Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Man ved, at der er en øget risiko for at blive indlagt med en depression efter en kræftdiagnose. Og særligt i det første år efter diagnosen er risikoen forhøjet, men for nogle mennesker forbliver risikoen højere i op til 10 år efter. Men det er kun toppen af isbjerget, for heri er ikke indregnet de mange tusinder, der går rundt med en depression og er i behandling med antidepressiv medicin herfor.
 |
| Kvinder med brystkræft bruger mere antidepressiv medicin end baggrundsbefolkningen. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. |
Forskere fra Kræftens Bekæmpelse har sammenlignet flere end 1.200 kvinder med brystkræft, der har deltaget i et seks dages rehabiliteringsophold på Kræftens Bekæmpelses RehabiliteringsCenter Dallund mod godt 2.900 brystkræftramte, der ikke deltog i rehabiliteringsophold, for at finde ud af deres brug af antidepressivt medicin.
Måske en sårbar gruppe-Hver fjerde kvinde i undersøgelsen tog antidepressivt medicin. Men det viste sig at være ret svært at sammenligne de to grupper, fordi gruppen af kvinder, som havde været på Dallund, adskilte sig fra sammenligningsgruppen. Vi fandt blandt andet, at der blandt Dallund deltagerne i perioden fra deres kræftdiagnose og indtil opholdet på Dallund var omtrent dobbelt så mange brugere af antidepressivt medicin – 27 procent mod 13 procent i sammenligningsgruppen, siger studerende Nis P. Suppli fra Kræftens Bekæmpelse, som står bag undersøgelsen.
Det overraskede forskerne en del, og de har søgt forskellige forklaringer. Måske kan det skyldes, at de kvinder, som havde været på Dallund, formår at tage fat på egne problemer og søge om hjælp til at komme videre, eller også fordi de generelt er en sårbar gruppe, som har brug for særlig hjælp.
-Helt generelt kan vi konkludere, at kvinder med brystkræft bruger mere antidepressivt medicin end baggrundsbefolkningen. Og de kvinder, som har været på Dallund bruger relativt mere, siger seniorforsker Susanne Oksbjerg Dalton fra Kræftens Bekæmpelse og tilføjer:
-Det er utroligt vigtigt, at de behandlende læger og sygeplejersker er opmærksomme på depression hos kræftpatienter, og om de tidligere er behandlet for det. Depression er en alvorlig sygdom med både høj sygelig- og dødelighed. Der findes i dag gode redskaber til at screene for depression, og det ser jo også ud som om, at folk gerne vil have hjælp, eksempelvis med behandling med antidepressiv medicin. Det viser blandt andet undersøgelsen her, siger Susanne Oksbjerg Dalton.
Ifølge Susanne Oksbjerg Dalton er det et problem, hvis kvinder eksempelvis har haft en depression og er behandlet herfor, og de så får en livstruende sygdom, fordi de så er i høj risiko for at udvikle en ny depression. Det kan muligvis påvirke deres evne til at blive rehabiliteret og dermed komme tilbage til hverdagen igen.
Arbejdsløshed også risikofaktor for bryg af antidepressivt medicin
-Det er en forholdsvis lille undersøgelse, vi har lavet. Der skal mere forskning til, før vi kan komme med en opskrift på, hvordan vi bedst hjælper/rehabiliterer særligt sårbare kvinder, fastslår Nis P. Suppli.
For alle deltagere i undersøgelsen var det signifikant, at arbejdsløshed er en risikofaktor for depression og dermed brug af antidepressivt medicin. Det samme gælder, hvis kvinderne efter deres brystkræftbehandling, får ny kræftsygdom eller tilbagefald.
Undersøgelsen er offentliggjort i Acta Oncologica.
Læs om depressionTil top Tilbage