Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Virker rehabilitering efter kræft?

Hvert år får flere end 31.000 danskere konstateret kræft. Flere og flere overlever eller lever længere med sygdommen, men behandlingen er belastende, og for nogle kræftpatienter meget omfattende. Derfor har rigtig mange kræftpatienter brug for rehabilitering. Kræftens Bekæmpelse og Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG) holder i dag tirsdag den 8. marts en konference med det for øje, at der bliver skabt et fælles grundlag for, at danske kræftpatienter systematisk får tilbudt rehabilitering på et relevant niveau.

10 års øget fokus på kræftbehandlingen i Danmark og nu tre kræftplaner betyder, at flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom. Men kræftrehabiliteringen – hjælp til at komme videre med livet – er ikke fulgt med. Virker rehabilitering efter kræft? Og hvad sker der til?
-Der skal laves screeningsværktøjer, så man hurtigt og effektivt kan finde og få hjulpet dem, der har behov for rehabilitering, siger overlæge, dr. med. Christoffer Johansen.


Overlæge, dr. med. Christoffer Johansen, Afdeling for Psykosocial Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse har kigget på de danske undersøgelser, som findes, konkluderer, at man ved, at der noget, der virker for kræftpatienter og noget, der virker for klinikere.

-Rehabilitering virker på de kræftramte, der har behov for det. Den virker ikke på dem, som i forvejen er velfungerende. Rehabilitering virker, hvis den kombinerer livsstil (KRAM-faktorerne, Kost, Rygning, Alkohol og Motion) med psykologi og social indsats. Derudover skal andre kroniske sygdomme medinddrages, siger Christoffer Johansen.

For at finde ud af, hvem der har behov for rehabilitering efter kræftbehandling, mener Christoffer Johansen, at der skal laves screeningsværktøjer, så man hurtigt og effektivt kan finde og få hjulpet dem, der har behov, på rette vej.

Senfølger efter kræftbehandling
-Der findes i dag screeningsværktøjer i forhold til depression og angst, men vi mangler screeningsværktøjer til f.eks. senfølger, siger han.

F.eks. viser en undersøgelse blandt 2.500 færdigbehandlede kræftpatienter, som har deltaget i et rehabiliteringsforløb på Kræftens Bekæmpelses RehabiliteringsCenter Dallund, at 96 procent har senfølger efter deres kræftbehandling. 60 procent af dem angiver at have rigtig slemme senfølger. Og der er tale om symptomer/bivirkninger, der er knyttet til kræftsygdommen og behandlingen, som eksempelvis koncentrations- og søvnbesvær, lymfødem, træthed, smerter, hukommelsesbesvær, angst og depression.

-Undersøgelsen slår fast, at kræftpatienter ikke kun slås med et enkelt symptom/bivirkning af kræftbehandlingen, men slås med så mange, at det går ud over livskvaliteten og gør det svært at passe sin hverdag, sit arbejde osv., siger Christoffer Johansen.:

Rehabilitering skal starte, når man får kræft
Ifølge Christoffer Johansen dur det ikke, at man sender en færdigbehandlet kræftpatient hjem uden at være opmærksom på, at han/hun måske har eller får senfølger, som kan gøre livet svært. Man skal blive langt bedre til at rådgive kræftramte om hele kræftbehandlingen. Man kan ikke undgå senfølger, men man skal kunne give patienterne redskaber til at håndtere dem og være klar til dem.

-Det er en stor belastning at få en livstruende sygdom, så derfor skal vi arbejde hen imod, at rehabilitering tænkes ind, allerede når et menneske får sin kræftdiagnose. Og kræft skal fremover betragtes som en kronisk sygdom. Dermed bliver behovet for rehabilitering langvarig og i perioder måske meget intensivt, forklarer Christoffer Johansen og tilføjer,

-En del af rehabiliteringen kunne eksempelvis være, at man mødes med andre i samme situation. Det virker. Men hvordan det ’hele’ skal skrues sammen, kræver mere forskning, og at de forskellige sektorer skal spille bedre sammen.

Kræftrehabilitering – tid til at komme videre
I dag tirsdag den 8. marts sætter Kræftens Bekæmpelse og DMCG fokus på kræftrehabilitering. Konferencen belyser kræftpatienters behov for rehabilitering samt effekten af rehabilitering og giver konkrete eksempler på, hvordan opgaven kan gribes an.

Kræftens Bekæmpelses oplæg om rehabilitering


Til top

Tilbage



af informationsmedarbejder Jytte Dreier

Sidst ændret: 08-03-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen