– Vores resultater viser, at kemoterapi af typen anthracyclin virker dårligere hos kvinder, der har høje mængder af enzymhæmmeren TIMP-1. Mængden kan måles i kræftknuden og ser ud til at forudsige hvordan kemoterapien vil virke, forklarer post. doc ved Københavns Universitet, LIFE, Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, der står bag de første forsøg.
Forskningen viser, at mængden af TIMP-1 har direkte betydning
 |
| Markøren TIMP-1 kan vise sig at blive et vigtigt redskab i valget af behandling til kvinder med brystkræft, siger Anne-Sofie Schrohl Rasmussen |
for, hvordan det går patienterne. Et højt indhold af TIMP-1 i kræftknuden giver større risiko for at sygdommen spredes og giver dermed højere dødelighed. Sammenhængen skyldes formentlig to ting: At TIMP-1 spiller en rolle for hvor aggressiv kræften er, og at meget TIMP-1 hæmmer effekten af kemoterapi af typen anthracyclin.
Resultaterne stammer fra analyser af knap 3.000 hollandske kvinder med brystkræft og er senere støttet af resultater fra danske brystkræftpatienter. Forskerne er nu i gang med at bekræfte resultaterne på endnu flere patienter. Hvis en analyse af TIMP-1 kommer i brug på hospitalerne, vil den kunne bruges på alle typer brystkræft, uanset om kræften f.eks. er hormonfølsom eller ej.
Bekræftes af laboratorieforsøg Sideløbende med de kliniske forsøg har Anne-Sofie Schrohl Rasmussen lavet laboratorieforsøg med kræftceller, der havde enten en høj eller lav mængde af TIMP-1. Forsøgene bekræftede de kliniske resultater og viste, at kræftceller med høje TIMP-1 niveauer var langt mindre følsomme overfor kemoterapi med anthracycliner.
Forskerne vil endnu ikke udelukke, at TIMP-1 kan spille en rolle for effekten af andre typer kemoterapi, og det er et af de spørgsmål, de nu er ved at undersøge. Desuden undersøger man i øjeblikket hvordan TIMP-1 eventuelt påvirker effekten af hormonbehandling.
Samtidig er forskerne i gang med at undersøge de molekylære funktioner bag, hvordan TIMP-1 virker. Det kan på længere sigt måske hjælpe til at udvikle et lægemiddel, der kan mindske mængden eller aktiviteten af TIMP-1. Det er dog ikke målet i første omgang, for TIMP-1 har mange funktioner i kroppen, og det kan være svært at ramme det med et lægemiddel uden at få mange bivirkninger, skønner Anne-Sofie Schrohl Rasmussen.
Forskernes mål er snarere at bruge TIMP-1 som en markør til at vælge den bedste kemoterapi til kvinderne.
- Vi har udviklet en metode, så TIMP-1 kan måles med samme teknik som hospitalerne allerede bruger til at se, om brystkræftknuderne f.eks. er hormonfølsomme. Vores mål er, at man i fremtiden kan indføre en TIMP-1 måling, som kan bruges til at vælge den type kemoterapi, som man forventer vil have størst effekt for den enkelte patient.
Virker måske på flere typer kræft Danske forskere er i øjeblikket også ved at undersøge, om TIMP-1 måske kan anvendes i behandlingen af andre kræftformer. I første omgang undersøger de tyk- og endetarmskræft, og her ser det ligeledes ud til at høje mængder TIMP-1 tyder på en dårlig prognose. Ved denne kræftform er det tilmed nemmere at lave målingerne, fordi TIMP-1 mængderne kan måles via en blodprøve.
Kræftens Bekæmpelse og forskningen
Forskningen i TIMP-1 er sket i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. I perioden 2004-2009 støttede Kræftens Bekæmpelse Anne-Sofie Schrohl Rasmussens arbejde med godt 1,15 mio kr
Mere om TIMP-1
TIMP-1 dannes både af kræftcellerne selv og af de støtteceller – fibroblasterne, der ligger rundt om kræftcellerne, og som også findes i det raske bryst. Det er stadig ikke helt klart, hvordan TIMP-1 virker. Proteinet hæmmer de vævsnedbrydende enzymer, men forsøg har vist, at TIMP-1s rolle i kræft nok også er, at det fremmer væksten af kræftceller, og samtidig er i stand til at hæmme, at kræftcellerne dør. TIMP-1 spiller en rolle i flere kræftformer foruden brystkræft, bl.a. tyk- og endetarmskræft, mavekræft og hjernetumorer.
Forskningen fortsætter
Projektets fulde titel er ”Free and total TIMP-1 as prognostic markers and monitoring markers in breast cancer”. Arbejdet er udført i Professor Nils Brünners forskningsgruppe på Københavns Universitet, LIFE og her fortsætter forskningen i TIMP-1 i samarbejde med kliniske partnere. Et igangværende ph.d. projekt udføres af læge Pernille Hertel, og det har bl.a. til formål at undersøge TIMP-1 i et større antal brystkræftpatienter, så den nødvendige dokumentation for TIMP-1s brug som markør kan skaffes.
Til top
Tilbage