventetid
Ifølge ph.d.-stipendiat Marie Louise Tørring, der står bag undersøgelsen fra Forskningsenheden ved Aarhus Universitet, kan det nu også dokumenteres, hvordan patientens beskrivelse af symptomerne ved første kontakt med den praktiserende læge er helt afgørende for, hvor lang tid der går, førend diagnosen stilles.
- Hvis egen læge således ikke umiddelbart tolker symptomerne som tegn på kræft eller anden alvorlig sygdom, så venter patienterne ofte i månedsvis - og i nogle tilfælde flere år - på at få en endelig diagnose, forklarer Marie Louise Tørring.
I slutningen af denne måned forsvarer hun sit omfattende ph.d.-projekt, der kortlægger konsekvenserne af forsinkede diagnoser for kræftpatienters overlevelse. Ph.d.-projektet omfatter en række store kræftformer såsom brystkræft, lungekræft, prostatakræft samt modermærkekræft, men allerede nu løftes sløret i en artikel i British Journal of Cancer for delresultatet vedrørende tyk- og endetarmskræftpatienters dødelighed ved forsinkede diagnoser.
 |
| Marie Louise Tørring har modtaget økonomisk støtte til projektet fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Novo Nordisk Fonden, Aarhus Universitet samt Danmarks Forskerskole. |
268 tarmkræftpatienter
Ph.d.-projektet omfatter i alt 1.128 patienter fra det tidligere Aarhus Amt, der fik konstateret kræft i perioden fra september 2004 og et år frem.
Af dem fik 268 konstateret tyk- eller endetarmskræft, og det er via grundige analyser af netop disse sygdomsforløb, Marie Louise Tørring nu kan dokumentere, hvordan de sene diagnoser påvirker risikoen for at dø inden for de første tre år.
Danmark halter bagud
Baggrunden for projektet er den kendsgerning, at Danmark halter betydeligt bagefter andre lande, når det gælder overlevelsen af en række kræftsygdomme. Og hvor forskerne hidtil har måttet nøjes med at gisne om årsagerne, tegner den nye undersøgelse et klart billede af, hvad forsinkede diagnoser betyder for kræftpatienternes overlevelse og helbred.
50 pct. ventede over seks uger
Ud af de 268 patienter ventede halvdelen mere end seks uger fra første henvendelse til egen læge, og indtil diagnosen var stillet.
Knap en fjerdedel af patienterne havde så svage symptomer, at diagnosticeringen trak i langdrag og derfor ofte varede op til ti uger eller mere. Denne gruppe havde således fire gange så høj risiko for en langvarig udredning som patienter med så åbenlyse symptomer på tarmkræft, at advarselslamperne tændte øjeblikkeligt ved det første besøg hos egen læge.
Opgør med myter og paradokser
I artiklen i British Journal of Cancer forklares også, hvordan man tidligere har været i tvivl om, hvorvidt de observerede udredningstider for patienter med tyk- og endetarmskræft overhovedet havde nogen betydning.
- Tyk- og endetarmskræft er en relativ langsomt voksende kræftform, der er årtier om at udvikle sig til et stadie, hvor den giver symptomer. Det har tidligere givet anledning til en hypotese om, at få ugers ventetid næppe havde betydning for overlevelsen, fortæller Marie Louise Tørring.
- Denne tvivl er også blevet styrket af, at tidligere studier kun har kunnet påvise øget dødelighed blandt de patienter, der venter allerkortest tid på udredning. Dette ventetidsparadoks skyldes, at lægerne som regel fremskynder udredningen for de patienter, der har meget alvorlige symptomer. Netop de patienter har også ofte en fremskreden kræftsygdom og høj dødelighed.
 |
| Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, påpeger behovet for velfungerende diagnostiske centre. |
- Ved at tage højde for lægernes prioritering af patienterne i vores analyse, kan vi derfor nu aflive myten om, at ventetid er uden betydning, når symptomerne først er til stede. Det gælder også de mere diffuse og vage symptomer, siger Marie Louise Tørring.
Diagnostikcentre Ifølge direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, dokumenterer Aarhus-undersøgelsen, hvor vigtigt det er med hurtig udredning af alle patienter ved mistanke om alvorlig sygdom.
-Derfor er der behov for udbyggede effektive diagnostikcentre, så patienter med uklare symptomer langt hurtigere end nu får stillet den rigtige diagnose, siger Leif Vestergaard Pedersen.
Skærpet opmærksomhed
For Professor ph.d. Peter Vedsted fra Forskningsenheden for Almen Praksis er der heller ingen tvivl om, at undersøgelsesresultatet bør få de praktiserende læger til yderligere skærpet opmærksomhed over for patienter med symptomer, der kan være tegn på tyk- eller endetarmskræft.
 |
| Professor Peter Vedsted. |
-Der er ganske enkelt behov for, at selv patienter med diffuse symptomer bør få alarmklokkerne til at ringe hos de praktiserende læger, siger Peter Vedsted, der dog samtidig erkender, at netop symptomerne ved tyk- og endetarmskræft kan være umådeligt svære at tyde. Ikke mindst når det drejer sig om kvinder, der eksempelvis klager over smerter i underlivet, ligesom et ændret afføringsmønster eller blod i afføringen også kan have andre årsager end en kræftsygdom.
Fakta om ventetid for tyk- og endetarmskræftpatienter
En opgørelse for 1. halvår 2010 (Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner) viser således:
25 pct. venter mere end 44 dage, fra sygehuset har modtaget henvisningen, til behandlingen indledes.
50 pct. venter mere end 29 dage på at komme i behandling.