Det er ikke så få gange 60-årige Torben Ravn Hansen er blevet behandlet for blærebetændelse. Hver gang uden effekt for det var slet ikke betændelse, men kræft han havde i blæren. I mere end to år gik Torben Hansen til lægen, fordi han havde en forfærdelig tissetrang og svien, men først da der var blod i urinen, blev han sendt videre i systemet.
 |
| Torben Ravn Hansen havde tissetrang og svien i mere end to år. Først da han også havde blod i urinen, blev han sendt videre til undersøgelse. |
- Det kunne måske være taget i opløbet, men i stedet skulle jeg have fjernet hele blæren. Jeg har lært at acceptere det, som det er, men jeg er skuffet over det forløb, der har været med min praktiserende læge. Derfor vil jeg gerne have, at andre efter to gange siger til deres læge, at de gerne vil have en kikkertundersøgelse, siger Torben Ravn Hansen, der blev opereret for et år siden. Ved operationen blev blæren fjernet, og han fik en urostomi, hvor urinen ledes ud i en pose.
Torben Ravn Hansen er siden blevet aktiv i Blæreforeningen. Her møder de gang på gang patienter, som har oplevet, at deres symptomer ikke blev taget alvorligt.
Venter fem måneder fra første symptom
Den forsinkede diagnosticering af blærekræft bekræftes af Peter Thind, der er overlæge på urologisk afdeling på Rigshospitalet. Han har i en undersøgelse vist, at den gennemsnitlige ventetid for blærekræftpatienter i 2009 var 138 dage fra første symptom til første kontakt med en urologisk afdeling. Det er en forbedring i forhold til tidligere år, men stadigvæk knap fem måneders ofte unødvendig lang ventetid.
Peter Thind har selv siddet over for rigtig mange frustrerede patienter på urologisk afdeling. De har haft symptomer i månedsvis, men gang på gang er de gået forgæves til den praktiserende læge.
- De seneste ti år har det været et hyppigt tilbagevendende problem med patienter, der vil skifte læge, fordi de ikke er blevet henvist til nærmere undersøgelser. Men jeg fornemmer, at det er ved at blive løst, og vi har knap så mange patienter, der brokker sig over deres praktiserende læge som tidligere, siger Peter Thind.
Vær opmærksom på symptomer
Han har selv været med til at starte den debat, som han mener nu har skærpet opmærksomheden hos de praktiserende læger. Men det kan blive bedre – også hos de mange danskere, og ikke mindst mænd, som i al for lang tid ser stort på blod, svie og andre tegn på sygdom.
- 15-20 procent af de patienter, som har blod i urinen, har en kræftsygdom i urinvejene. Så synligt blod i urinen skal man altid reagere på. Og det gælder sådan set alle symptomer, der er nye, og som ikke går over efter nogle dage, siger han.
Ventetid er ikke uden betydning
Blærekræft er en lidt overset sygdom på trods af, at det er den fjerde hyppigste kræftsygdom blandt mænd. Der konstateres ca. 1.700 nye tilfælde af blærekræft hvert år, hvoraf 75 procent af tilfældene rammer mænd. Tæt på en fjerdel får fjernet blæren, mens mere overfladisk kræft i blæren kan fjernes ved en kikkertundersøgelse, eller man kan få skyllet blæren med kemoterapi eller calmettevaccine. Hvor stort indgrebet skal være afhænger af, hvor tidligt sygdommen opdages.
-Blærekræft er en aggressiv kræftform, så det betyder noget, om man reagerer hurtigt. Tidligere undersøgelser har vist, at det går ud over overlevelsen, hvis man udskyder operationen i tre måneder. Det betyder ikke, at man skal opereres dagen efter, men en kræftknude kan helt klart nå at udvikle sig på et halvt år, siger Peter Thind.
Om blærekræft
Blærekræft, som opstår i urinblærens slimhinde, rammer ca. 1.700 danskere årligt. Omkring 75 procent er mænd.
Tobaksrygning er årsag til ca. 1/3 af alle tilfælde af kræft i blæren. Visse kemikalier i arbejdsmiljøet kan også medføre blærekræft.
De hyppigste symptomer på kræft i blæren er blod i urinen, hyppig vandladning, fornemmelse som ved blærebetændelse og trykkende smerter bag skambenet.
Læs mere om blærekræft
Om Blæreforeningen
Blæreforeningen er en forening for personer med blærekræft eller blærepolypper og deres pårørende.
Blæreforeningen arbejder blandt andet for:
At støtte den enkelte patient gennem information, vejledning og kontakt med andre i tilsvarende situation.
At udbrede kendskabet til blærekræft og blærepolypper.
At forbedre kommunikationen mellem patient og behandler.
At følge forskningen omkring nye behandlingsmetoder for blærekræft og -polypper.
Læs mere om Blæreforeningen
Til top Tilbage