Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Hos tre ud af fire blærekræftpatienter er svulsterne i blæren overfladiske og uden spredning, når sygdommen opdages. Hos dem kan svulsterne oftest fjernes med en mindre operation, som følges op af regelmæssige kontroller for at undersøge om sygdommen vender tilbage. I omkring 10 procent af tilfældene udvikler sygdommen sig aggressivt, og hvis det sker, skal patienten måske have fjernet blæren eller behandles med kemoterapi. Kontrolbesøgene strækker sig typisk over mange år, og det kan være en psykisk belastning at skulle til kontrol så ofte som hver 4. måned.
Men står det til molekylærbiolog Lars Dyrskjøt Andersen, fra
 |
| Lektor Lars Dyrskjøt Andersen fra Aarhus Universitetshospital, Skejby modtog Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris 2011 |
Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) ved Aarhus Universitetshospital, Skejby, bliver det anderledes i fremtiden. Han arbejder nemlig på at finde markører, der kan forudsige risikoen for, om sygdommen vender tilbage i en mere aggressiv form. Og det kan være vejen til en skræddersyet behandling for blærekræftpatienter, hvor lægerne kan se, om en patient har høj eller lav risiko for, at sygdommen vender aggressivt tilbage.
- Det vil betyde, at de patienter, der har stor risiko for senere aggressiv sygdomsudvikling, kan tilbydes en bedre behandling for at forhindre, at det sker. Måske skal de gå til hyppigere kontroller eller have fjernet blæren. Samtidig kan patienter, hvor markørerne viser, at de har lav risiko for, at sygdommen bliver aggressiv, måske nøjes med færre kontrolbesøg, forklarer lektor Lars Dyrskjøt Andersen
Forskerne har allerede fundet en række lovende markører, og det arbejde blev søndag d. 29. maj belønnet med Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris på 50.000 kr.
Søger efter kræftens fingeraftryk Ved brug af avancerede tekniske metoder kan Lars Dyrskjøt Andersen og hans kolleger analysere alle menneskets gener på én gang. Det gør det muligt at screene hele menneskets arvemasse for at finde mulige molekylære markører.
På denne måde har forskerne analyseret en lang række svulster fra patienter med blærekræft. Målet har været at finde forskelle mellem de svulster, der udvikler sig aggressivt og de, der ikke gør. Forskerne har også undersøgt forskellen mellem svulster, der reagerer på kemoterapi og de, der ikke gør. Arbejdet har resulteret i flere markører, som tilsammen giver en molekylær signatur – et slags fingeraftryk, der kan bruges til at forudsige hvordan kræften vil udvikle sig.
De første test af de molekylære fingeraftryk, der kan fortælle hvor aggressiv kræften er, er nu udført på en lang række svulster. Resultaterne er gode, og forskerne er nu i gang med at gentage forsøgene på prøver fra 1500 patienter fra hele Europa. Her forsøger forskerne at finde de molekylære fingeraftryk i kræftvævet, og følger dernæst patienterne over en årrække, for at se om forudsigelserne af hvordan deres sygdom forløber, holdt stik.
- Vi regner med at denne undersøgelse er færdig i 2013. Vores mål er, at vi så har et molekylært fingeraftryk, der kan bruges sammen med de markører man allerede kender. Når vi det mål, kan vi give en endnu bedre behandling til den enkelte patient, siger Lars Dyrskjøt Andersen.
Om Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris
Prisen uddeles en gang om året og består af et diplom samt 50.000 kr. Pengene er øremærket til rejser i forbindelse med forskermøder eller til indkøb af udstyr, som modtageren kan bruge i sin forskning. Juniorforskerprisen gives til en forsker under 40 år, som har ydet en fremragende indsats for dansk kræftforskning.
Om blærekræft
Til top
Tilbage