Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Bedst at undgå lokal hormonbehandling efter brystkræft

Mange kvinder med brystkræft døjer med tørhed og irritation i skeden blandt andet på grund af behandling med antiøstrogener. Stikpiller med østrogen kan afhjælpe symptomerne, men de kan muligvis også øge risikoen for tilbagefald af sygdommen. Det viser en ny gennemgang af al litteratur på området.

Stikpiller med østrogener giver kun en brøkdel af det østrogen, som almindelige (systemiske) hormonbehandlinger sender ud i kroppen. Alligevel er lokal hormonbehandling ikke en uproblematisk løsning mod tørre og irritable slimhinder i skeden, hvis man har østrogenfølsom brystkræft. Det har ca. 75 procent af de ca. 4.000, der hvert år får brystkræft.

Hvorvidt lokale hormonbehandlinger øger risikoen for tilbagefald af brystkræft afhænger af, hvilken behandling man er i. Mens risikoen ser ud til at være lav for kvinder i behandling med tamoxifen, bør kvinder i behandling med aromatasehæmmere være meget tilbageholdende med at vælge lokal hormonbehandling. Sådan lyder konklusionen på en gennemgang af al litteratur på området, som offentliggøres i Ugeskrift for læger i dag.

Tørre og irritable slimhinder plager mange
Den kan måske gøre det lidt nemmere for alle de kvinder, der er i tvivl om, hvad de skal gøre og har svært ved at finde entydige svar. Stikpiller med østrogener virker nemlig bedre end de ikke-hormonelle alternativer, men mange kvinder er i tvivl om, hvad de kan vælge.
Vi får mange henvendelser fra kvinder med østrogenfølsom brystkræft, som er i tvivl om, hvad de kan gøre, uden at de samtidig øger deres risiko for brystkræft. 


-Rigtig mange kvinder er plaget af tørre og irritable slimhinder, og for kvinder med østrogenfølsom brystkræft er det en særligt vanskelig problemstilling. Vi får mange henvendelser fra kvinder, som er i tvivl om, hvad de kan gøre, uden at de samtidig øger deres risiko for at få tilbagefald af sygdommen, siger Iben Holten, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse.

Desværre er der endnu kun lavet ganske få undersøgelser på området, men flere er ifølge Iben Holten på vej. Ind til da bliver svaret nok ikke helt entydigt, men man bør så vidt muligt forsøge at undgå stikpiller med hormoner.

-Noget tyder på, at man godt kan overveje lokal hormonbehandling, hvis man får tamoxifen. Men det er stadigvæk meget usikkert, så det er en afvejning mellem denne usikkerhed, og hvor meget det betyder for ens livskvalitet. For kvinder i behandling med aromatasehæmmere kan lokale hormonbehandlinger som udgangspunkt ikke anbefales, men man kan være så plaget af generne, at det alligevel er den bedste løsning, siger hun.

Hver femte overvejer at stoppe behandling
Op mod hver femte kvinde i behandling med antiøstrogener overvejer at stoppe med behandlingen, fordi de er plaget af symptomer på overgangsalder. Både tamoxifen og aromatasehæmmere forebygger tilbagefald af brystkræft ved at forhindre, at der kommer østrogen ud til cellerne. Men netop østrogenmanglen går også ud over slimhinderne i skeden, som mister fugtighed og tykkelse, og dermed giver mange kvinder smerter og svie og problemer ved samleje.

Når de lokale hormonbehandlinger ikke har samme betydning for kvinder i behandling med aromatasehæmmere som i tamoxifen, skyldes det, at principperne i de to behandlinger er forskellige.

Tamoxifen hæmmer østrogenets vej til cellen ved at binde sig til de receptorer på cellens overflade, som østrogenet skulle binde sig til. Derfor vil østrogen ude fra heller ikke kunne binde sig til cellerne. Aromatasehæmmer virker derimod ved at hæmme virkningen af aromatase, som er nødvendigt for dannelsen af østrogen. Behandlingen vil derfor ikke kunne forhindre østrogen ude fra i at komme rundt i kroppen og ud til cellerne.

Behandling af brystkræft
Til top
Tilbage



Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 01-03-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen