Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Skoleelever søger ofte viden om kræft

Med mellem 6.000 og 8.000 besøgende om måneden er Kræftens Bekæmpelses hjemmeside til skoleelever en af foreningens mest besøgte. Nu er endnu et site klar til at hjælpe gymnasieelever i gang med opgaver om sundhed og kræft. Hos eleverne i 1. EX på Gefion Gymnasium i København vender tommelfingeren opad.
 

Lobbyisme, frivillighed og ulighed i sundhed. Det er de tre store emner, som foreslås på til forløb i almen studieforberedelse – også kaldet AT. Med det nye site cancer.dk/at ønsker Kræftens Bekæmpelse at give lærere og elever i gymnasiet inspiration til, hvordan sundhed, forebyggelse og kræft kan indgå i AT-forløbene.

AT forløb er tværfaglige og kendetegnet ved, at det mere er sagen end faget, der betyder noget. Formålet er at styrke elevernes viden om forskellene mellem den humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige metode. Det er op til det enkelte gymnasium at planlægge AT-forløbene, og det har de nu fået ny inspiration til med en lang række links og korte introduktioner.

Bedre end Google
I 1. EX på Gefion gymnasium i København har de netop afsluttet et AT-forløb i idræt og samfundsfag, hvor emnet var kræft.

-Vi har brugt Kræftens Bekæmpelses hjemmeside rigtig meget. Det ligger lige til højrebenet, når man er inde på siden. Man får al den baggrundsviden, man har brug for, lyder det fra Helene Drejer, der sammen med Ida Hornung og Mark Jensen har skrevet om lungekræft. Blandt andet om Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelses indflydelse på lovgivningen, og om rygnings betydning for udviklingen af lungekræft.
Mark Jensen, Helene Drejer og Ida Hornung fra 1. EX på Gefion finpudser deres synops inden aflevering.

Uden de mange links fra den nye AT-side ville der skulle googles meget mere, og det der popper op her er ikke altid brugbart, mener gruppen. Det er også erfaringen i en anden gruppe, som har skrevet om leukæmi:

-Den er rigtig god. Det var der, vi fandt det meste af det, vi skulle bruge. Vi behøvede ikke at google så meget, fortæller Liban Hussein.

Sundskole.dk har tusindvis af besøgene
Det var telefonopkald og mails i hundredvis, der for syv år siden fik Kræftens Bekæmpelse til at lave det første site til skoleelever på cancer.dk. Her kan eleverne i de største klasser finde svar på alle de basale spørgsmål om kræft – og det er der rigtig mange der gør. Sundskole.nu har omkring 200.000 sidehenvisninger om året.
Kommunikationsmedarbejder Trine Søe i selskab med pige fra sundskole.nu, der er Kræftens Bekæmpelses hjemmeside til skolebørn.


-Der er rigtig mange børn, som skriver skoleopgaver om kræft, og vi bliver nærmest bestormet af elever, som ringer ind for at få hjælp. Så kan vi meget hurtigt fortælle dem, hvor de skal finde oplysningerne, siger Trine Søe, der er kommunikationsmedarbejder i Kræftens Bekæmpelses skoleordning.

-Mange børn vil gerne vide noget om kræft, og de skal have det i et sprog, som er til at forstå og i passende doser. Det vil vi rigtig gerne give dem, lige som vi gerne vil hjælpe de lidt ældre elever i gymnasierne med at blive klogere på sundhed og forebyggelse, siger hun.

AT-forløb
Sundskole.nu

Til top
Tilbage


Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 09-06-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen