På overfladen af de fleste af kroppens celler sidder en GPS-lignende antenne, kaldet det primære cilie. Som et lille fyrtårn stikker antennen ud af cellen og opfanger signaler fra miljøet omkring, som de sender videre ind i cellerne. Denne signalering afgør, om cellen f.eks. skal vokse, dele sig, dø eller om stamceller skal udvikle sig til specialiserede celler.
Hvis de primære cilier er defekte, kan cellerne ikke
 |
| Immunofluorescensmikroskopisk billede af et primært cilium (rød), der som en GPS-lignende antenne stikker ud fra overfladen af en celle i vores krop. Cellens kerne er farvet blå. Den grønne prik i spidsen af det primære cilie viser lokaliseringen af et ciliært protein, der omsætter signaler fra det ydre miljø til cellens indre. |
kommunikere med miljøet omkring dem, og forskning fra Københavns Universitet viser nu, at det formentlig spiller en vigtig rolle for risikoen for at udvikle kræft i æggestokkenes overfladeceller. Denne type kræft udgør cirka 90 pct. af æggestokkræft.
– Vores forskning viser, at næsten alle overfladecellerne hos kvinder med kræft i æggestokkene, har fejl i deres primære cilier. Det betyder, at der går kludder i de signaler, som cellerne får, og det kan være en medvirkende årsag til, at kræften opstår, siger lektor, ph.d. Søren Tvorup Christensen fra Biologisk Institut, der står bag forskningen.
Mange vigtige roller i kroppen Ny forskning har vist, at de primære cilier spiller en afgørende rolle for mange processer i den menneskelige krop, både når det gælder fosterets udvikling, og når det drejer sig om vores helbred som voksne.
Hvis der er fejl i de primære cilier under fosterudvikling leder det til en lang række udviklingsmæssige defekter, der inkluderer fejl i hjerneudvikling og centralnervesystemet samt underudvikling af lemmer og indre organer, såsom hjertet. Ciliernes rolle er så central, at hvis de slet ikke fungerer, dør fosteret.
Hos voksne kan defekte primære cilier føre til en række sygdomme blandt andet sukkersyge, fedme, svigt af indre organer, hudsygdomme og kræft. Det er derfor vigtigt, at forstå hvordan de primære cilier fungerer i vores krop, og forskerne på Biologisk Institut har derfor stor fokus på at forstå de mekanismer, der styrer dannelse af primære cilier, og hvordan cilierne koordinerer en lang række komplicerede kommunikationssystemer i cellerne.
Unik dansk forskning Som led i deres arbejde dyrker forskerne på Biologisk Institut en lang række forskellige celletyper i laboratoriet, hvor de kan slukke og tænde for de gener, der er med til at danne primære cilier. Dermed får forskerne et større indblik i hvordan fejl i dannelsen af de primære cilier kan give kræft.
I dette arbejde har forskerne vist, at en af årsagerne til de
 |
| Større forståelse for hvordan de primære cilier dannes og fungerer kan hjælpe kræftpatienter med æggestokkræft, mener lektor, ph.d. Søren Tvorup Christensen |
defekte cilier i æggestokkene kan være fejl i de gener, der koder for de såkaldte tumorsuppressor proteiner. Nogle af disse proteiner findes således inde i de primære cilier eller ved bunden af de primære cilier, hvor de er med til at opretholde ciliernes dannelse og normale signalfunktioner.
– Vores mål er at forstå, hvordan cilierne dannes og fungerer. I laboratoriet er vi nu begyndt at give cellerne en række kemoterapi-stoffer, for at se om det påvirker ciliernes stabilitet, og om vi kan genskabe cilierne i kræftcellerne, som dermed kan ”omdannes” til normale celler. Nogle af stofferne påvirker f.eks. hvor stabilt ciliernes cytoskelet er. På længere sigt håber vi at større viden om, hvordan cilierne fungerer, og hvad det er der går galt, kan bruges til en tidligere diagnose af æggestokkræft, som i dag ofte diagnosticeres sent, fordi der typisk er få symptomer. I sidste ende er håbet naturligvis, at denne viden kan føre til en behandling, siger Søren Tvorup Christensen.
Bag om forskningen
Søren Tvorup Christensen er lektor og ph.d. og leder sammen med lektor Lotte Bang Petersen, Ciliegruppen ved Biologisk Institut hos Københavns Universitet. Gruppen består af cirka 20 ansatte og studerende. Deres forskning om æggestokkræft sker i samarbejde med Dorte Egeberg i Ciliegruppen samt Professor Anne Grete Byskov på Reproduktionsbiologisk Institut ved Rigshospitalet, og det var i samarbejde med forskere herfra, at Søren Tvorup Christensen fik ideen til en sammenhæng mellem cilier og æggestokkræft. De danske forskere har samarbejdspartnere i USA, hvor der er en stigende interesse for ciliernes rolle i en lang række andre kræftformer, blandt andet kræft i hjernen, hudkræft og brystkræft.
Kræftens Bekæmpelse forsker
Kræftens Bekæmpelse har indgået i et samarbejde om forskningen, og har fra 2008-2010 støttet arbejdet med 700.000 kr
Om æggestokkræft
Til top
Tilbage