Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Nanobioteknologi viser vejen for skræddersyet kræftbehandling |
|
Nanobioteknologi bruges allerede i kræftbehandlingen, men hidtil har vi kun set toppen af de muligheder, teknikken rummer. Det mener internationale eksperter, der til april deltager i Danmarks første symposium om nanomedicin, genteknologi og skræddersyet kræftbehandling.
Nanoteknologi er højteknologi i en meget lille størrelse. Nano er en angivelse af størrelse, og f.eks. svarer 1 nanometer nogenlunde til diameteren af vores to DNA strenge. Altså en størrelse, der er meget mindre end en gennemsnitlig, menneskelig celle. Det gør, at nanopartikler kan komme ud i alle dele af den menneskelige krop, og det udnytter forskerne blandt andet til at få medicin ud til kræftcellerne på nye måder.
– Den teknologi, der er længst fremme i nanomedicin i dag, er at bruge nanotransportører til at transportere kemoterapi hen til kræftcellerne. Fordelene ved denne metode er mange. I behandlingen af kræft giver det færre bivirkninger, kan gøre behandlingen mere effektiv og kan være en god metode til at skræddersy behandlingen til den enkelte patient, siger læge og forsker Simo Schwartz Jr, som er leder af det nanomedicinske forskningscenter, CIBBIM-Nanomedicine, ved Vall d'Hebron Hospitalet i Barcelona.
Til april deltager en række internationale eksperter i den første danske konference, der samler nanomedicin, genteknologi og skræddersyet kræftbehandling. Konferencen holdes ved Lundbeckfondens forskningscenter NanoCAN, ved Syddansk Universitet.
Kemoterapi til døren
Fordi nanomedicinen afleverer kemoterapien direkte til kræftcellerne, mindsker man mange af de uønskede bivirkninger, som i dag opstår, fordi medicinen skader de raske celler. Det giver bedre livskvalitet for patienterne og gør, at man f.eks. kan give højere doser af et stof, behandle med flere stoffer eller flere behandlingsstrategier på én gang. Det mindsker risikoen for, at enkelte kræftceller bliver modstandsdygtige overfor behandlingen og dermed vokser frem igen.
Nanoteknologi kan lyde som en fremtidsvision, men teknikken er faktisk allerede i brug i kræftbehandlingen i dag. Blandt andet i form af stofferne Doxil™ og Abraxane™. I Doxil™er stoffet doxorubicin indkapslet i nanopartikler, og i Abraxane™ er det kemoterapistoffet paclitaxel, der er bundet til albumin partikler, som leveres direkte til kræftcellerne. Samtidig er flere kliniske forsøg i gang verden over, hvor patienter behandles med de nye nanomedicinske stoffer.
En af de store udfordringer er imidlertid, hvordan nanokapslerne kan genkende kræftcellerne – og kun kræftcellerne. Det kræver, at de er designet til at genkende specifikke overflademarkører, som forskerne ved især findes på kræftcellerne. I dag kender man allerede en række overflademarkører, der giver vigtige informationer om den enkelte kræftsygdom.
Markørerne HER2 og ErbB2 kan f.eks. fortælle lægerne, hvilken behandling kvinder med brystkræft skal have, og forhøjede mængder af markøren PSA kan være et tegn på prostatakræft. Nogle af disse markører kan måske også bruges til at designe nanomedicin, der rammer kræftceller.
– Nanomedicin er helt oplagt til fremtidens skræddersyede kræftbehandling. Jeg tror, man i fremtiden kan analysere, hvilke overflademarkører en patients kræftknude har og så bruge eller designe specifik nanomedicin, der kan genkende netop dem, siger Simo Schwartz.
Konference om nanomedicin, gener og skræddersyet kræftbehandling
– Jeg tror, at vi inden for 10 til 20 år bør være i stand til at designe skræddersyede nanobehandlinger ud fra en analyse af en patients svulst. Men selv om det er et område, der vokser hurtigt, er nanoteknologi stadig et relativt nyt forskningsområde. Det betyder, at mange forskere arbejder hver for sig og endnu ikke har etableret forskningssamarbejder på tværs af faggrænser. Samtidig er det et område, hvor et samarbejde mellem f.eks. biologer, kemikere, farmaceuter og læger er oplagt, fortæller professor Jan Mollenhauer, der er chef for afdelingen for Molekylær Onkologi ved Syddansk Universitet, og leder af Lundbeckfondens Center of Excellence i Nanomedicin, NanoCAN.
Jan Mollenhauer har selv i mange år forsket i kræft og gener blandt andet med støtte fra Kræftens Bekæmpelse. Derfor har han taget initiativ til den første danske konference om netop nanomedicin, gener og skræddersyet behandling. Den holdes den 14. april på Syddansk Universitet, hvor en række internationale eksperter deltager og giver deres viden videre.
– Målet med konferencen er at udveksle viden både på tværs af fag og landegrænser. Samtidig vil det give mulighed for at skabe videnskabelige netværk, som kan bidrage til samarbejde og til at fremme forskningen i nanomedicin, siger Jan Mollenhauer.
Mere om NanoCAN
Om konferencen i nanomedicin, genomics og skræddersyet kræftbehandling
Til top
Tilbage
Af informationsmedarbejder Mette Weber
Sidst ændret: 30-03-2011
Nøgleord på siden: