Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Gode resultater stopper forsøg med lungekræftmedicin |
|
Et europæisk forsøg med lægemidlet erlotinib (Tarceva) til lungekræftpatienter, der har en bestemt mutation i EGFR genet, er blevet stoppet før tid. Det viste sig nemlig, at erlotinib betød væsentligt længere tid uden forværring af sygdommen, end kemoterapien, som det blev sammenlignet med.
Erlotinib er et middel, der hæmmer proteinet EGFR, som er med til at hjælpe ikke-småcellet lungekræftceller til at vokse og sprede sig. Midlet indtages som en tablet en gang dagligt, og det er nu for første gang blevet afprøvet i et stort lodtrækningsforsøg på europæiske patienter med denne mutation, som ikke tidligere var blevet behandlet mod kræften. Den ene gruppe af patienterne fik kemoterapi, den anden gruppe fik erlotinib. Målet for forsøget var først og fremmest at se, om erlotinib kunne forlænge perioden, før sygdommen blev forværret i forhold til behandling med kemoterapi.
Det kunne det. Faktisk kunne man se det allerede før, forsøget var planlagt til at være afsluttet. De endelige resultater for, hvor meget længere tid, det drejer sig om, vil først blive analyseret og fremlagt på en forskningskonference senere i år.
Behandling målrettet kræftgen
 |
| Forsøg med lægemidlet erlotinib til europæiske lungekræftpatienter med en mutation i EGFR-genet har vist gode resultater. Man regner med, at højst én ud af ti europæere med lungekræft har denne mutation, mens det er omkring tre ud af ti asiatiske patienter. |
-Det er bestemt såvel spændende som opmuntrende resultater. Det er jo meget bedre, at vi kan behandle med noget biologisk rationelt, som virker mod mutationen bag kræften, end det er at give kemoterapi til alle uden at vide om det hjælper den enkelte., siger overlæge på Århus Sygehus, Torben Palshof, der er formand for de danske lungekræftlæger.
Sidste år blev der præsenteret resultater af en lignende undersøgelse på asiatiske patienter, som viste, at perioden uden forværring af sygdommen blev mindst tredoblet hos de patienter med EGFR-mutationen, der fik erlotinib som første behandlingsform frem for kemoterapi. Det nye forsøg, der er arrangeret af den spanske lungekræftgruppe, og som omfatter spanske, italienske og franske patienter, er det første fase III forsøg på patienter af vestlig afstamning.
Asiater, kvinder og ikke-rygere har oftest mutation
EGFR-mutationen findes oftere i asiatiske patienter – formentlig i tre ud af ti – mens man regner med, at det er cirka én ud af ti europæiske lungekræftpatienter, der har mutationen. Mutationen ses i øvrigt oftere hos kvinder end mænd. Oftest hos ikke-rygere end rygere, og typisk er det patienter, der har den type lungekræft, der hedder adenocarcinom.
I Danmark bruges erlotinib i dag som anden-linje behandling, når kemoterapien ikke længere virker.
-Vi kan ikke teste alle lungekræftpatienter for EGFR-mutationen, men vi tester både mænd og kvinder med adenocarcinomer. Det er dem, hvor vi tror, mutationen kan være til stede. Hvis de har mutationen, bør det overvejes at tilbyde behandling, med Tarceva eller Iressa (et andet middel, der blokerer EGFR) som førstelinje behandling frem for andenlinje, når den almindelige kemoterapi ikke virker længere, siger Torben Palshof.
Så mange får lungekræft i Danmark
Gennemsnitligt får 2.189 mænd og 1.910 kvinder lungekræft hvert år i Danmark
Tre ud af fire tilfælde er af typen ikke-småcellet lungekræft
Omkring 45 procent af ikke-småcellet lungekræft er adenocarcinomer
Læs mere:
Ny standard for lungekræftbehandling
Lungekræft
Af journalist Helle Falborg
Sidst ændret: 01-02-2011
Nøgleord på siden: