Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Hver 5. kræftpatient får en behandlingskrævende depression, og mellem hver 3. og 4. kræftpatient udvikler angst eller blive triste. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse i det ansete tidsskrift The Lancet Oncology.

-De behandlende læger, sygeplejersker og den praktiserende læge skal være langt mere opmærksomme på evt. depression hos både patient og pårørende, siger professor Christoffer Johansen.

94 studier med deltagelse af 15.000 kræftpatienter viser, at hver 5. kræftramt udvikler en behandlingskrævende depression, og mellem hver 3 og 4. patient udvikler angst eller bliver triste. Fra undersøgelser af deprimerede ved man, at næsten 40 procent af dem, som havde en depression, gjorde sig tanker om at begå selvmord.

I undersøgelsen deltager både patienter, som har overlevet sygdommen og patienter, som ikke kan blive raske og dermed har modtaget lindrende behandling (palliativ behandling).

Fokus på depression
-Undersøgelsen slår fast, at man op til fem år efter, at man har fået sin kræftdiagnose, er i risiko for f.eks. at udvikle en behandlingskrævende depression. Det er særdeles vigtig viden og et vink til de behandlende læger, sygeplejersker og den praktiserende læge om, at de skal være opmærksomme på evt. depression, allerede når patienten får sin diagnose, siger professor Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse, der er en af forfatterne til undersøgelsen.

Ifølge Christoffer Johansen findes der allerede i dag redskaber til at screene for depression.

-Det er selvfølgelig helt naturligt at være ked af det, når man har fået kræft, men ingen skal være så triste, at man ender med en medicinsk depression. Depression er en alvorlig sygdom med både høj sygelighed og dødelighed. Derfor bør det være en helt naturlig del for læger og sygeplejersker at screene hver enkelt patient, siger Christoffer Johansen og tilføjer, at det rent faktisk også er sådan, at folk gerne vil i behandling for sygdommen.

I 2009 offentliggjorde Kræftens Bekæmpelse en undersøgelse på baggrund af data fra hele Danmarks befolkning fra årene 1973 til 2003. Blandt 5,7 millioner danskere blev flere end 600.000 danskere med kræft identificeret. I samme periode var der 121.000 danskere, der blev indlagt på grund af depression.

Resultaterne viste bl.a., at kræftpatienter i det første år efter diagnosen har dobbelt så stor risiko for at blive indlagt med en depression sammenlignet med andre danskere. For nogen forsætter risikoen for depression helt frem til 10 år efter. Det gælder f.eks. for patienter med bryst- og prostatakræft.

Pårørende bliver også deprimerede
En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har i øvrigt også vist, at pårørende/partnere til brystkræftpatienters risiko for at udvikle en alvorlig psykisk lidelse øges med 40 procent, når kvinden får konstateret brystkræft. Og jo mere alvorligt syg, kvinden bliver, jo større er risikoen for, at partneren bliver indlagt med en alvorlig depression.

-Det betyder jo, at de behandlende læger og sygeplejersker skal have fokus på, at der er en reel mulighed for, at der opstår depression hos både patient og pårørende, fastslår Christoffer Johansen.

Kilde: The Lancet Oncology
Prevalence of depression, anxiety, and adjustment disorder in oncological, haematological, and palliative-care settings: a meta-analysis of 94 interview-based studies, 10tlo1126

Til top

Tilbage

af informationsmedarbejder Jytte Dreier

Du er her: Forside › Nyheder › Nyhedsartikler › Nyhedsartikler 1. kvartal 2011 › Kræftpatienter og deres ægtefæller bliver deprimerede