Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
En forskergruppe fra Syddansk Universitet i Odense har nu lagt endnu en brik i puslespillet om kræftstamceller. Den nye viden drejer sig om hvordan kræftstamceller, der danner den aggressive, såkaldt triple-negative form for brystkræft, adskiller sig fra andre kræftceller og normale celler.
– Vores første resultater viser, at kræftstamcellerne bag triple-negativ brystkræft er forskellige fra kræftstamceller for andre typer af brystkræft og udspringer fra en anden type celler end man tidligere har troet. Disse kræftstamceller er mere modstandsdygtige overfor kemoterapi end øvrige kræftceller, og formodes derfor at overleve trods behandling siger lektor Rikke Leth-Larsen fra Syddansk Universitet, der sammen med kollegaen professor Henrik Ditzel står i spidsen for forskningen.
De nye resultater indgår i arbejdet med at beskrive, hvilke egenskaber kræftstamcellerne har, og udpege nye biomarkører, der kan bruges i den kliniske udredning og behandlingsplanlægning af kvinder med brystkræft. Den viden vil give mulighed for at udvikle behandlinger, der én gang for alle udrydder de kræftstamceller, som giver ophav til de øvrige, og hurtigere voksende kræftceller.
I så fald vil det være første gang, der udvikles en egentlig målrettet behandling mod netop triple-negativ brystkræft. Den brystkræftform er nemlig ikke følsom overfor de almindeligt brugte målrettede behandlingsmetoder, der virker mod hormonet østrogen og vækstfaktoren human epidermal growth factor.
Kræftstamceller kan vokse i laboratoriet Forskernes arbejde er muligt, fordi de har udviklet to såkaldte kræftstamcellelinjer. Det er kræftstamceller, der kan vokse i laboratoriets flasker og petriskåle, hvor forskerne kan finde ud af hvordan de adskiller sig fra andre celler.
I øjeblikket arbejder Rikke Leth-Larsen og hendes kolleger på at analysere alle de mange data, som gemmer nøglen til f.eks. hvilke signalveje, der virker anderledes i kræftstamcellerne, og hvilke proteiner, der udtrykkes forskelligt fra andre celler.
– Senere på året regner vi med at fortsætte vores forsøg på mus med egentlige behandlingsforsøg. Vores forsøg hidtil viser, at kræftstamcellerne er mere modstandsdygtige overfor kemoterapi, end andre celler. Derfor sætter vi forsøg i gang, hvor vi behandler musene med nye målrettede behandlinger, der rammer celler med netop de egenskaber, som vores data viser, at kræftstamcellerne har, forklarer Rikke Leth-Larsen.
Hvad er stamceller?
Stamceller, der er del af den normale krop, er celler som i princippet kan udvikle sig og specialiseres til en hvilken som helst type celler i kroppen. Nogle stamceller er multipotente, hvilket betyder, at de kan dele sig og blive til forskellige specialiserede celler inden for en bestemt gruppe, for eksempel blodceller. Andre stamceller er totipotente, og kan udvikle sig til samtlige celletyper i kroppen.
Hvad er kræftstamceller?
Kræftstamceller, kaldes sådan, da de deler visse egenskaber med normale stamceller, men i modsætning til disse er ondartede og kan give anledning til tumorer. Disse celler giver ophav til de mere udviklede kræftceller som udgør størstedelen af en kræftknude. Fordi kræftstamcellerne deler sig sjældnere end andre celler, rammes de ikke af de traditionelle behandlingsformer såsom kemoterapi og strålebehandling. Og hvis kræftstamcellerne overlever behandlingen, kan sygdommen vende tilbage.
Kræftens Bekæmpelse og forskningen
I 2010 besluttede Kræftens Bekæmpelse at støtte Rikke Leth-Larsens forskningsprojekt i en to-årig periode med 971.000 kr.
Til top
Tilbage