Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Stor satsning på forskning i kræftrehabilitering

De næste fem år skal der satses massivt på forskning i, hvordan man sikrer kræftpatienter det bedst mulige liv under og efter kræftbehandlingen. Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter åbnede officielt onsdag d. 15. juni. Det nye center er finansieret med 30 millioner kroner fra Kræftens Bekæmpelse og Novo Nordisk Fonden i fællesskab.

210.000 danskere lever med kræft – som nuværende eller tidligere patienter. Det tal er i stigning dels fordi der kommer flere kræfttilfælde, og dels fordi overlevelsen stiger. Det betyder, at flere og flere får brug for hjælp til at leve et godt liv med kræft. Det er baggrunden for den nye kraftige satsning på forskning i kræftrehabilitering.

Direktøren for Novo Nordisk Fonden, Birgitte Nauntofte, centerleder Lis Adamsen og direktør for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen ved åbning af det nye forskningscenter som Kræftens Bekæmpelse og Novo Nordisk Fonden begge har investeret 15 millioner kroner i.

- Vi har gjort meget for at opspore sygdommen hurtigt og for at behandle svulsten bedst muligt de senere år. Men vi har næsten ingen viden om, hvordan vi bedst hjælper patienten tilbage til livet. Derfor har vi i Kræftens Bekæmpelse store forventninger til det nye forskningscenter, sagde Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Pedersen under åbningsceremonien for det nye forskningscenter.

Vil forbedre den samlede kræftbehandling
Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter er placeret under Københavns Universitet og Rigshospitalet. Der er allerede knyttet 27 forskere til centret fra så forskellige forskningsområder som kræft- og blodsygdomme, social og klinisk epidemiologi samt sundhedsplanlægning.

- Vi vil integrere rehabiliteringen i hele patientens behandlingsforløb lige fra diagnosetidspunktet. Formålet er at forbedre den samlede kræftbehandling og understøtte og fastholde patientens hverdagsliv under og efter kræftbehandlingen, siger lederen af det nye center, professor Lis Adamsen.

Tredje store kræftforskningscenter
Centret for forskning i kræftrehabilitering er det tredje store projekt som Kræftens Bekæmpelse og Novo Nordisk Fonden er gået sammen om. De to andre projekter er et forskningscenter for hurtig kræftdiagnostik ved Århus Universitet og et tværfagligt kræftprojekt ved Odense Universitet med fokus på sammenhængende behandling for kræftpatienter.

- Vi er meget taknemmelige for, at Novo Nordisk Fonden har medfinansieret det her ambitiøse projekt. Og så er det vigtigt at huske, hvilken stor folkelig opbakning, der ligger bag sådan en forskningssatsning. Der skal 15.000 frivillige ud med indsamlingsbøssen på en regnvåd søndag for at finansiere Kræftens Bekæmpelses andel af centret. Det er både en inspiration og en forpligtelse, sagde Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Pedersen.

Læs tidligere nyhedsbrev om etableringen af CIRE

Til top

Tilbage



Af journalist Morten Jakobsen

Sidst ændret: 16-06-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen