Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Advarer mod øget adgang til patientoplysninger |
|
Regeringen har planer om at ændre reglerne for patientjournaler, så langt flere personalegrupper end i dag vil kunne se flere følsomme oplysninger om patienterne. Kræftens Bekæmpelse advarer mod den øgede adgang til alle oplysningerne i journalerne. Frygten er, at meget følsomme oplysninger, som er helt irrelevante for den aktuelle behandling, vil nå ud til en bred kreds af mennesker.
 |
| Kræftens Bekæmpelses formand, Frede Olesen, advarer mod at give store personalegrupper adgang til historiske patientoplysninger |
I dag har landets læger og sygehusansatte tandlæger adgang til alle oplysninger i borgernes patientjournaler – også gamle oplysninger af mere historisk art. Lægerne og de sygehusansatte tandlæger er den eneste personalegruppe, som har den ubegrænsede adgang. Øvrige personalegrupper har kun adgang til aktuelle oplysninger og kun indenfor samme behandlingsenhed, som de er ansat i.
Bred adgang til historiske oplysninger
Det nye forslag til ændring af sundhedsloven bryder med dette princip. Lovforslaget lægger op til, at langt de fleste sundhedspersoner – og administrativt personale i kommuner og regioner - skal have adgang til patienternes sundhedsdata. Ikke kun til den del af journalen, der vedrører patienten aktuelle sygdom, men også til årtier gamle oplysninger, som blev givet i en helt anden sammenhæng. Målet er at sikre videndeling og effektivitet.
- Vi er imod at udvide adgangen til de meget følsomme oplysninger. Patientjournaler indeholder mange oplysninger om f.eks. test for kønssygdomme i ungdommen, ægteskabelige problemer og behandling for psykiske lidelser langt tilbage i tiden. Den viden har de mange nye faggrupper simpelthen ikke brug for, og øget adgang øger også risikoen for, at oplysningerne bliver misbrugt, siger Kræftens Bekæmpelses formand, Frede Olesen.
- Det vil nedbryde tilliden mellem læge og patient, hvis man bliver utryg ved brugen af den information lægen får, og som skrives i journalen.
Lægen vil skulle være forsigtig med at notere i journalen
Frede Olesen nævner eksempler fra hans egen verden, som praktiserende læge gennem mere end 20 år. Han møder jævnligt tidligere patienter, der nu upåklageligt beklæder høje stillinger i samfundet, men hvor der tidligere for ti - tyve år siden har været alvorlige psykiske lidelser eller andre sygdomme, som bestemt ikke nu bør være tilgængelige for en bred kreds af mennesker i social eller sundhedsvæsen.
- Hvorfor skal en ambulancefører, en sagsbehandler på et jobcenter eller en tandlæge have adgang til de oplysninger? Jeg er enig i, at videndeling er vigtigt. Alle relevante personalegrupper i behandlingskæden skal selvfølgelig have adgang til de aktuelle oplysninger, men vi advarer mod at udvide adgangen til historiske oplysninger til store personalegrupper, siger Frede Olesen.
- Det vil betyde, at læger og patienter fremover nøje skal overveje, om det er i patientens interesse, at f.eks. psykiske problemer, samlivsproblemer eller misbrugsproblemer bliver skrevet ind i journalen. Det reducerer journalens værdi og i det lange løb kan det påvirke behandlingskvaliteten.
Sammen med næstformanden i Etisk Råd, Ester Larsen, har han i dag et debatindlæg i Jyllands Posten. I indlægget opfordrer de politikerne til at tænke sig om en ekstra gang, før de vedtager en så vidtrækkende lov.
 |
| - Det vil nedbryde tilliden mellem læge og patient, hvis man bliver utryg ved brugen af den information lægen får, og som skrives i journalen, mener Kræftens Bekæmpelse. |
Læs debatindlæg i Jyllands Posten
Til top
Tilbage
Af journalist Morten Jakobsen
Sidst ændret: 13-05-2011
Nøgleord på siden: