Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
”En mental opblomstring uden sidestykke”. Sådan oplevede knoglemarvstransplanterede Helen Trustrup sidste års motionsuge i samvær med andre kræftpatienter på Club La Santa. Men det seneste år har budt på så megen modgang, at hendes energiniveau er tilbage på nulpunktet.
 |
| Helen Trustrup: - Jeg glæder mig til at genfinde balancen mellem, hvad jeg gerne vil, og hvad kroppen kan holde til. |
Derfor vil hun igen være at finde i flyet til Lanzarote, når 70 tidligere kræftpatienter den 29. april drager af sted med syv professionelle vejledere, der vil stå for mikset af fysiske træning og foredrag om bl.a. senfølger efter behandlingen. Lederteamet, der alle arbejder gratis og bruger deres egen ferie på at hjælpe de kræftramte, består af nogle af landets førende eksperter inden for forskning i fysisk aktivitet, specielt rettet mod kræftramte.
Ranke rygge -Sidste års tur - den første målrettet færdigbehandlede kræftpatienter - var set med vores øjne et bevis på, hvor meget overskud deltagerne kan hente ved en uges intensiv fysisk træning og samvær med andre i samme situation. Mange ankom i rigtig dårlig form, men det var mennesker med ranke rygge og glimt i øjnene, vi tog afsked med i lufthavnen, fortæller Tim Barrett fra lederteamet og koordinator i netværket Proof of Life. Netværket samler yngre aktive kræftoverlevere, der gerne vil kombinere socialt samvær med fysisk trækning.
 |
| Holdet fra sidste års rejse for kræftramte. |
Tim Barrett har selv kæmpet med en kræftsygdom. I 2002 fik han konstateret tyktarmskræft og stiftede bekendtskab med projektet ”Krop og Kræft” - et supplerende behandlingstilbud på Rigshospitalet til alle kræftpatienter i kemoterapi i Region Sjælland og Hovedstaden. At fysisk aktivitet giver kræftramte overskud i hverdagen er Tim Barrett således selv et levende bevis på ved konstant at holde sig i form, så han kan gennemføre sine maratonløb.
Ulidelig træthed Helen Trustrup har for længst set i øjnene, at hendes fysiske formåen vil forblive på et ganske anderledes niveau, og målene er derfor tilsvarende mindre. Som 42-årig fik hun konstateret leukæmi og blev knoglemarvstransplanteret året efter. Senfølgerne har været mærkbare. Ulidelig træthed bremsede den tidligere superenergiske bankrådgivers aktiviteter, så hun lidt efter lidt også måtte se i øjnene, at der end ikke var kræfter til at blive på jobbet.Kroppen sagde simpelthen fra med hjerte- og synsproblemer.
-Jeg kan bedst beskrive trætheden som følelsen af konstant at bære 200 kg cement på ryggen og have blylodder i benene, siger Helen Trustrup, der stort set sov døgnet rundt de første tre-fire måneder efter sin sidste arbejdsdag.
Ødelagt krop At fysisk aktivitet gavner kræftramte var ikke nyt for Helen Trustrup, så med opbydelsen af alle kræfter dyrkede hun lidt yoga og gik til vandgymnastik.
-Men det var jo slet ikke nok til at få pulsen op. Og samtidig har mit problem været at finde et motionsniveau, hvor kroppen ikke belastes for hårdt. En ødelagt krop skal bygges op, ikke nedbrydes. Fysikken skal kunne følge med, fortæller Helen Trustrup.
 |
| De fleste tidligere kræftpatienter har stort udbytte af motionstræningen i vand. |
Da hun derfor hørte om initiativet på Club La Santa, meldte hun sig straks under fanerne og prøvede sig under den kyndige vejledning frem med forskellige motionsformer. Beachvolley og spinning viste sig hurtigt at være alt for hårdt for hendes udmattede krop. Derimod gik det bedre med mountainbike, snorkling og ”lunte-løb”.
Små sejre
-Opholdet på La Santa gav mig både fornyet fysisk og psykisk styrke. De små sejre og samværet med andre kræftramte, der bare bider tænderne sammen, gav mig ganske enkelt et hårdt tiltrængt kick, siger Helen Trustrup, der efterfølgende prøvede at vedligeholde sin træning med skiftevis løb og gang i intervaller på to minutter.
Men alvorlig sygdom og dødsfald i den nærmeste familie få måneder efter hjemkomsten tog helt pusten fra hende. Både mentalt og fysisk blev overskuddet vendt til et underskud. Derfor tager hun nu af sted igen. Ikke alene for at få sat gang i kroppen, men også for at nyde samværet med ligesindede og øse af sine egne erfaringer.
Mod nye ressourcer for tidligere kræftpatienter
Turen til Club La Santa afholdes fra 29. april til 6. maj 2011, og den er målrettet kræftpatienter efter endt behandling.
Der er endnu en halv snes pladser tilbage. Fristen for tilmelding er 28. februar 2011.
Læs brochure om turen
Program
Læs mere:
Fysisk aktivitet for kræftpatienter
Til top
Tilbage