Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Forældreløs og alene - men ingen hjalp

31-årige Line Marie Broksø Holst fik ingen hjælp, da hun mistede sin mor som 11-årig. Da faren også døde, og hun stod forældreløs som 16-årig, måtte hun også klare det selv. Derfor er hun glad for, at hun nu, sammen med sin mand, skal være frivillig i Kræftens Bekæmpelses nye sorggruppe for teenagere i København. Havde hun selv haft muligheden for at møde andre i samme situation, havde det hele været lidt nemmere, tror hun. 

Line Marie Broksø Holst mistede sin mor som 11-årig og sin far som 16-årig. Herefter var hun voksen og boede alene i en lejlighed med familiens hund. Først senere kunne hun se, hvor meget det ville have betydet, hvis hun havde fået hjælp og havde mødt andre, der også havde det som hende. Det gjorde hun bare aldrig. Hverken i skolen eller fra nogen andre var der noget tilbud om hjælp.

-Der var ingen tilbud, da jeg som 11-årig mistede min mor, og heller ikke da jeg som 16-årig mistede min far. Derfor har jeg længe tænkt, at når jeg en dag fik tid og overskud, ville jeg lave noget for børn, som har været igennem det samme, siger 31-årige Line Marie Broksø Holst.

Det har hun nu. Derfor er det hende, der sammen med sin mand og en ansat i Kræftens Bekæmpelse, skal være med til at starte den ene af to nye sorggrupper for børn og unge i Kræftens Bekæmpelses rådgivning i København.

Moren døde pludseligt
Line Marie Broksø Holst ved alt for godt, hvad børn, der har mistet en forælder, går igennem. Hendes egen historie er mere grum end de flestes. Ingen havde nogen anelse om, at hendes mor var syg, og derfor var det et kæmpe chok, da hun pludselig døde af en hjernesvulst. Forældrene var lige kommet hjem fra en ferie i Frankrig, hvor Line og hendes storesøster blev passet af mormoren. Moren havde ondt i hovedet, men alle troede det var migræne. Fire timer senere var hun død.
Line Marie Broksø Holst ser frem til at give børn, der har mistet, et frirum, hvor de kan tale om det, der er sket.


-Ingen var forberedt på at hun skulle dø. For en pige på 11 år er det meget svært at miste sin mor. Jeg var meget morsyg. Min far var selvstændig og havde aldrig lavet mad, og han kunne ikke rigtig snakke med min søster og mig om det, siger Line Marie Broksø Holst.

Savnet af sin mor har hun mærket lige siden

-Det sværeste ved at miste sin mor er alle de gange, hvor hun har manglet. Det er værst ved højtiderne og på mærkedage. Den dag jeg blev konfirmeret, da jeg blev 18, og den dag jeg blev gift og selv blev mor. Det har også været svært at høre andre fortælle om, hvad de skulle med deres familie. Jeg har manglet et sted at tage hen, hvor jeg er elsket ubetinget.

Forældreløs som 16-årig
I1.g. kom Line på kostskole i Tyskland, og næsten samme forløb gentog sig med faren. Hun blev kaldt hjem en uge før han døde, uden at have anet, at han var syg. Mandag kørte hun med sin far på hospitalet, lørdag var han død af spiserørskræft.

-Så var jeg alene med min storesøster og hunden. Jeg ved ikke hvad man tænker. Det sker bare ikke for mig, at begge mine forældre dør. Mit liv var et kaos.
Morens veninde blev værge og deltog i forældremøder på gymnasiet og den slags, men ellers var Line Marie Broksø Holst alene. Hun kunne ikke bo sammen med storesøsteren og flyttede derfor for sig selv i en alder af 16 år.

-Der blev jeg sådan set voksen, siger Line Marie Broksø Holst, der i dag er læge og også voksen på papiret.

Fik ingen hjælp
Hjælp var der ikke meget af. Bort set fra mormoren lukkede familien af, og mormoren døde to år efter faren. Line havde kun sine veninder og deres forældre at støtte sig til. På intet tidspunkt havde skolen eller gymnasiet et tilbud om hjælp. Det nærmeste hun kom nogen form for hjælp var et tilbud om at tale med præsten, der begravede hendes mor.

-Men han sagde, at det måske var Guds vilje, at min mor døde, så det kunne jeg ikke bruge til noget.

Til gengæld fik hun hjælp fra en psykolog, da hendes far døde. På eget initiativ og for egen regning, men det hjalp.

-Det er kun retrospektivt, jeg kan se, at det havde været godt at mødes med andre. Hvis jeg havde vidst, at der var andre, der havde det på samme måde, så tror jeg, at det havde været lettere, siger hun.

Frivillig i ny sorggruppe i København
Derfor glæder hun sig nu til at kunne hjælpe andre, når sorggruppen for teenagere starter den første tirsdag i marts i Sundhedscenter for Kræftramte i København. Hendes mand mistede sin far som 18-årig, hvor faren tog sit eget liv, og han vil derfor også gerne hjælpe. Så nu er en veninde booket som fast babysitter til deres lille datter hver anden tirsdag.

-Det, jeg allerhelst vil med det, er at give de unge et frirum. Give dem muligheden for at møde andre, der har det lige som dem selv. Nogle de kan tale med om det, og som ikke har en aktie i det, der er sket, siger Line Marie Broksø Holst.

Ud over en sorggruppe for teenagere, bliver der også oprettet en ny sorggruppe for lidt yngre børn i kræftrådgivningen i Ryesgade (Sundhedscenter for Kræftramte).

Børn i sorg

Hvert år mister ca. 3.000 børn under 18 år en mor eller en far, mens mere end 42.000 børn oplever, at deres far eller mor bliver indlagt på hospitalet med kritisk sygdom.

Når et barn oplever, at en forælder dør eller er livstruende syg, forsvinder barnets fundament af tryghed og faste rutiner med et slag, og barnet skal til at manøvrere rundt i en stærkt forandret hverdag.

Kræftens Bekæmpelses sorggrupper
Formålet med en sorggruppe er at give børn og unge mulighed for at dele deres oplevelser med jævnaldrende, der også har haft død eller livstruende sygdom inde på livet.

Ved at møde andre børn og unge, der har samme oplevelser, mindskes det enkelte barns følelse af at være anderledes.

Kræftens Bekæmpelses sorggrupper drives af frivillige lærere, pædagoger, psykologer og andre, som er vant til at arbejde med børn og unge.

Sorggrupperne findes i de enkelte kræftrådgivninger – se oversigten her. Det er den enkelte rådgivning, der har ansvaret for sorggrupperne, og som står for optagelse til grupperne. 

Det er ikke kun Kræftens Bekæmpelse, der tilbyder sorggrupper. På landsplan findes der omkring 200 sorggrupper for børn og unge. Landsdækkende oversigt over sorggrupper.

Sorggrupper på skolerne
I forbindelse med strukturreformen er mange af landets sorggrupper blevet nedlagt. Det betyder, at der er endnu større mangel på tilbud til børn, der mister en forælder end hidtil. Det er Kræftens Bekæmpelses mål, at skolerne er med til at løfte den opgave, men endnu er det kun tre kommuner, der har oprettet sorggrupper på skolerne.

En gennemsnits kommuneskole med 500 børn vil statistisk set have mellem 5 og 15 børn som har mistet en forælder og nye vil komme til hvert år.

Teenagegruppe for unge i sorg i København
Børnegruppe for børn i sorg
OmSorg
 
Til top
Tilbage



Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 21-02-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen