Forskerne bruger avancerede teknikker, der kan analysere tusinder af proteiner samtidig. Målet er at skabe resultater, der kan hjælpe med at udpege kræft på et tidligt stadie, og at kunne udpege de kræftceller, der med tiden vil sprede sig. Forskningen støttes økonomisk fra Kræftens Bekæmpelse.
– I dag behandles mange kræftpatienter med kemoterapi, selv
 |
| Rikke Raaen Lund arbejder på at kunne forbedre behandlingen for bryst- og tarmkræftpatienter, ved at studere de proteiner cellerne udtrykker. |
om deres sygdom faktisk er væk efter en operation. Problemet er, at lægerne ikke altid ved, hos hvilke patienter en operation er nok, og hos hvem kræften er så aggressiv, at kræftceller allerede er brudt løs fra den oprindelige kræftsvulst og med tiden risikerer at danne spredning et andet sted i kroppen. Hvis man kunne skelne mellem de to, kunne lægerne nøjes med at behandle de aggresive tilfælde, så de øvrige patienter slap for kemoterapien, siger postdoc Rikke Raaen Lund, fra Afdeling for Cancer- og Inflammationsforskning ved Syddansk Universitet i Odense.
Hun forsker i, hvordan man kan skelne mellem normale celler og kræftceller, og hvordan man kan udpege de aggressive former for kræft. Det gør hun ved at bruge en højfølsom teknik kaldet massespektrometri, hvor mængden af tusindvis af proteiner kan måles samtidig i en lille vævsprøve. Resultaterne kan både bruges til at tilrettelægge den bedste behandling for bl.a. brystkræftpatienter, og kan vise sig at være nyttig som et værktøj til at opdage tarmkræft på et tidligt stadie – blot ved hjælp af en blodprøve.
Proteiner kan udpege aggressiv kræft Forskerne håber, at kunne skelne de aggressive kræftceller fra de, der ikke spreder sig, ved at analysere hvilke proteiner, cellerne udtrykker.
Derfor undersøgte de først, hvilke proteiner to slags brystkræftcellelinjer fra den samme svulst udtrykker. Den ene kræftcelletype er aggressiv og spreder sig, mens den anden ikke gør, og som håbet fandt forskerne forskelle i hvilke proteiner de to typer udtrykker. Både på overfladen og inde i cellen. Dernæst sprøjtede forskerne de to slags kræftceller ind i brystvævet hos forsøgsmus, og her var billedet det samme. Hos de mus, hvor kræften spredte sig, fandt forskerne en række specifikke proteiner, der primært sås i svulster fra disse mus.
Også indenfor tarmkræft tyder det på, at mønsteret af proteiner kan hjælpe lægerne på vej til en bedre behandling. Ved at sammenligne bortopererede kræftsvulster med normalt væv, fandt forskerne at tarmkræftceller udtrykker proteiner, der ikke ses hos de normale celler. Den viden kan forhåbentlig bruges til at opdage tarmkræft på et meget tidligt tidspunkt, simpelthen ved at opdage at der sker en ændring i proteinsignaturen.
Tidlig diagnose og skræddersyet behandling
Forskningen fortsætter nu indenfor både bryst- og tarmkræft.
– Vores brystkræftforskning fortsætter med undersøgelser af hormonfølsomme kræftsvulster fra kvinder, der er opereret for år tilbage, og som vi derfor ved, hvordan det er gået senere hen. Her er målet, at finde markører, som kan forudse hvilken type anti-hormonbehandling patienten vil have gavn af. Nærmere bestemt, om de vil have gavn af de såkaldte aromatasehæmmere, der hindrer kroppens dannelse af det kvindelige kønshormon østrogen, siger Rikke Raaen Lund.
Indenfor tarmkræft håber forskerne at deres resultater i fremtiden kan bruges til at vise vejen til en skånsom og effektiv screening for tarmkræft og måske udvikle medicin mod et eller flere af proteinerne.
– Med tarmkræft har vi især fokus på at udvælge de proteiner, som udskilles fra kræftcellerne. De ender nemlig med stor sandsynlighed i blodet eller andre kropsvæsker, og det giver os håb om, at man i fremtiden vil kunne genfinde dem ved hjælp af f.eks. en blodprøve. Det kan danne baggrund for en test, der kan opdage tarmkræft på et tidligt tidspunkt, siger Rikke Raaen Lund.
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
Rikke Raaen Lund har netop modtaget et postdoc-stipendie fra Kræftens Bekæmpelse som støtte til hendes forskning. Stipendiet er på 600.000 kr
Bag om forskningen
Forskningen er blevet udført i samarbejde med professor Henrik J Ditzel og adjunkt Rikke Leth-Larsen, der også er fra Afdeling for Cancer og Inflammationsforskning ved Syddansk Universitet. Proteinanalyserne er blevet udført i samarbejde med professor Ole Nørregaard Jensen og postdoc Richard Sprenger fra Proteinforskningsgruppen ved Syddansk Universitet og arbejdet med vævsprøver er foregået i samarbejde med overlæge Tine Plato Hansen og overlæge Anne-Vibeke Lænkholm fra hhv. Odense Universitets Hospital og Rigshospitalet.
Til top
Tilbage