Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Stor forskel i tilbud om genoptræning efter brystkræft |
|
Kvinder, der er opereret for brystkræft, får i mange tilfælde ikke den genoptræning som Sundhedsstyrelsen anbefaler. På landsbasis er der nemlig store forskelle i både indholdet og varighed af genoptræningstilbuddene. Det viser en undersøgelse, der i dag offentliggøres i Ugeskrift for Læger.
Hvert år opereres cirka 4000 danske kvinder for brystkræft. Mellem 30 og 50 procent af dem vil opleve senfølger. Det kan være smerter, hævelser i arm og armhule og nedsat brug af skulderen. Fælles for senfølgerne er det, at de i større eller mindre grad påvirker kvaliteten af livet. Hverdagen bliver sværere, når man ikke kan løfte børnebørnene, hænge vasketøj op eller dårligt kan tage en trøje på. Og det sociale bliver en udfordring, hvis man har konstante smerter eller kun med besvær kan føre kaffekoppen til munden.
For rigtig mange vil genoptræning, der er tilpasset netop deres behov, være en vej til færre senfølger. Men det kræver, at tilbuddet er der, og det er det langt fra i alle landets kommuner, viser en ny undersøgelse lavet af eksperter fra Rigshospitalet.
– Undersøgelsen viste overraskende stor variation i de genoptræningstilbud, der var gældende på undersøgelsestidspunktet. På landsbasis betyder det, at antallet af genoptræningstimer varierer fra en enkelt til næsten uendeligt. Samtidig er der meget stor forskel i genoptræningens indhold, hvornår den starter, i udvalget og i varigheden, som svinger fra 30 til 90 minutter pr. gang, siger fysioterapeut Lise Kronborg Poulsen fra Rigshospitalet klinik for ergo- og fysioterapi, som sammen med udviklingsfysioterapeut Nina Høgdal har stået i front for undersøgelsen.
Ingen ensartet genoptræning
Undersøgelsen er lavet i form af spørgeskemaer, som forskerne har sendt til i alt 16 hospitaler og 25 kommuner.
– Vores undersøgelse sluttede i maj 2009, og vi kan sige, at der på det tidspunkt på landsbasis ikke blev levet op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007. Det er et stort problem, for når kommunerne ikke er bedre til at tilbyde en ensartet genoptræning, risikerer man, at det overvejende er de ressourcestærke patienter, der selv opsøger og får genoptræning, siger Lise Kronborg Poulsen.
Mangel på specifikke retningslinjer
En årsag til de uensartede tilbud kan ifølge Lise Kronborg Poulsen være, at der ikke er direkte retningslinjer for, hvordan genoptræningen skal ske. Der findes kun anbefalinger, og det gør, at kommunerne ofte selv skønner, hvad der er nødvendigt, eller at de indfører tilbud baseret på egne tidligere erfaringer, som måske ikke er helt opdaterede i forhold til den nyeste viden.
– Sundhedsstyrelsens hvidbog fra 2007 om pakkeforløb til brystkræftopererede beskriver en række anbefalinger for, hvilken genoptræning patienterne skal tilbydes. Her er for eksempel en anbefaling af individuel behandling hvor det skønnes nødvendigt, og en anbefaling af træning i varmtvandsbassin hvor det er muligt. Kræftplan II kommer med generelle retningslinjer for sammenhæng i rehabilitering, men giver ingen anbefalinger for det faglige indhold. Så samlet set mangler der nogle helt direkte retningslinjer, siger Lise Kronborg Poulsen.
– De små kommuner har ofte det problem, at de ikke har patientgrundlag til at sætte store ressourcer ind på genoptræningsområdet i form af etablerede tilbud til de mange patientgrupper. En løsning kan derfor være, at kommunen køber sig til genoptræning på større hospitaler eller i andre kommuner, og her tilbydes borgerne så den genoptræning, der nu engang er etableret, siger Lise Kronborg Poulsen.
Fremtiden for genoptræning
I takt med forbedrede operationsteknikker og mere individualiserede og skånsomme behandlingsforløb bliver der større forskel i de senfølger, kvinderne får og dermed også i hvilke behov, der er for genoptræning. Men det betyder ifølge Lise Kronborg Poulsen også, at vejen er åben for et langt bedre forløb.
– Det er vigtigt at få sat genoptræningen på dagsordenen, for det er det, der kan hjælpe den enkelte på vej fra patient til borger. Det har stor betydning for, at man vender fysisk, psykisk og socialt tilbage til en hverdag, og kan bidrage til samfundet mange år frem, siger Lise Kronborg Poulsen.
Mere om senfølger
Til top
Tilbage
Af informationsmedarbejder Mette Vinter Weber
Sidst ændret: 14-03-2011
Nøgleord på siden: