-Ideen til samtalegrupperne opstod, fordi vi ofte hørte fra de yngre kvinder under indlæggelsen, at de følte sig ensomme og anderledes. De tumler jo med helt andre problemer end alle de midaldrende og ældre på en brystkræftafdeling. De unge er i job, har ofte små børn og kæmper for at få hele familien til at fungere, også under sygdomsforløbet.
Sådan siger initiativtagerne til de samtalegrupper, Brystkræftafdelingen i Ringsted søsatte i efteråret 2008 for at give de yngre patienter mulighed for at udveksle erfaringer med jævnaldrende kvinder i samme situation. Bag projektet står sygeplejerskerne Susanne Larsen og Mette Månsson.
 |
| Sygeplejerskerne Susanne Larsen og Mette Månsson fra den brystkræftkirurgiske afdeling på Ringsted Sygehus glæder sig over, at alle deres grupper fortsætter med at mødes privat længe efter afslutningen af samtaleforløbet på hospitalet. |
Foreløbig har mere end 40 kvinder i alderen 28 til 45 deltaget i samtaleforløbene, der strækker sig over 8 uger.
-Det, der fylder meget i disse kvinders tanker, er både de fysiske påvirkninger af kroppen efter operation og kemobehandling og det ændrede udseende. De tumler også med økonomiske bekymringer samt problemer i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, siger Susanne Larsen og Mette Månsson.
Angst for tilbagefald Men den allerstørste bekymring er kvindernes angst for tilbagefald. Derfor har de alle behov for at drøfte med hinanden, hvordan de kan lære at tackle denne angst.
Sygeplejerskernes erfaring er, at kvinderne nok aldrig helt slipper af med frygten for tilbagefald. Derfor har de stort behov for at drøfte med hinanden, hvordan de finder fred for denne angst.
-Vores mål er jo, at kvinderne skal blive bedre til at mestre deres eget sygdomsforløb, så de nemmere kan vende tilbage til hverdagen trods alle de bivirkninger og senfølger, mange af dem døjer med, siger Susanne Larsen og Mette Månsson, der også deltager i et udviklingsprojekt sammen med bl.a. Kræftens Bekæmpelse om at intensivere støtten til de pårørende i håb om dermed at tage toppen af de brystkræftramtes bekymringer for den nærmeste familie.
Kvinderne sætter dagsordenen På gruppernes møder får hver deltager nogle minutters taletid og dermed mulighed for at fortælle de andre, hvad hun aktuelt føler er svært. Ud fra denne runde beslutter gruppens deltagere selv, hvilket emne der den pågældende dag er interesse for at få talt om og uddybet.
Det er således kvinderne selv, der på denne måde signalerer, hvad de har brug for at snakke mere om. For som Susanne Larsen og Mette Månsson selv udtrykker det: - Vi er med på sidelinjen, klar til at støtte, opmuntre og spørge ind til det svære. Men det kvindernes egne behov, der skal imødekommes.
 |
| Neel Back Lund fik brystkræft som 35-årig. |
Lokal netværksgruppe Neel Back Lund fra Maribo var en af deltagerne i den allerførste samtalegruppe på Ringsted Sygehus. Den åbenhjertige udveksling af erfaringer med andre i ”samme båd” betød så meget for den nu 37-årige pædagogiske leder, at hun efterfølgende tog initiativ til at etablere en netværksgruppe for 20-45-årige kræftramte, bosiddende på Lolland, Falster eller det sydlige Sjælland. Gruppen er for alle kræftdiagnoser, for begge køn og uafhængig af, hvor man er i sit forløb. Der er således både medlemmer, som er nydiagnosticerede og nogle, som fik diagnosen for 4-5 år siden.
-For mig var initiativet i Ringsted så inspirerende og givende, at jeg simpelthen ønskede at give andre yngre kræftramte samme mulighed, siger Neel Back Lund.
Nu - knapt to år senere - har netværket vokset sig større og er i kontakt med knapt 30 kræftramte, der mødes i Kræftens Bekæmpelses lokaler i Frivillig Center Lolland i Maribo. Fra lokal side har der været stor interesse for at støtte initiativet, der har modtaget økonomisk støtte fra både Lolland Kommune, Tryg Fonden, Zonta, Odd Fellow og Inner Wheel i Maribo.
Videre i livet
-Denne økonomiske håndsrækning har givet os mulighed for at arrangere inspirerende aktiviteter og temaaftener i forhold til det at komme videre i livet, siger Neel Back Lund og fortsætter:
-Selv om vores samtaler veksler mellem alvor og fordybelse, skal der også være plads til hygge og sjov. Derfor starter vi altid med at spise sammen for på den måde at skabe plads til at snakke om andet end sygdom og behandling. Også mandlige kræftramte deltager. For de har lige så meget brug for at drøfte de særlige problemer, der opstår, når man er yngre, hvor spørgsmål om familie, børn og arbejdsliv ofte fylder mere i hverdagen, end det måske gør blandt ældre kræftpatienter.
For Neel Back Lund har det sværeste under hele sygdomsforløbet været angsten for at dø fra sin lille datter.
-Det er nu mere end to år siden, jeg fik konstateret brystkræft og var igennem kemoterapi, strålebehandling samt behandling med herceptin. Alligevel går der ikke en eneste dag, hvor jeg kan slippe den evigt lurende angst for tilbagefald, siger Neel Back Lund, der stadig er i antihormon behandling.
Læs mere:
Kræftrådgivningen i Maribo
Til top
Tilbage