Der findes mindst 500.000 forskellige plantearter, som hver producerer mangfoldige og komplekse plantefibre. Både dyreforsøg og eksperimenter i laboratoriet har vist, at nogle af disse kulhydratbaserede plantefibre kan slå kræftceller ihjel. Men præcist, hvad der sker på det molekylære plan, er endnu uvist. Og spørgsmålet om, hvor mange og hvilke af de 500.000 planter, der indeholder kræftdræbende fibre, er langt fra besvaret.
Så det er bare om at gå i gang. Desværre er det ikke bare et spørgsmål om at finde nålen eller nålene i en høstak med 500.000 strå. Man skal nærmere forestille sig 500.000 høstakke. Her skal man så finde nogle stakke, der får kræftceller til at dø. Bagefter skal man til at grave sig ned i hver enkelt høstak og finde ud af præcist hvilket strå der har en molekylær effekt på kræftceller.
 |
| Alle celler er omgivet af cellevægge af forskellige fibre. Her ses væggene fra tre celler der mødes. Cellerne er de store sorte områder. Blå, rød og grøn viser hver sin form for fiber i dette lillebitte udsnit af en plante. Der findes mange flere forskellig typer fibre i en hel plante. Mange fibre i planteriget er endnu uopdagede, og nogle af dem kan måske bruges til at bekæmpe kræft og andre sygdomme. |
Hvad virker på kræftcellerne og hvorfor?
En bred gruppe af forskere fra Danmark, England, USA og Tyskland under ledelse af professor William Willats fra Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU Life har fået 12 millioner kroner af det Strategiske Forskningsråd til at søge efter nogle af svarene.
-Der er resultater, der viser, at bestemte typer plantefibre har gavnlig effekt på bestemte kræfttyper. Men man ved faktisk ikke hvorfor. Det kunne være interessant at finde ud af, hvordan det virker, siger William Willats.
Visse plantefibre kan slå kræftceller ihjel
I projektet vil de lede efter planter, der indeholder en slags fibre, pektiner, som binder sig til et særligt protein, galektin. Galektin findes på overfladen af celler med kræftformen myelomatose, og i øvrigt også på andre former for kræftceller.
Det er kendt, at visse plantefibre får kræftcellerne til at undergå apoptose – programmeret celledød, som normale celler gennemgår, når de f.eks. får for mange skader på deres DNA. Pektiner, der binder sig til galektin, vil dermed muligvis kunne bruges til at udvikle behandlinger mod kræft.
-Myelomatose, som rammer omkring 300 danskere om året, er en meget vanskelig sygdom at behandle, og derfor er det yderst vigtigt, at der udvikles nye lægemidler. Vores tyske samarbejdspartnere er eksperter i at undersøge celler fra myelomatose, og forsøg i laboratorier med myelomatoseceller har vist, at kunstigt udvundne pektiner fra citrusfrugter har en effekt på kræftcellerne, siger Mads H. Clausen, lektor på DTU Kemi og samarbejdspartner i projektet.
Kosttilskud lover effekt mod kræft Disse kunstigt udvundne citruspektiner, MCP, er et produkt, der sælges som kosttilskud i blandt andet USA, og som ofte markedsføres med tekster, der beskriver produktets virkning mod eksempelvis kræft. Det har provokeret de to forskere.
-MCP er ofte lovprist med en masse ord. Efter min mening mangler der beviser på produkternes effekt. De fleste MCP er blandinger af forskellige typer pektin – men hvilken af dem giver virkningen? Måske er sundhedsanprisningerne baseret på enkelte forsøg, der viser en effekt. Men der er lang vej derfra til at vise, om det virker mod kræft i mennesker og hvorfor. Vi vil prøve at be- eller afvise den effekt, siger William Willats.
Hvilke pektintyper er bedst, og i hvilke planter findes de? I de fire år, forskningsprojektet GlyACT er planlagt til, vil forskerne i første omgang screene omkring 500 plantearter for, om de indeholder pektiner, der binder til galektin. Normalt ville
 |
| Den grønne farve er en bestemt fiber - pektin - i planten agerpadderok. Farven ses, fordi forskerne har tilført et antistof, der binder til netop denne form for fiber. Ved hjælp af en samling af antistoffer, der binder til forskellige fibre, kan forskerne finde frem til, hvilke plantefibre, der er i hvilke planter. |
det være alt for tidskrævende at studere så mange høstakke. For at overkomme dette problem har forskerne udviklet en særlig robot-baseret teknologi, der gør, at de kan analysere et stot antal prøver hurtigt og derfor kan lede i en hel masse plantearter hurtigt.
Næste skridt er at finde ud af helt præcist hvilke dele af pektinet, der binder sig til kræftcellerne og derefter producere eller udvinde helt rene fraktioner af netop dette.
Til sidst skal det rene pektin afprøves på kræftceller og i dyreforsøg for at se, om det har en effekt på kræftceller og i givet fald, om det virker bedre eller dårligere end de pektiner, man allerede har kendskab til.
Lille skridt på vej mod behandling eller kosttilskud
Derefter er der andre spørgsmål, der skal afklares, før man kan forestille sig, at vejen til en ny kræftbehandling er lagt. F.eks. hvordan pektinen kommer ind i blodbanen, og hvordan den reagerer på celler, der rent faktisk sidder i et menneske og ikke i en petriskål.
- Lad os forestille os, at vi finder et bestemt pektin, der er særligt effektivt og måske endda kommer ind i blodbanen, når man spiser det. Så kan vi måske finde et bær eller en frugt, der indeholder rigtig meget af det. Det er teknisk muligt og ikke umuligt at forestille sig. Men det er langt fra noget, der kan gøres på fire år – det er meget længere ude i fremtiden, siger William Willats.
Mads H. Clausen er enig:
- Det er komplekst, men hvis alle siger; det er for komplekst, så får vi ikke mere viden. Hvis vores projekt lykkes, tror vi på, at vi har lagt grundlaget for mere forskningsarbejde, der kan føre denne viden videre og måske udvikle nogle stoffer, der engang kan blive til en slags kosttilskud med kræftforebyggende virkning, siger Mads H. Clausen.
Plantefibre og pektiner
Alle planteceller er omgivet af en cellevæg, som er rig på fibre. Der er mange forskellige typer fibre, heriblandt cellulose, hemicelluloser og pektiner. Nogle fibre vides allerede at have sundhedsfremmende effekter. For eksempel kan nogle hemicelluloser fra byg, havre eller hvede etc. medvirke til at nedsætte kolesterolniveauet.
Pektiner har ikke nogen egentlig næringsmæssig værdi, når de spises af mennesker. De nedbrydes først meget sent i fordøjelseskanalen.
Pektiner, som er udvundet fra planter, bruges i vid udstrækning i fødevareindustrien som geleteringsmiddel i f.eks. slik og is og andre forarbejdede fødevarer. Der er beviser for at visse pektiner kan have potentiale til bekæmpelse af visse former for kræft.
Nogle af verdens største producenter af pektiner til fødevarer er danske. Derfor er der meget stor viden om pektiner i Danmark.