Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Behandlingen med imatinib (Glivec) til patienter med kronisk myeloid leukæmi er et af de største gennembrud i kræftbehandlingen gennem tiden. Ti år efter den banebrydende pille kom på markedet, viser en stor international undersøgelse, at patienter i behandling med imatinib har samme dødelighed som resten af befolkningen.

Hvert år rammes ca. 75 danskere af leukæmitypen kronisk myeloid leukæmi. Tidligere var kun knap halvdelen af dem, der fik diagnosen, i live fem år efter, og helbredelse var kun en mulighed med en stamcelletransplantation. For ca. ti år siden kom behandlingen med imatinib (Glivec) på markedet, og siden er stamcelletransplantationer stort set ikke blevet brugt. Det er slet ikke nødvendigt. 

Niels Ebbe Hansen, lægefaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse, betegner udviklingen af lægemidlet imatinib som et af de største gennembrud inden for kræftbehandlingen.

-Det er klart den største succeshistorie inden for kræftbehandlingen i mange år. Tidligere måtte man nok regne med, at kronisk myeloid leukæmi var noget, man døde af. Derfor er det fantastisk, at vi nu har en otteårs overlevelse, der svarer til baggrundsbefolkningen, siger Niels Ebbe Hansen, der er overlæge og sundhedsfaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse.

Få dør af sygdommen
De nye tal stammer fra en undersøgelse offentliggjort i Journal of the National Cancer Institute. I undersøgelsen er der blevet samlet data fra 27 forskellige sundhedscentre i verden, og der indgik i alt 832 patienter, som på starttidspunktet allerede havde været i succesfuld behandling med imatinib i to år.

Efter seks år i behandling virkede behandlingen stadigvæk på 95 procent af patienterne, og efter otte år var kun en procent døde som følge af sygdommen. Generelt var overlevelsen på niveau med resten af befolkningens. Det er ret fantastisk, omend der ifølge Niels Ebbe Hansen stadigvæk kan ske små forbedringer:

-Der er stadigvæk enkelte dødstilfælde på grund af sygdommen, og behandlingen er heller ikke uden bivirkninger, selv om de er til at leve med for de fleste. Men alt i alt er det en fantastisk succeshistorie, siger han.

Kulminationen på 50 års forskning
Kronisk myeloid leukæmi opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller. Kræften kan hverken opereres eller stråles væk, og derfor var det et stort gennembrud, da man efter mange års forskning knækkede koden og fandt en effektiv behandling.

Det startede omkring 1960 med opdagelsen af den særlige kromosomforandring, som er årsag til sygdommen. Det såkaldte Philidelphia kromosom dannes ved at der byttes arvemateriale mellem kromosom nummer 9 og 22. Det fører til dannelsen af et protein, som får de hvide blodlegemer og blodplader til at dele sig uhæmmet, og får dem til at leve længere end de normale blodceller.

Dermed vidste man også, hvordan man skulle ramme kræften. Imatinib hæmmer det protein, som får cellerne til at dele sig uhæmmet. Behandlingen kan altså ikke fjerne årsagen til sygdommen, men den kan holde den nede, og derfor er behandlingen formentlig også livslang. Fordi den kun rammer de syge celler, er bivirkningerne langt færre end ved eksempelvis kemoterapi.

Hvis imatinib ikke længere virker, er der i dag mulighed for andre behandlinger, som virker efter samme princip.

Læs mere om leukæmi
Til top
Tilbage

Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 29-03-2011

Du er her: Forside › Nyheder › Nyhedsartikler › Nyhedsartikler 1. kvartal 2011 › Medicin giver leukæmipatienter samme levetid som raske