Rugbrød, havregryn, bær og grove grøntsager. Det er bare nogle af de fødevarer, som tilsyneladende kan gøre en forskel på, både om man får brystkræft, men også hvordan man klarer sygdommen. Fælles for dem er, at de indeholder såkaldte lignaner, som når de nedbrydes af bakterier i tarmen omdannes til planteøstrogenet enterolacton.
 |
| Rugbrød, havregryn, nødder og grove grøntsager er gode kilder til enterolacton. |
Tidligere undersøgelser har vist, at kvinder med høje niveauer af enterolacton i blodet har lavere risiko for at få brystkræft. Nu viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse som den første, at kvinderne også har lavere risiko for at dø af sygdommen, hvis de først har fået den.
-Vi kan se, at den halvdel, som havde de højeste niveauer af enterolacton, havde væsentlig lavere dødelighed end den halvdel, som havde de laveste niveauer. Mere præcist var deres risiko ca. halvt så stor, siger Anne Tjønneland, der er overlæge og afdelingsleder i Kræftens Bekæmpelse og medforfatter til undersøgelsen.
Lever længere
Undersøgelsen er lavet på baggrund af oplysninger fra knap 25.000 danske kvinder, som alle fik taget en blodprøve i årene 1993-97. Af dem indgik de 424 kvinder, som udviklede brystkræft inden udgangen af 2000, direkte i undersøgelsen. Efter gennemsnitligt 10 års opfølgning var 111 af de brystkræftramte kvinder døde, og 80 af dem var døde af brystkræft.
Når forskerne sammenlignede den halvdel, som havde mest enterolacton i blodet, med den halvdel, som havde mindst, kunne de se store forskelle i, hvem der havde den bedste prognose. Både overordnet set og for brystkræft specifikt. Kvinder med høje niveauer af enterolacton havde ca. halvt så stor risiko for at dø i løbet af opfølgningsperioden, når der var justeret for sygdomsstadie, tumorstørrelse, alkoholindtag og hormonforbrug.
Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Breast Cancer Research and Treatment, er den første, der har undersøgt sammenhængen mellem enterolacton i blodet før diagnosen og den efterfølgende prognose. Derfor er det ifølge Anne Tjønneland noget, der skal gentages i andre studier.
Kan have flere forklaringer
Det kan umiddelbart virke paradoksalt, at planteøstrogenet enterolacton ser ud til at virke positivt i forhold til brystkræft, som jo oftest er en hormonfølsom sygdom.
-Faktisk ved vi ikke præcist, hvorfor vi ser denne stærke sammenhæng i forhold til dødelighed. Det kan være, fordi enterolacton blokerer den receptor, som det rigtige østrogen skal binde sig til og dermed kommer til at virke antiøstrogent. Men årsagen kan også være en helt anden. Vi kan f.eks. se, at de kvinder der har meget enterolacton i blodet spiser mere fuldkorn og flere grøntsager end de kvinder, der har mindre enterolacton i blodet. Så måske handler det primært om, at den sunde kost har en positiv effekt, siger Anne Tjønneland.
Endelig kan en del af forklaringen være, at en sund tarmflora også har betydning for mængden af enterolacton i blodet.
Spis fuldkorn og grove grøntsager
Skal resultaterne overføres til anbefalinger til danske kvinder, er rådet fra Anne Tjønneland, at man spiser rigeligt af fuldkornsprodukter og grøntsager. Kosttilskud bør man derimod være forsigtig med.
-Vi ved ikke om effekten er den samme, hvis man spiser f.eks. hørfrø, der er en meget koncentreret kilde til enterolacton eller tager et kosttilskud. Derfor anbefaler vi, at man er forsigtig her, siger hun.
Fakta om enterolacton
Lignaner findes i fødevarer, der er rige på kostfibre.
Lignaner passerer ufordøjede gennem mavesækken og tyndtarmen, men nedbrydes til planteøstrogenet enterolacton af bakterier i tyktarmen.
Havregryn, rugbrød, kål, nødder, frø (f.eks. sesam- og hørfrø), og bladgrøntsager er gode kilder til enterolacton.
Den første interesse for stoffet enterolacton blev vakt, da man kunne se, at brystkræftpatienter havde lavere niveauer af stoffet i blodet end raske.
Befolkningsundersøgelser har vist, at enterolacton sandsynligvis har en beskyttende effekt på brystkræft og muligvis også på tyktarmskræft.
Hvad er planteøstrogener?
Kosttilskud og naturlægemidler med planteøstrogener
Til top
Tilbage