Er det ikke lidt for strengt også at skulle stoppe med at ryge, når man lige har fået en kræftdiagnose? Og kan det overhovedet betale sig at stoppe med at ryge, når man allerede har fået kræft? Ja, det kan det, og tidspunktet er oplagt. Ifølge en ny undersøgelse offentliggjort i International Journal of Radiation Oncology er næsten dobbelt så mange eksrygere i live fem år efter at have fået hovedhalskræft sammenlignet med dem, som fortsætter med at ryge.
 |
| Det er ikke den første undersøgelse af hovedhalskræft-patienter, der viser at dem, der stopper med at ryge, lever længere og har færre bivirkninger, lyder det fra Inge Haunstrup Clemmensen. |
-Rygning er den væsentligste årsag til udvikling af hovedhalskræft, og flere undersøgelser har ligesom som denne vist, at dem, der fortsætter med at ryge, lever kortere og har flere bivirkninger end dem, der holder med at ryge, siger Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Forskerne har fulgt 101 amerikanske patienter med hovedhalskræft, som fortsatte med at ryge gennem strålebehandlingen og en lige så stor kontrolgruppe, som stoppede med at ryge, inden behandlingen gik i gang. Grupperne matchede hinanden på sygdomsstadie, køn, rygehistorie, strålingsdosis, øvrig behandling og behandlingsstart.
Flere rygere dør og får tilbagefald
Resultaterne viser, at rygestop giver længere liv, mindre risiko for tilbagefald og færre bivirkninger af behandlingen i form af arvæv, hæshed og problemer med at spise. Mens 55 procent af dem, som stoppede med at ryge, var i live fem år efter diagnosen, gjaldt det samme kun for 23 procent af rygerne. Og mens 53 af rygerne fik tilbagefald af sygdommen, gjaldt det samme kun for 40 i kontrolgruppen.
-Det man nu forsøger at udrede er, om den meget dårligere prognose hos dem, der ryger, overvejende skyldes, at behandlingen virker dårligere, eller om det lige så meget skyldes, at dem, der fortsat ryger, får andre skadevirkninger som rygning medfører f.eks. blodpropper og dårlig sårheling. Men faktum er, at rygning på den ene eller anden måde koster liv, siger Inge Haunstrup Clemmensen.
Rygestop giver bedre livskvalitet
Det anslås at mellem hver tredje og hver anden ryger, der får kræft, fortsætter med at ryge. Det er et meget højt tal set i lyset af, at det er veldokumenteret, at rygestop har en positiv effekt i forhold til tilbagefald, overlevelse og udvikling af anden kræftsygdom, og at rygning påvirker behandlingen negativt.
Al den viden kender de fleste, men ifølge Merete Mærsk, der er kursusleder i Kræftens Bekæmpelse, er der andre mindst lige så gode, grunde til at stoppe:
-De færreste er klar over, at det er en gevinst for kræftpatienters livskvalitet at stoppe med at ryge. Vi er tilbøjelige til at tænke, at det er så synd for dem, at de ikke skal belastes yderligere. Men forskningen viser, at de faktisk får bedre livskvalitet. Når man stopper med at ryge, genvinder man noget af kontrollen med sit eget liv, og man gør noget for at påvirke forløbet selv. Kræftpatienter er utroligt optagede af, hvad de selv kan gøre, og rygningen er indiskutabelt den enkeltstående faktor, som betyder mest, siger Merete Mærsk.
Sundhedspersonale har berøringsangst
Merete Mærsk arbejder blandt andet med at videreuddanne rygestoprådgivere til at tage hånd om de særlige problemstillinger, der gælder for kræftpatienter.
-Kræftpatienter er mere optagede af eksistentielle spørgsmål end raske. De ved godt, at det ikke bare er naboen, der bliver syg af at ryge. De har fået en kajeryster, der vil noget, og når de fremover tænder en cigaret er det forbundet med stor ambivalens. Derfor er rygningen ikke længere forbundet med den livskvalitet, den var før. Den bliver forbundet med angst og med skyld og skam over ikke at kunne stoppe, siger Merete Mærsk.
Hun opfordrer sundhedspersonalet til ikke at være bange for at tage emnet op - de fleste kræftpatienter vil faktisk gerne stoppe.
-Mange tager det ikke op, fordi de frygter at belaste de her stakkels mennesker yderligere. Men det er synd. Kræftpatienterne ved jo godt, at det ikke er sundt, og når det ikke bliver taget op, tænker mange, at det nok er fordi, de alligevel skal dø. Eller de begynder at overveje hvilke andre vigtige ting, de heller ikke får at vide, lyder det fra Merete Mærsk.
Rygning og helbred
Rygestop til kræftpatienter – et litteraturstudie af effekt og metoder Til top Tilbage